Fortsæt til indhold
Politik

JP's politiske analytiker: Messerschmidt glaner mod Støjbergs taktik i sag om racismesigtelse

Dansk Folkepartis formand er blevet sigtet for at slå et billede op på sociale medier i oktober sidste år. Et billede, han for 22 år siden fik en racismedom for.

For de fleste mennesker vil det ikke ligefrem være forbundet med noget positivt at blive sigtet for at have ytret sig racistisk.

Men er man formand for Dansk Folkeparti og hedder Morten Messerschmidt, er det ikke sikkert, at det kun er skidt.