Politisk overblik: Pia Olsen Dyhr går efter magten. Niels Th. Dahl udlægger hendes strategi

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udsendes alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg.

Du kan skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her eller i bunden af denne artikel.

Møgsagerne i Forsvarsministeriet synes at stå i kø.

Jyllands-Posten kan nu afsløre, at Danmarks dyrekøbte israelske våbensystemer, som i forvejen har affødt en verserende skandalesag, viser sig at være ganske sårbare i kampens hede.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Folketinget har brugt milliarder på sårbare våbensystemer

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har ifølge Jyllands-Postens oplysninger fået travlt med at orientere stærkt forundrede kolleger på Christiansborg om, hvad der ligner endnu en bommert i Forsvarsministeriet.

Det viser sig nemlig, at våbensystemerne fra den israelske producent Elbit er sårbare over for såkaldt gps-jamming.

Det betyder, at en militær modstander kan forstyrre våbensystemernes GPS-system. Sker det, får våbnene sværere ved at træffe deres mål.

Grunden til, at de israelske våbensystemerne har denne iboende svaghed, er, at de er udstyret med civile gps’er og ikke militære. Militære gps’er er langt sværere at jamme.

Der er tale om raketkastersystemet Puls og artillerisystemet Atmos.

Systemerne blev indkøbt i huj og hast, da Folketinget i januar 2023 besluttede at donere det franske artillerisystem Ceasar, Forsvaret netop stod til at modtage efter mange års venten.

Chefen for artilleriregimentet i Oksbøl, oberst Michael A. Villumsen, bekræfter våbensystemernes mangler, men mener ikke, at der er tale om et fejlkøb.

»...- det skulle også gå stærkt. Men nu er der behov for at få udbedret systemet, så vi styrker robustheden over for jamming. Lige nu kan vi ikke fjerne effekten af jamming,« siger han til mine kolleger.

I oberstens svar er der to ting, som er værd at bide mærke i.

For det første at jamming anses for at være en akut militær udfordring.

Rusland gør flittig brug af jamming på slagmarken i Ukraine.

Men store områder af Østersøen har også været påvirket af jamming siden Ruslands invasion af nabolandet. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland står bag jammingen i Østersøen.

For det andet at våbenindkøbet skulle »gå stærkt«.

Det peger mod den i forvejen verserende skandalesag om våbensystemerne fra Elbit.

Kogt ned handler Elbit-sagen om, hvordan de gængse procedurer for indkøb af våben blev tilsidesat. Det har fået flere til at mistænke urent trav i udvælgelsen af Elbit som leverandør.

For to uger siden konkluderede en uvildig advokatundersøgelse af sagen, som et bredt flertal i Folketinget havde bestilt, at Forsvarsministeriet har begået »flere fejl« i forløbet.

Men flere af partierne bag undersøgelsen mener ikke, den er nået til bunds. De presser nu på for en mere fyldestgørende afdækning.

2. Pia Olsen Dyhr cementerer sin styrkeposition

Pia Olsen Dyhr (SF) må smile stort på partikontoret.

Meningsmålingerne er med SF og partiets topresultat ved sommerens europaparlamentsvalg taler sit tydelige sprog.

I TV 2-programmet ”Lippert” siger SF-formanden, at hun gerne ser statsminister Mette Frederiksen udskrive valg i det kommende år, selvom statsministeren først er forpligtet til at gøre dette i november 2026.

»Jeg har tænkt mig at gøre alt for, at denne regering ikke kan fortsætte, og jeg synes, at det var en dårlig ide til at begynde med og vil gerne vælte den,« slår Olsen Dyhr fast over for TV 2.

Og hvis flertallet af stemmerne lander hos de røde partier til næste valg, vil Olsen Dyhr ikke afvise, at SF kan gå i regering med Socialdemokratiet.

Vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, fortæller, at SF som oppositionsparti i øjeblikket står »meget strategisk stærkt«, og at partiets styrkeposition har gjort det så godt som umuligt for regeringen at indgå større politiske aftaler uden at inkludere Pia Olsen Dyhr.

»Og det passer hende rigtig godt, fordi hun har en langsigtet strategi om at komme i regering efter næste valg,« siger Niels Th. Dahl.

Derfor er det vigtigt for Olsen Dyhr at være med i så mange aftaler som muligt, forklarer vores analytiker.

»For i det øjeblik, hun indtræder i en regering, bliver hun nødt til at spise alle de brede forlig, der ligger,« forklarer Niels Th. Dahl:

»Og hvis hun ikke har været med i aftalerne, påvirket dem og indgået kompromiserne på forhånd, så skal hun æde 27 kameler på den første dag i den nye regering«.

3. Ministrene holder lønfest på Christiansborg

På redaktionen har vi bemærket, hvordan spørgsmålet om vores folkevalgtes lønforhold igen, igen er kommet på tale.

Denne gang på grund af den dugfriske finanslov.

Deri har regeringen, SF og De Radikale sløjfet en midlertidig lønnedgang på fem procent for alle ministre.

Lønnedsættelsen blev indført som en midlertidig ordning i 2011. Dengang stod Danmark midt i finanskrisen, og Folketinget gennemførte en række nedskæringer i sociale ydelser – og altså også i ministrenes løn.

Siden har ingen turdet skrotte ordningen. Altså indtil dettes års finanslov.

Det har vakt opsigt, noterer min kollega Christian Bigum sig:

»Det vækker altid harme, særligt på sociale medier og i de kulørte blade, når politikere stiger i løn. Særligt når lønhoppet går til de i forvejen bedst betalte politikere; altså ministre, som der jo aktuelt er et rekordhøjt antal af.«

Udfasningen af lønnedgangen betyder konkret, at statsminister Mette Frederiksen kan se frem til et lønhop på 92.100 kr. næste år, mens de resterende ministre hver får minimum 73.700 kroner ekstra.

Til DR siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, at nedsættelsen skulle afskaffes på »et eller andet tidspunkt« og at finanskrisen nu er lagt bag os.

I øvrigt mener Engelbrecht ikke, at danske ministre får en særlig høj løn.

I hvert fald ikke hvis man sammenligner med topledere i det private erhvervsliv, siger socialdemokraten.

Hvis du vil danne din egen holdning om det, kan du gå ministrenes lønramme i sømmene på regeringens hjemmeside.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik.

I morgen udgår nyhedsbrevet, da vores redaktion er udenbys.

Men fra på mandag kan du igen følge med i Politisk overblik, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen