Fortsæt til indhold
Politik

Regeringen indgår aftale om SU-reform, som forkorter SU'en

Regeringen og tre borgerlige partier indgår aftale om at reformere SU-systemet.

En stribe partier er mandag aften blevet enige om en ny SU-reform, som sløjfer det sjette SU-år og opsiger det nuværende SU-forlig i Folketinget.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Fremover skal studerende på videregående uddannelser kun kunne få SU på normeret tid. Den maksimale SU-ramme sænkes fra de nuværende 70 klip til 58 klip, så man kun kan modtage SU i fem studieår.

Dette har været regeringens ønske, siden SVM-alliancen blev skabt på Marienborg sidste år.

Forkortelsen af SU’en gælder dog ikke for uddannelser, som er længere end de fem år, for eksempel medicinstudiet. Og modtagere af SU-handicaptillægs og enlige forsørgere vil stadig kunne få de nuværende 70 SU-klip.

For resten af de studerendes vedkommende vil regeringen og aftalepartierne udvide muligheden for SU-lån, så alle studerende får mulighed for at modtage slutlån i op til to år.

Aftalen er indgået med partierne Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) er glad for, at de tre borgerlige partier var enige i, at SU til normeret tid er »rimeligt«.

»Det vil vi afspejle med et mere fornuftigt og rimeligt SU-system, der både giver mulighed for at få SU under uddannelsens længde og gode muligheder for lån, hvis behovet opstår. Samtidig stiller vi studerende med særlige behov bedre end i dag,« udtaler hun i en pressemeddelelse.

Et »fejlskud«

Hensigten med reformen er at skabe et »fornuftigt og rimeligt SU-system,« hvor SU og uddannelseslængde følges ad, lyder det fra regeringen.

Men planerne har på forhånd fået massiv kritik fra både røde partier, de studerendes organisationer og flere fagforeninger, som frygter, at unge få sværere ved at skifte studie, hvis de vælger forkert i første omgang.

Ingeniørforeningen IDA’s formand Laura Klitgaard mener, at SU-forkortelsen et »fejlskud«, som rammer »helt skævt«.

»Mit bedste bud er, at det eneste politikerne opnår er, at de unge bliver presset endnu mere, end de er i dag. Mistrivslen blandt de studerende er i forvejen tårnhøj, og bliver det politiske ønske om at pille ved deres økonomiske fundament til virkelighed, vil det blot føre til yderligere pres og mistrivsel,« siger hun i en kommentar.

Træder først i kraft efter næste valg

Med aftalen er det nuværende SU-forlig blevet opsagt, bekræfter ministeriet. Det betyder, at ændringerne af SU’en først kan træde i kraft efter næste valg, som skal afholdes senest i 2026.

Til den tid vil reformen gælde for studerende, der begyndte på en ny videregående uddannelse fra og med sommeroptaget 2025, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Tidligere på aftenen forlod SF og De Radikale forhandlingerne, netop fordi regeringen stod fast på at fjerne det sjette SU-år. Noget som begge partier er lodret imod og kritiserer for at lægge et yderligere pres på de studerende.

Dansk Erhverv kan dog gode lide takterne i aftalen.

»Danmark har verdens højeste SU, og i dag betaler vi ligefrem SU til længere end uddannelsen tager at læse. Det betyder, at vi som samfund bruger flere penge på SU, end vi gør på kvaliteten af vores uddannelser. I Dansk Erhverv har vi længe været fortaler for, at der sikres en bedre balance mellem de to og at der investeres mere i uddannelserne,« siger underdirektør Stine Pilegaard Jespersen i en pressemeddelelse.

Hun tilføjer dog, at pengene fra reformen bør gå til at øge kvaliteten af uddannelserne.

Det har regeringen endnu ikke lagt sig fast på. Den vil »senere« indkalde til drøftelser om, hvordan reformens provenu skal fordeles under overskriften »børn, unge og uddannelse.«