Regeringen fastholder kontroversiel militæraftale med USA: Her står de andre partier
Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Regeringen fastholder militæraftale med USA, men andre partier tøver. Alex Vanopslagh er måske klar til at blive statsminister, og balladen med Jeppe Søe fortsætter.
Godeftermiddag kære læser.
Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.
Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.
I dag har jeg tre historier fra Christiansborg til dig.
- Regeringen fastholder militæraftale med USA: Her står de andre partier
- Alex Vanopslagh er måske klar til at blive statsminister
- Balladen med Jeppe Søe fortsætter
1. Regeringen fastholder militæraftale med USA: Her står de andre partier
På den ene side skruer statsminister Mette Frederiksen (S) nu gevaldigt op for sin retorik over for amerikanernes stadig vildere tilnærmelser mod Grønland.
»Et uacceptabelt pres,« som Danmark kommer til at »stå imod,« lød det i går fra statsministeren om det forestående besøg i Grønland fra flere amerikanske topfolk.
På den anden side står Mette Frederiksen og hendes regering stålfast på deres kontroversielle militæraftale med USA.
Aftalen indgik regeringen med den daværende Biden-administration i 2023, og efter planen skal den stemmes igennem Folketinget i april.
Som Jyllands-Posten igennem længere tid har afdækket, vil regeringens aftale give præsident Trumps militær vide beføjelser på dansk jord.
Foruden retten til at operere på dansk territorium i fredstid og adgang til flere flybaser på tværs af landet vil de amerikanske soldater også være undtaget dansk lov og ret.
Aftalen er uopsigelig i ti år - og partier på tværs af Folketinget har for alvor rynket på næsen af den, efter Donald Trump igen satte sig til rette i Det Ovale Kontor.
Her får du et overblik over, hvordan partierne forholder sig til aftalen.
- SF’s leder, Pia Olsen Dyhr, er »oprigtigt i tvivl,« om aftalen, sagde hun forleden til vores politiske redaktør, Martin Kaae. Hun er utryg ved Trump, men vil samtidig gerne holde amerikanerne i Europa, var begrundelsen. Til weekendens SF-landsmøde sagde hun så, at SF vil stemme for aftalen, hvis partiet kan »få hånd på, at USA stadig er en del af Nato«.
- De Konservatives leder, Mona Juul, har ved flere lejligheder opfordret til at sætte bremseklodser på aftalen. Trumps udfald mod rigsfællesskabet og Ukraines præsident, Zelenskyj, har givet hende et nyt syn på aftalen. »Det (er, red.) måske ikke tidspunktet, at vi skal lovbehandle en så alvorlig sag,« sagde Juul i en nylig udsendelse af DR’s Debatten. Det fremgik ikke, om partiet vil stemme for eller imod.
- Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, har oplyst til Politiken, at han ville finde det »meget mærkeligt« at trække sig fra aftalen, når amerikanernes fortsatte deltagelse i Nato er på toppen af LA’s ønskeliste.
- Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen, oplyser i en kortfattet besked til mig, at partiet »stemmer for« aftalen.
- De Radikales leder, Martin Lidegaard, har kaldt situationen fuldstændig »akavet«, men vil stadig stemme for. »Aftalen er indgået, og derfor vil det også være et meget stort udenrigspolitisk signal bare at sige: ”Den går vi fra”,« har han forklaret Politiken.
- Enhedslisten stemmer »klart nej«. »Vi skal da ikke give Trump og co. suverænitet over dele af dansk territorium, imens han åbent truer Grønland og Ukraine og omfavner Putin,« har partiets leder, Pelle Dragsted, skrevet i et opslag på Facebook.
- Alternativet siger »nej tak!« til »Trump baser i Danmark«. Allerhelst vil partiet have stoppet aftalen fuldstændig, siger Alternativets forsvarsordfører, Sascha Faxe, i en video på Instagram. Lykkes det ikke, bør afstemningen om den udskydes, fortsætter hun.
- Danmarksdemokraterne har ikke bekendt kulør og er heller ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser.
Regeringen har hverken været til at hugge eller stikke i, når det kommer til den amerikanske aftale.
Senest har Forsvarsministeriet oplyst til Berlingske, at aftalen vil styrke Nato’s kollektive forsvar og afskrækkelse i Danmarks nærområde.
