Derfor skal du stemme i dag
Det er en myte, at ens stemme alligevel ikke gør en forskel, lyder vurderingen.
Hvorvidt borgerne reelt har indflydelse på kommunernes førte politik eller ej, er én ting.
Om der er en reel forskel på, hvordan de politiske partier styrer kommunerne, er en anden.
Men en ting står fast: Som dansker bør man tage sig tid til at gå ned og stemme på den kandidat, man mener, repræsenterer ens synspunkter - fordi det er en del af den demokratiske proces. Det mener flere valgforskere.
En hyldest til demokratiet
Således bør man tage del i valgprocessen for at vise, at man støtter demokratiet, mener Jacob Torfing, der er professor ved RUC's Institut for Samfund og Globalisering.
"Det er en pligt at stemme i den forstand, at danskerne bor et sted, hvor man har indflydelse på sin egen hverdag, og det bør man involvere sig i," siger han.
Jacob Torfing mener desuden, at man som vælger bør sætte sig ind i, hvilke politikere man egentlig er enig med, i stedet for hovedløst at sætte sit kryds.
"Det gør jo en stor forskel, om en stor del af befolkning sætter et ikke-velovervejet kryds. Den politiske magt i samfundet skulle gerne afspejle befolkningen, og det gør den kun, hvis borgerne stemmer på nogle, der varetager deres interesser," fortsætter forskeren, der bl.a. har sit forskningsområde inden for valgdeltagelse og borgernes demokratiske engagement.
Man kan afgøre valget
Også valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch mener, at det er vigtigt, at man letter sig fra sofaen og stemmer - og gerne efter helt personlige overvejelser.
"Man bør vende sig væk fra de landspolitiske overvejelser og stemme på en kandidat, der deler de helt nære værdier, man som vælger går op i," siger Roger Buch.
Og valgforsker ved KU Kasper Møller Hansen har en helt konkret holdning til, hvor meget en enkelt stemme kan betyde.
"Det er utrolig få stemmer, der afgør, om den ene eller den anden kandidat eksempelvis kommer ind i byrådet. Det er historisk set utrolig tæt løb i kommunerne, så det med, at ens stemme ikke gør en forskel, passer simpelthen ikke," mener han.
"Det er en gave"
Danskerne har ikke altid haft muligheden for at stemme. Til det første danske valg til Rigsdagen i 1849 havde kun 15 pct. af befolkningen ifølge tal fra Folketinget ret til at stemme, og først i 1915 fik kvinderne stemmeret.
Desuden er valgretsalderen til kommunalvalg siden 1953 blevet sat ned fra 23 år til de nuværende 18 år. Og netop derfor bør alle, også de helt unge, betragte det som et privilegium at stemme.
"Det er en gave at kunne gå ned og udøve sin magt, og den bør man benytte," siger Jacob Torfing.