Ministeren har afvist det: Men kravet om lønløft til danske soldater vokser
Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Det mener partierne om lønløft til soldaterne. Statsministeren siger fra over for Trump, og Klimaministeren siger undskyld.
Godeftermiddag kære læser.
Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.
Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.
Tirsdag blev dagen, hvor S-formand og statsminister, Mette Frederiksen, brød tavsheden om tiltalen mod den fhv. S-minister Henrik Sass Larsen.
Hun kaldte det »meget, meget chokerende, hvad der er kommet frem«, og oplyste, at hun var blevet orienteret om sagen.
Hun ville dog ikke sige, hvornår hun blev orienteret første gang.
Derudover har jeg tre historier fra Christiansborg til dig i dag.
- Det mener partierne om lønløft til soldaterne
- Statsministeren siger fra over for Trump
- Klimaministeren siger undskyld
1. Det mener partierne om lønløft til soldaterne
Danmark skal opruste, og regeringen har afsat afsindinge summer til indkøb af forsvarsmateriel.
Men når der skal punges løn ud til soldaterne, er magthaverne straks mere sparsommelige.
»Forsvaret bliver aldrig lønførende,« har det ad flere omgange og i forskellige variationer lydt fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Ifølge Hærens Konstabel- og Korporalforening får en ufaglært konstabel en grundløn på 24.060 kr. plus et militærtillæg på 2026 kr.
I oppositionspartierne har der rejst sig et krav om lønforhøjelser til soldaterne. Det samme ønske ytrer soldaterne selv.
Men hvordan vil partierne egentlig skrue lønløftet sammen?
Hvor mange penge skal der hentes - og hvor vil de finde dem henne?
Skal staten trumfe lønforhøjelsen igennem eller overlade forhandlingerne til arbejdsmarkedets parter?
Her får du et overblik over partiernes holdninger.
- De Konservative vil give soldaterne et lønløft, og er klar til at gøre det før de næste overenskomstforhandlinger i 2027, lød det i Berlingske for halvanden uge siden. Partiet vil afsætte en pulje til forsvarschefen, som han kan udmønte til sine medarbejdere. Det fremgår ikke, hvor mange penge partiet vil afsætte, eller hvor de vil finde dem.
- SF vil også gerne have, at soldaterne skal have mere i løn. Partiets forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, har sagt til Berlingske, at hun ikke vil afvise at sætte penge af til dette i forsvarsforliget, men at det konkrete lønløft skal aftales mellem arbejdsmarkedets parter af »respekt for den danske model«.
- Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen, vil også gerne prioritere højere løn, men det skal » ske inden for rammerne af den danske model«, siger han til magasinet DI Business.
- Radikale Venstre synes også, lønnen bør hæves, men det skal arbejdsmarkedets parter finde ud af, har partiets forsvarsordfører, Stinus Lindgreen, sagt til DR.
- Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, har tidligere sagt til TV 2, at partiet vil give 2.500 kroner mere om måneden til konstabler, og at der ikke »tid til at vente på arbejdsgrupper og overenskomstforhandlinger. Men i dag lød det som om, at Bach bakkede, da han sagde til DR, at det konkrete lønløft »selvfølgelig« er noget »der skal forhandles mellem Forsvaret og fagforeningerne«.
- Danmarksdemokraternes forsvarsordfører, Lise Bech, har sagt til DR, at partiet vil have et »lønløft, der kan mærkes«, til soldaterne. Til DI Business har hun udtalt, at det naturligvis skal ske »med respekt for den danske model«. Det fremgår ikke, hvor mange penge hun vil afsætte, hvor hun vil finde dem, eller hvordan de skal udmøntes.
I de tre regeringspartier er meningerne delte.
Statsminister Mette Frederiksen (S) blev i starten af måneder i en TV Midtvest-udsendelse spurgt af to soldater, om de kunne forvente mere i løn og i så fald hvornår.
»Det er klart, at løn og arbejdsvilkår skal vi have med ind i vores overvejelser også,« svarede statsministeren.
