Beredskabsministeriet lever ikke op til beredskabsloven

Det er »paradoksalt« og minder om »en dårlig joke«.

Sådan siger formanden for Statsrevisorerne, Mette Abildgaard (K), om en ny undersøgelse fra Rigsrevisionen.

Her fremgår det, at Beredskabsministeriet, som skal gøre hele Danmark beredt til krig og kriser, ikke selv lever op til beredskabsloven.

For det har ikke sørget for at opdatere ”National beredskabsplan”, som angiver statens overordnede koordinering i alvorlige situationer, hvor der kan være liv på spil.

Planen er »dermed uaktuel«, lyder det i en ny rapport. Eksempelvis tager den hverken højde for covid-19 eller Ukraine-krigen.

Ja, den nationale beredskabsplan fortæller ikke engang, at vi i dag har et beredskabsministerium.

Det følger ellers af loven, at planen skal opdateres, når udviklingen tilsiger det, og manglende opdatering kan i sidste ende »forringe statens samlede evne til at håndtere en krise«, skriver Rigsrevisionen.

Samtidig er der problemer ved de fleste andre af i alt ni ministerier, som er blevet undersøgt af Rigsrevisionen.

Det er de politisk udpegede statsrevisorer, der beslutter, hvilken kritik problemerne skal medføre. Ministeriernes kriseberedskab er »utilfredsstillende«, konkluderer de.

Nu skulle der styr på det

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som det officielt hedder, blev oprettet i august 2024 og fik Torsten Schack Pedersen fra Venstre som minister.

Begrundelsen for nyskabelsen var, at der var brug for mere fokus og koordinering i en usikker tid.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på et pressemøde dengang, at »det overordnede ansvar er uklart. Derfor udpeger vi i morgen en ny minister for samfundssikkerhed og beredskab«.

Vicestatsminister Troels Lund Poulsen (V) glædede sig til, at »vi bliver bedre til at lave en koordinering af de relevante myndigheder og i det hele taget give beredskabsområdet større politisk opmærksomhed«.

Koordineringen er ikke kun et politisk ønske, men er også juridisk bindende, fordi Beredskabsministeriet ifølge beredskabsloven har ansvaret for at opdatere ”National beredskabsplan”, når udviklingen gør det nødvendigt.

Men det er ikke sket.

»Beredskabsministeriet har ikke efterlevet lovens krav om koordinering, da ministeriet ikke har opdateret den overordnede plan, der skal understøtte den tværgående koordinering i en krise,« skriver Rigsrevisionen.

»Planen er sidst opdateret i 2019, selvom der siden da er sket væsentlige ændringer i roller og ansvar,« tilføjes det.

»Hvis planen ikke er opdateret, kan der opstå tvivl om, hvem der skal gøre hvad, og det kan føre til manglende koordinering mellem de myndigheder, som skal håndtere krisen. I sidste ende kan det forringe statens samlede evne til at håndtere en krise,« lyder det også.

Ministeriet nævnes ikke

Der er flere eksempler på »manglende opdateringer«.

Blandt andet blev der under covid-19, evakueringen fra Afghanistan og den russiske invasion nedsat afdelingschefgrupper, som stod for at koordinere mellem ministerierne.

Men grupperne nævnes slet ikke i den nationale beredskabsplan, og dermed er der tvivl om deres rolle i en krise.

Planen er heller ikke opdateret med nogle læringspunkter fra Afghanistan-evakueringen, da Kabul faldt til Taliban i 2021. Derfor afspejler planen ikke »de opdaterede procedurer for større evakueringer af danskere fra udlandet«.

Den nationale beredskabsplan beskriver heller ikke Beredskabsministeriet og giver derfor »ikke et aktuelt overblik over rolle- og ansvarsforhold, efter at det nye ministerie fik overdraget ansvar og opgaver fra otte forskellige ministerier – herunder flere koordineringsopgaver«.

