Besparelser i staten: Hos Djøf er der »mange alarmklokker, der bimler«
Oprettelsen af nye ministerier betyder unægteligt, at nye opgaver opstår, lyder det fra Djøfs formand. Samtidig skal opgaver svarende til 1000 fuldtidsstillinger fjernes fra statsapparatet.
Tre nye ministerier.
Man kunne tænke, at det ville få statsapparatet til at vokse med mindst et par embedsfolk, men det afviste Mette Frederiksen, da hun blev spurgt i sidste uge.
Fredag fremlagde regeringen planen for, hvordan opgaver svarende til 1000 fuldtidsstillinger skal fjernes fra statens administration til næste år.
Hos fagforeningen Djøf (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) frygter man, at de embedsfolk, der skal realisere regeringens politik, kommer til at løbe for stærkt.