Pas på ulv: Det bliver nemmere at skyde dig - og du får din helt egen trepart på nakken

Godeftermiddag.

Du læser vores politiske nyhedsbrev, hvor jeg vikarierer som skribent i dag. Til daglig er jeg politisk redaktør her på Jyllands-Posten, så i det lys håber jeg ikke, at jeg rammer helt ved siden af skiven.

Således velkommen til dagens overblik fra Christiansborg. Det vil sige - vi begynder faktisk på fin afstand af Borgen.

Til jagt på ulven

Vi begynder nemlig helt præcist lidt nord for Esbjerg, i Oksbøl, hvor minister med ansvar for ulvene - det er Jeppe Bruus (S) - mandag har præsenteret, hvad regeringen vil gøre ved dem.

Det sker, efter vi på Jyllands-Posten de seneste uger har beskrevet nogle af de udfordringer, fåreavlere har haft med at få ram på de rovdyr, der dræber deres får og lam.

Dertil kommer de mange episoder fra de seneste år, hvor ulve er kommet så tæt på boliger og byer i Jylland, at folk er blevet bange.

Men da ulven er meget fredet, må den kun skydes, hvis den er en »problemulv«. For at få det stempel i panden, har ulvene hidtil skullet leve op til en række krav, der er blevet kritiseret for at være alt, alt for rigide.

Få dage før påske tog Venstres formand, Troels Lund Poulsen, på besøg hos en gruppe fåreavlere og meddelte, at det skal være muligt at »lave en regulering på en meget mere intelligent måde«.

Mandag fulgte ulveminister Bruus så op på et pressemøde i Oksbøl, hvor han konstaterede, at København er kommet bagefter antallet af ulve i Danmark.

»Status er, at myndighederne ikke har været gearet til at håndtere den utryghed, der er opstået. Og den forvaltning, der har været, har været for rigid,« erkendte han.

Derefter meddelte han, at kravene til, hvornår en ulv er en problemulv, ændres. Med øjeblikkelig virkning. Altså fra mandag kl. ca. 14.40.

Det betyder bl.a., at der fremover kan blive udstedt jagttilladelse til en ulv, hvis den bare én gang trænger ind bag et ulvesikkert hegn. Eller hvis den bare én gang færdes i byer, selv om mennesker har forsøgt at skræmme den væk.

Hidtil har den skullet gentage sine angreb eller vandringer nær mennesker for at blive »problemulv«.

Det vil fortsat kun være ansvarlige jægere med gyldig tilladelse, der må skyde ulven.

Desuden annoncerede ministeren nye »ulveværnsgrupper,« der skal trænes i at skræmme ulve borte fra byerne, f.eks. med lys.

Og så trak Jeppe Bruus et våben, som jeg ikke tror, nogen ulve i hele verden nogensinde er blevet mødt med:

En trepart.

Belært af gode erfaringer fra sidste års historiske trepartsaftale om arealomlægning (som er den aftale, Jeppe Bruus mestendels er blevet minister for), vil han nu gentage succesen og nedsætter derfor en »minitrepart.«

Her skal Vildtforvaltningsrådet, husdyravlere og myndigheder mødes og finde ud af, hvordan der kan komme flere ulvesikre hegn op for at beskytte husdyr.

På pressemødet blev ministeren bl.a. spurgt, hvor hurtigt myndighederne så fremover vil kunne give grønt lys til skydning af en ulv. Om det vil tage et par dage eller flere måneder?

»Det bliver tættere på et par dage,« lovede ministeren.

2. Foghs fejl

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har skrevet andet bind af sine erindringer, som udkommer på fredag.

Flere medier har læst dem på forhånd, heriblandt Jyllands-Posten, og det har udløst et par historier.

Som statsminister fra 2001-09 blev Fogh bl.a. kendt for ofte at bruge frasen »der er ikke noget at komme efter,« når han fik kritik - ja, så rummer erindringerne ikke bare en enkelt eller to, men hele ni eksempler på fejl, som Fogh i dag erkender.

Hele listen er med i historien her, og den største af dem alle:

»Min langmodighed med Rusland og Putin betragter jeg som mit livs største politiske fejltagelse.

»Han har holdt os alle sammen for nar,« siger han under interviewet, hvorefter jeg spørger:

I skulle have holdt ham mere nede?

»Det er jo den lære, jeg har draget af det. Som i virkeligheden ikke er ny. Allerede i 30’erne troede mange, at man kunne stille Hitler tilfreds med at give ham en luns her og der. Men han fik bare mere appetit. Det samme sker med Putin.«

Fogh får i erindringerne bl.a. også sagt fra over for den »pinlige« koranlov.

3. Sikkerhedsminister i sikkerhedsudvalg

En minister får plads i et udvalg.

Spændende? Ikke umiddelbart. Men det skal med.

For ministeren er Torsten Schack Pedersen (V), og det seneste halve års tid har det fremkaldt skæve smil på Christiansborg, at han ikke fik plads i regeringens sikkerhedsudvalg, da han blev udnævnt til minister i august 2024.

Torsten Schack er nemlig minister for samfundssikkerhed og beredskab.

Men der var altså ikke plads i sikkerhedsudvalget, der hidtil kun er trådt sammen ved særligt hændelser eller behov. I udvalget sidder statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Og nu altså Torsten Schack Pedersen.

Til gengæld går Danmarks sikkerhed glip af i omegnen af 30.000 unge mænd. Forklaring: De blev aldrig kaldt til session, også kaldet Forsvarets Dag, under coronaen. Siden har de ligget i venteposition. Nu sletter Troels Lund Poulsen dem. Få forklaringen her.

Det var alt for i dag. Tak for interessen.

Venlig hilsen

Martin Kaae