Metoden bag JP-snittet: Sådan har vi gjort
Her kommer en beskrivelse af metoden bag Jyllands-Postens vægtede gennemsnit af meningsmålingerne og de forbehold, man skal huske.
Jyllands-Posten laver et gennemsnit af meningsmålingerne, der viser, hvad danskerne ville stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen.
Vi kalder det JP-snittet.
Målet er at reducere betydningen af tilfældige udsving i de enkelte målinger og give det bedste bud på opbakningen til partierne i øjeblikket.
Hvad er JP-snittet?
JP-snittet er et vægtet gennemsnit af målinger fra fem analyseinstitutter, der leverer til forskellige medier.
- Voxmeter for Ritzau
- Verian for Berlingske
- Epinion for DR og Altinget
- YouGov for BT
- Wilke for Jyllands-Posten
Hvordan beregnes det?
I snittet indgår alle tilgængelige målinger siden folketingsvalget i 2022. De vægtes på flere måder.
- Tid: Nyere målinger vejer mere end ældre målinger.
- Huseffekter: Hos de forskellige institutter klarer nogle partier sig systematisk bedre eller dårligere end gennemsnittet. Det kaldes huseffekter. I JP-snittet justeres der for den slags systematiske forskelle.
- Stikprøvestørrelse: Målinger med flere respondenter vejer mere end målinger med færre respondenter.
Snittet beregnes på baggrund af en statistisk model kaldet GAM (generaliseret additiv model). Den udjævner udsving over tid og estimerer opbakningen til de enkelte partier dag for dag.
Hvad er usikkerheden?
Et vægtet snit reducerer den statistiske usikkerhed. F.eks. er usikkerheden for Socialdemokratiet i en enkelt måling typisk omkring +/- 3 procentpoint.
Det betyder, at hvis Socialdemokratiet står til 20 pct. i en måling, så vil partiets opbakning i virkeligheden ligge et sted mellem 17 og 23 pct., altså plus/minus de 3 procentpoint.
I snittet er usikkerheden mindsket til omkring +/- 1 procentpoint inden for et 95 pct. konfidensinterval.
Et konfidensinterval betyder, at opbakningen til et bestemt parti antages at ligge inden for den statistiske usikkerhed i 95 af 100 tilfælde. Det betyder omvendt, at opbakningen til partiet kan ligge uden for intervallet i 5 af 100 tilfælde.
Hvem har lavet det?
Modellen bag JP-snittet er udarbejdet i samarbejde med Erik Gahner Larsen, ph.d. i statskundskab, der har forsket i målinger og mediernes brug af dem. Han stod bag det vægtede snit på Politologi.dk, som lå bag JP-snittet frem til folketingsvalget i 2022.
Mathias Wessel Tromborg, lektor på Aarhus Universitet, har hjulpet med kvalitetssikring.
For at validere fremgangsmåden er modellen bag JP-snittet sammenlignet med partiernes opbakning i tidligere valgperioder og sammenholdt med resultaterne fra en bayesiansk model, der lå bag JP-snittet frem til folketingsvalget 2022. Resultaterne viser et betydeligt overlap mellem de forskellige modeller. For Venstre er korrelationen f.eks. mellem det nye snit og det gamle snit på 99,4 pct.
Hvordan beregnes mandaterne?
Det vægtede snit estimerer, hvor mange procent hvert parti ville få, hvis der var valg i morgen. Der afrundes til én decimal. Herefter beregnes en mandatfordeling.
Partier med en opbakning under spærregrænsen på 2 pct. tages ud af beregningen.
For de resterende partier beregnes en kvotient, så 10 pct. i snittet giver omkring 10 pct. af de 175 mandater, der fordeles i Danmark. De fire mandater fra Grønland og Færøerne indgår ikke i snittet.
Først tildeles hvert parti det hele antal mandater, de er berettiget til.
De resterende mandater fordeles til de partier med de største rester, indtil der i alt er uddelt 175 mandater.
Eksempel: 10 pct. af 175 mandater = 17,5. I beregningen giver det i første omgang 17 mandater. Hvis ingen partier har en højere rest end 0,5, giver det 18 mandater.
Omregningen til mandater er en simpel matematisk beregning. Den tager ikke højde for valglovens regler om kredsmandater og tillægsmandater, da det ville kræve detaljerede data for de enkelte storkredse.
Hvor ofte opdateres snittet?
JP-snittet opdateres løbende, når der bliver offentliggjort nye meningsmålinger fra de fem institutter.
Hvad er forbeholdene?
Der er flere nævneværdige begrænsninger og forbehold ved det vægtede snit.
1. Antallet af målinger. Resultatet påvirkes af, hvilke og hvor mange målinger der er tilgængelige. I perioder med få målinger vil usikkerheden om partiernes opbakning altså være større.
2. Antagelser om udsving. Den statistiske model antager, at udviklingen i partiernes opbakning kan beskrives som relativt stabil over tid. Den kan derfor overse pludselige skift eller begivenheder, der påvirker tilslutningen til partierne. Fordelen ved et vægtet snit er, at det er mindre usikkert og mindre strittende end de enkelte målinger hver for sig. Ulempen er, at snittet er mere langsomt til at opfange, hvis vælgerne pludselig bevæger sig.
3. Outliers. Selvom der justeres for huseeffekter mellem institutter, er der stadig en usikkerhed forbundet med de enkelte målinger. F.eks. kan der komme en såkaldt outlier, som rammer helt skævt. Det ligger i målingernes natur, når de kommer med et konfidensinterval på 95 pct., hvor opbakningen til et parti kan ligge uden for den statistiske usikkerhed i 5 af 100 tilfælde.
4. Øjebliksbillede. Alle målinger er øjebliksbilleder. Særligt i nyere tid flytter vælgerne sig mere end nogensinde før. Målinger er altså ikke prognoser, der kan forudsige præcis, hvordan valget ender. Det kan JP-snittet heller ikke. Men de kan sige noget om, hvor vælgerne står i øjeblikket.