Danskerne: Der er et problem med jobsnobberi
Både fagbevægelsen og tænketanken Cepos afviser, at jobsnobberi er det egentlige problem.
Det vakte heftig debat, da det før jul kom frem, at kontanthjælpsmodtagerne nu kunne se frem til at skulle afspritte dørhåndtag, tælle biler og ikke mindst fjerne hundelorte for at gøre sig fortjent til ydelsen fra kommunen.
Især kritikken fra Enhedslisten fik beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at reagere med vrede: Kritikken var udtryk for jobsnobberi og manglende respekt for alle dem, der hver dag udfører ubekvemme job, sagde hun.
Høje ydelser eller lav løn
I en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Jyllands-Posten, svarer næsten 6 af 10 – 58,6 pct. – at der er et problem med jobsnobberi blandt arbejdsløse.
Det bliver dog afvist fra to normalt meget forskellige positioner i debatten.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos mener, at det reelle problem er for høje ydelser, der fjerner tilskyndelsen til at tage et job som f.eks. kasseassistent i et supermarked.
»Det, som nogen kalder jobsnobberi, opstår, når folk ikke får tilstrækkeligt meget ud af at tage et hårdt, opslidende arbejde,« siger han.
Søren Heisel, forbundssekretær i fagforbundet 3F, mener, at meningsmålingen afspejler en myte om arbejdsgivere, der ikke kan få dansk arbejdskraft. Men det viser sig ofte at være fordi, at de ikke vil betale, hvad der svarer til en overenskomstmæssig løn, siger forbundssekretæren, der tilføjer, at jobbene derfor ikke bliver slået op på f. eks. jobnet.dk, hvor de ledige skal orientere sig.
Sanktioner
»Det er sådan i dagens Danmark, at hvis man siger nej til et arbejde, så får man heller ikke dagpenge eller kontanthjælp. Man skal stå til rådighed, og ellers er sanktionerne skrappe. Der er 150.000 ledige, og hvis arbejdsgiverne henvender sig i jobcentret eller a-kassen med et job på ordentlige vilkår, så får de også ansøgninger,« siger Søren Heisel.
Opfattelsen af, hvorvidt der eksisterer et problem med jobsnobberi, varierer, alt efter hvem man ville stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen. Blandt rød bloks vælgere er det halvdelen – 50,3 pct. – der siger, at der er et problem, mens andelen i blå blok er 67,7 pct.