Jyllands-Posten gik til Mette Frederiksen for at få svar: Hvordan hænger din politik egentlig sammen?
Statsministeren vil have flere hænder på arbejdsmarkedet. Men hun vil også give danskerne lov til at gå tidligere på pension. To umiddelbart modsatrettede ambitioner. Jyllands-Posten mødte Mette Frederiksen efter Socialdemokratiets sommergruppemøde og spurgte, hvad logikken er?
Lefler Mette Frederiksen (S) for vælgerne? Det er der mange, der mener, efter at statsministeren tirsdag skød den politiske sæson i gang med et brag.
Men for at forstå beskyldningerne skal man præcis et år tilbage i tiden.
Her var ansigtet i alvorsminer, da Mette Frederiksen flankeret af Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen i et interview i Berlingske efterlyste ansvarlighed.
Regeringstoppen havde indset noget, som man måtte forstå ikke var trængt ind alle andre steder.