»Regeringen bakker på den baggrund op om aftalen, som er et resultat af længerevarende forhandlinger med USA. Derfor ønsker regeringen at fortsætte folketingsbehandlingen som planlagt,« skriver ministeriet til avisen.
Aftalen skal - efter planen - førstebehandles i Folketinget d. 11. april.
2. Alex Vanopslagh er måske klar til at blive statsminister
Liberal Alliance har lanceret en ny økonomisk plan.
Den indholder en nedbarbering af skatten på både løn, aktieindkomst og selskabers overskud.
Foruden skattelettelser byder LA’s plan også på en nedskæring af udviklingsbistanden, færre offentlige ansatte og en omlægning af SU’en for kandidatstuderende til lån.Alt dette skal styrke dansk økonomi og fremtidssikre landet, forklarer partiformand Alex Vanopslagh til Ritzau.
I samme ombæring meddeler Vanopslagh, at LA skal være et »regeringsbærende parti«, og at han da gerne vil være statsminister.
»Hvis pilen peger på mig, så er jeg klar,« siger han ifølge Ritzau:
»Men vi må se, hvordan opbakningen er efter et valg, både i forhold til vælgerne og i forhold til de øvrige partier. Der må jeg konstatere, at den fornødne opbakning har vi ikke på nuværende tidspunkt.«
Ifølge Ritzau viser Voxmeters seneste meningsmåling, at LA står til 12,2 pct. af stemmerne, hvilket gør partiet til landets største blå parti og tredjestørste parti samlet set.
Vanopslaghs potentielle statsministerkandidatur har i årevis været et varmt emne på Christiansborg, som kun er blevet bestyrket af den fremgang, LA har haft med ham i førersædet.
Vanopslagh har tøvet med at bringe sig fuldtonet i spil til statsministerposten.
Det til trods for at Mette Frederiksen (S) endda har opfordret ham til at komme ind i kampen.
»Jeg synes, at Vanopslagh skal melde sig som statsminister, hvis det er det, han ønsker at være. For så kan vi få en mere fair debat end den, der er lige nu. Man kan ikke gemme sig væk, hvis man gerne vil påtage sig ledelsen af landet,« sagde hun sidste år til TV 2.
Sidste efterår udtalte Vanopslagh i bogen ”Mark & Vanopslagh: Politik og parløb”, at han var begyndt at tage et potentielt kandidatur »lidt mere alvorligt«.
Dengang forestillede han sig ikke at melde sig som kandidat i en kommende valgkamp.
Men han ville stå klar til at gribe chancen, hvis der tegnede sig et blåt flertal efter valgdagen - og LA i det tilfælde var den største stemmesluger.
»Det vil på sin vis være logisk,« udtalte han ifølge Ritzau.
3. Balladen med Jeppe Søe fortsætter
Jeppe Søe, der medstiftede og senere forlod Moderaterne, fortsætter med at lufte sit gamle partis beskidte vasketøj.
Søe skred fra Moderaterne, da partiets sager om dårligt arbejdsmiljø ramte sendefladerne sidste efterår, og kom i samme ombæring i åben konflikt med Lars Løkke.
I sin nye bog ”Jeppe på Borgen”, blotlægger Jeppe Søe både sit engang så tætte forhold med Lars Løkke og dusinvis af sms’er, som de to har udvekslet i årenes løb.
Mine kolleger Mads Bonde Broberg og Rasmus Emborg har læst Søes bog og i den anledning taget en snak med forfatteren.
Søe beretter om dengang, han og Løkke lagde planer for det fremtidige Moderaterne, imens cigaretterne i deres mundvige fyldte Løkkes lejlighed med røg.
Hvordan de udvekslede beskeder i døgnets små timer, og var der for hinanden, når livet blev tungt.
De to var »fucking tætte,« som Jeppe Søe beskriver det over for mine kolleger.
»Har tænkt på dig konstant siden din mail forgårs aften,« skriver Løkke f.eks. til Søe, efter Søes daværende kone ville skilles.
Jeppe Søe fortalte også mine kolleger, at han »forventer« at stille op til næste Folketingsvalg.
»Jeg er ikke færdig med at ændre det her samfund,« sagde han og udpegede Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Danmarksdemokraterne som partier, han kunne se sig selv i.
Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.
Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.
Med venlig hilsen
Kristian Stoffer Nielsen