Jyllands-Posten lancerer et nyt snit af de magtfulde målinger
Det går op og ned i målingerne, der har stor magt over dansk politik. Med JP-snittet er målet at mindske statistisk støj og tilfældige udsving.
Jyllands-Posten er nu klar med et nyt og vægtet gennemsnit af meningsmålingerne, der har så stor indflydelse på dansk politik.
Navnet er JP-snittet.
Målet er at mindske statistisk støj og tilfældige udsving i de enkelte målinger og give det bedst mulige bud på opbakningen til partierne i øjeblikket.
Senest har vi set vidt forskellige målinger af, hvor stor opbakningen er til Dansk Folkeparti.
En måling lavet af analyseinstituttet Wilke havde Dansk Folkeparti på 5,4 pct. den 1. oktober. Voxmeter estimerede kort efter, at partiet lå på 8,3 pct. En Epinion-måling udløste to dage senere en overskrift om, at DF var det største parti i blå blok med 12 pct.
Med et gennemsnit af målingerne udjævnes den slags forskelle, der bl.a. kan forklares med statistisk usikkerhed, forskellige metoder hos institutterne, og at de adspurgte vælgere har svaret på forskellige tidspunkter.
Alle kan læse med
JP-snittet er vægtet på den måde, at nye målinger vejer mere end ældre målinger. Det tager også højde for, hvor mange vælgere der har svaret i de enkelte målinger, ligesom det justerer for de såkaldte huseffekter. Et begreb, som dækker over, at nogle partier klarer sig systematisk bedre eller dårligere end gennemsnittet hos nogle analyseinstitutter.
Det nye snit er lavet i samarbejde med ph.d. Erik Gahner Larsen, der har forsket i målinger og mediernes brug af dem. Mathias Wessel Tromborg, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, har hjulpet med at sikre kvaliteten af den statistiske model, der ligger bag JP-snittet.
Det bliver det eneste offentligt tilgængelige gennemsnit af sin art og vil løbende blive opdateret i takt med, at der kommer nye målinger frem mod folketingsvalget, der senest skal være afholdt den 31. oktober 2026.
Stor magt over politik
At målingerne har stor magt over dansk politik viser sig for eksempel i spørgsmålet om, hvem der stiller sig frem som statsministerkandidat.
At Venstres formand, Troels Lund Poulsen, ikke har meldt sig, begrunder han direkte med, at partiet ligger for lavt i meningsmålingerne.
Omvendt har Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance, været under stort pres for at melde sig som statsministerkandidat, efter hans parti har stået som det største parti i den borgerlige blok i store dele af valgperioden.
Alene omtalen af gode eller dårlige meningsmålinger kan være med til at flytte vælgerne.
I 2014 lavede et forskerhold et forsøg, hvor de viste to forskellige artikler om Socialdemokratiet til to grupper. I den ene historie gik partiet fem procentpoint frem. I den anden historie gik S fem procentpoint tilbage. Bagefter blev forsøgspersonerne spurgt, hvilket parti de ville stemme på, hvis der var valg i morgen. Forskellen var markant.
I den første gruppe ville 21,2 pct. stemme på Socialdemokratiet. I den anden gruppe var opbakningen nede på 15,5 pct. En forskel, som svarer til 10 mandater i Folketinget.
Folk tenderer altså til at hoppe med på vognen hos partier, der klarer sig godt i målingerne. Det kaldes bandwagon-effekten.
Det nye snit kan findes på jp.dk/snittet.