Moderaternes forsvarsordfører, Peter Have, sagde i starten af marts til Berlingske, at partiet ikke vil afvise en ordning a la den lønpulje, som regeringen strikkede sammen til velfærdsgrupperne i 2023.
Forleden sagde partiets finansordfører, Charlotte Bagge Hansen, til Dansk Industri, at hun er »åben for at se på alle modeller for at finansiere, at vores soldater får mere i løn«.
Venstremand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, gentager i dag over for DR sit mantra om, at Forsvaret altså ikke bliver lønførende.
Ministeren åbner dog en dør på klem for at diskutere soldaternes løn til efteråret, når den arbejdsgruppe, forsvarsforliget nedsatte for at undersøge spørgsmålet, er færdig.
2. Statsministeren skruer bissen på over for Trump
Statsminister Mette Frederiksen (S) talte i dag sjælden dunder mod USA.
Det skete, da TV 2 i formiddags spurgte hende ind til det nye, forestående amerikanerbesøg, som rammer Grønland torsdag.
Delegationen består i denne omgang af flere amerikanske topfolk heriblandt Usha Vance, som er kone til USA’s vicepræsident, JD Vance.
»Det er et uacceptabelt pres, der bliver lagt på Grønland og Danmark i den her situation. Og det er et pres, vi kommer til at stå imod,« lød statsministerens vurdering over for TV 2.
Mette Frederiksen tilføjede, at besøget ikke kan ses uafhængigt af de meldinger om Grønland, som er udgået fra præsident Trump og hans administration siden januar:
»Det er tydeligt ikke et besøg, der handler om, hvad Grønland har brug for eller ønsker af besøg udefra nu,« sagde statsministeren også til TV 2.
Statsministerens udsagn afspejler grønlændernes egen kritik af det forestående besøg fra USA.
Vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, kalder det »meget bemærkelsesværdigt«, at statsministeren skruer sin retorik mod USA i Grønlandsspørgsmålet »endnu et nøk op«.
»Det står i skarp kontrast til den hviskende, næsten tavse strategi, regeringen fulgte, da sagen brød ud i starten af året,« siger han.
Th. Dahl forklarer, at der er to ting, der har ændret sig siden årsskiftet.
For det første har de europæiske lande »af mange forskellige årsager« dannet mere samlet front mod USA’s præsident Trump:
»Det betyder, at det er mindre farligt for Danmark at tale højere over for USA, fordi der er en større fornemmelse af, at de fleste andre europæiske lande står på samme side som os.«
For det andet er det grønlandske valg nu overstået - og lige nu er der »en langt større samling i grønlandsk politik om at sige nej til Trumps forsøg på at overtage Grønland«.
»Det gør, at Mette Frederiksen ikke risikerer at støde dele af Grønland fra sig, når hun taler så klart, som hun gør i dag,« siger Niels Th. Dahl til mig.
3. Klimaministeren siger undskyld
Ovenpå gårsdagens meldinger fra TV 2 om et ulmende oprør mod klimaminister Lars Aagaard, bad han i aftes sine kolleger om forladelse.
»Jeg har i dag undskyldt over for energiordførerne. Vi kunne have håndteret denne proces og informeret bedre,« sagde Aaagaard til samme tv-station.
Vreden mod ministeren skyldes, at Folketinget ikke blev orienteret om forsinkelser i den grønne omstilling, selvom Aagaards ministerie lå inde med informationen.
Det kunne mediet Zetland afdække.
»Sagen er meget alvorlig. Der er tale om potentiel tilbageholdelse af oplysninger for Folketinget, der er meget vigtige for, at vi i Folketinget kan vide, hvordan det går med den grønne omstilling,« sagde Enhedslistens Laila Stockmarr til DR forud for mødet med Aagaard.
Mødet med- og undskyldningen fra ministeren lod dog ikke til at gøre det store indtryk på hende.
»Jeg synes ikke, at sagen er blevet mindre alvorlig efter i dag. Jeg takker ministeren for at indkalde til møde og sige undskyld, men det ændrer ikke på noget,« sagde hun TV 2.
Klimaministeren er indkaldt til samråd om sagen d. 9. april.
Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.
Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.
Med venlig hilsen
Kristian Stoffer Nielsen