Statsrevisorernes formand, Mette Abildgaard, siger:

»Det er meget sigende og meget paradoksalt, at man ikke har opdateret den nationale beredskabsplan så længe, at ens eget ministerium overhovedet ikke indgår i den nationale beredskabsplan.«

Det er forståeligt, hvis folk har svært ved at se, hvad vi får ud af et beredskabsministerium, mener hun også.

»Jeg tror helt ærligt, at de fleste danskere vil tro, at det er en dårlig joke, hvis man fortæller dem, at Beredskabsministeriet ikke har ansvaret for specielt meget – men de har ansvaret for den nationale beredskabsplan. Og den har man så ikke fået opdateret siden 2019. Og den tager ikke engang højde for, at ens eget ministerium eksisterer. Så kan jeg godt forstå, hvis almindelige danskere sætter spørgsmålstegn ved, hvilken værdi og hvilken funktion ministeriet så har,« siger Mette Abildgaard.

Fra Beredskabsministeriets side – konkret den underliggende Styrelsen for Samfundssikkerhed – har man i en replik til Rigsrevisionen angivet, at man ikke mener, at afdelingschefgrupperne skal indgå, da de ikke er en del af det nationale krisestyringssystem. Der har ikke været situationer, hvor den manglende opdatering har givet uklarhed om roller og ansvar, mener man.

Rigsrevisionen er dog uenig i dette forsvar og kommer med eksempler på overlap og forvirring. Styrelsen er gået i gang med at opdatere planen i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse, står der også.

Intet sket i 32 år

Udover ”National beredskabsplan” har Rigsrevisionen set mere generelt på de ni ministerier, der er mest centrale i tilfælde af krig, katastrofe eller krise, herunder Udenrigs-, Forsvars-, Miljø- og Sundhedsministeriet.

De skal ifølge loven lave vejledende retningslinjer til, hvordan kommuner og regioner skal agere. Kun tre af de ni havde lavet retningslinjer, mens resten først har vurderet lovkravet, da Rigsrevisionen undersøgte det. Nogle af dem mener ikke, at de skal lave retningslinjer. Men uanset hvad burde de have set på det før, lyder det.

»Rigsrevisionen finder det uheldigt, at flere ministerier først har taget stilling til lovkravet i 2025 henset til, at dette har været gældende siden 1993,« står der i rapporten.

Derudover er der på syv af ni ministerområder myndigheder, der ikke hvert år øver eller ikke evaluerer deres kriser og øvelser. Det bør man ellers.

»Dermed er der risiko for, at ministerierne ikke forbedrer beredskabet, og at de gentager tidligere fejl,« skriver Rigsrevisionen.

Kun Beredskabsministeriet og Udenrigsministeriet har ingen fejl på det område.

Den overordnede kritik fra Statsrevisorerne lyder:

»Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at ministerierne samlet set ikke er tilstrækkeligt forberedt på kriser.«

Om Beredskabsministeriet lyder det:

»Statsrevisorerne finder det ligeledes utilfredsstillende, at Beredskabsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet den tværgående koordinering af beredskabet.«

I en skriftlig kommentar på Beredskabsministeriets hjemmeside udtaler Torsten Schack Pedersen, at han tager beretningen »til efterretning«.

»Den understreger vigtigheden af, at vi koordinerer på tværs og understøtter den samlede nationale krisestyring. Det er et arbejde, vi har løftet, siden vi blev oprettet for lidt over et år siden – og vi er heldigvis et andet og bedre sted i dag,« siger han.

Ifølge ministeriet er planen »efterfølgende blevet opdateret for at afspejle bl.a. de ændringer, der er sket i forbindelse med etableringen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab«.

Danmarksdemokraternes beredskabsordfører, Lise Bech, er også kritisk.

»Det er næsten tragikomisk,« udtaler hun i en skriftlig kommentar, hvor hun også undrer sig over, at »man ikke engang har opdateret noget så grundlæggende som den nationale beredskabsplan«.

»Samtidig har beredskabsministeren travlt med at fortælle danskerne, at de skal kende kriserådene bedre og preppe. Men når ministeriet ikke engang selv har orden i penalhuset, så klinger det hult.«