Koranloven er vedtaget efter hård debat i Folketinget

Regeringens stærkt omdiskuterede koranlov er torsdag blevet vedtaget i Folketinget efter et usædvanligt forløb og en særdeles hård debat i salen.

Oppositionspartier på stribe anklagede regeringen for at give køb på både rygrad og principper ved at indskrænke ytringsfriheden og »bøje sig for voldsmandens veto«.

»Kujonens fred er kortvarig og fyldt med frygt,« sagde LA’s retsordfører, Steffen Larsen, i en flammetale mod loven.

Han konstaterede, at »vold og trusler virker«, og så koranloven som et led i en uhyggelig udvikling for det frie samfund:

»Vores samfundsform er ved at dø de 1.000 små snits død.«

Også Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, var i oprør:

»Det er en falliterklæring fra regeringens side,« sagde hun fra talerstolen. »Det er et knæfald for islam.«

Som det eneste oppositionsparti valgte De Radikale at støtte lovforslaget, som blev vedtaget med stemmerne 94 for og 77 imod. Også løsgængeren Jon Stephensen stemte for.

Koranloven forbyder »utilbørlig behandling« af skrifter med væsentlig religiøs betydning for anerkendte trossamfund. Dermed bliver det nu strafbart at brænde eller tilsøle eksempelvis Koranen eller Biblen. Straffen er bøde eller fængsel i op til to år.

»Den kan ikke laves om«

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, tordnede ligesom flere andre partier mod loven, som hun kaldte både uværdig og unødvendig.

»Man bøjer sig for lande, som sætter Koranens ord over hvert eneste individ i deres eget samfund,« sagde hun fra talerstolen.

»Man føjer totalitære islamistiske regimer og gør enkeltpersoners koranafbrændinger til Danmarks problem.«

Alligevel vil SF ikke stemme for at afskaffe koranloven, hvis flertallet skifter efter et valg.

»Jeg ser den her lovgivning som irreversibel – den kan ikke laves om. Fordi så bliver det lige pludselig staten, der kommer til at stå bag, at man selvfølgelig må brænde koraner af, og det tror jeg kommer til at skabe en helt anden krise på et helt andet niveau,« begrundede Karina Lorentzen.

Håndsprit og kujonanklager

Debatten foregik under usædvanlige rammer. Stort set alle folketingsmedlemmer var kaldt i salen for at stemme, fordi oppositionen havde ophævet Folketingets normale clearing-system i håb om at bringe regeringens flertal i fare og presse alle medlemmer til at få deres stemme ført til protokols. En clearing er en gentlemanaftale om, at én fra f.eks. nej-siden bliver væk, hvis en fra ja-siden er fraværende. Men det system var altså sat ud af kraft.

Regeringens flertal forsvandt dog ikke, men manøvren betød, at flere politikere, som ellers lå syge derhjemme, mødte op. Mundbind og håndsprit lå klar, som om man var tilbage i coronatiden.

Et enkelt SF-medlem havde accepteret at blive væk, så klimaminister Dan Jørgensen (S) ikke behøvede at flyve hele vejen hjem fra klimatopmødet i Dubai for at trykke på knappen. Den hjælpende hånd medførte kritik fra flere partier i oppositionen om SF’s manglende hårdhed.

Et andet usædvanligt aspekt var den påfaldende tavshed fra regeringspartierne. Både statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var fraværende under det meste af tredjebehandlingen, og ingen medlemmer fra de tre regeringspartier gik på talerstolen. Pinligt og skammeligt, mente flere oppositionspartier.

Oppositionen forsøgte gentagne gange at få nogen fra regeringssiden til at gå på talerstolen.

Eksempelvis spurgte Danmarksdemokraternes Susie Jessen LA’s Steffen Larsen, om det ikke ville være godt, hvis regeringen »tog talerstolen i dag og gik op og forsvarede det her makværk af en koranlov?«

»Jo, det ville da være skønt at høre regeringen fortælle, hvad det er, de har gang i, og det ville være en fornøjelse at få lov at stille nogle spørgsmål til dem, så vi kan få nogle svar,« lød det fra Steffen Larsen, som fremhævede, at flere politikere fra regeringspartierne tidligere har udtalt sig imod et forbud mod koranafbrændinger, men nu vil stemme for et forbud.

Blandt dem socialdemokraterne Bjørn Brandenborg, Frederik Vad og Rasmus Stoklund samt Venstres Morten Dahlin.

»Er I brændende forkæmpere for den danske frihedstanke og folkesjæl eller kujoner, der forkaster idealerne, så snart det bliver besværligt?« spurgte han – uden at få svar grundet regeringens tavshedsstrategi.

Fra tilhørerlogerne fulgte blandt andet den iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan med. Hun har tidligere revet en Koran i stykker i protest mod det islamiske styre i Iran. Danmarks mest berømte koranafbrænder, Rasmus Paludan, fulgte også debatten. Han havde mindst fire PET-vagter med.

Hemmelige aflytninger

Et andet emne, som blandt andet De Konservative og Enhedslisten tog op, var, at den nye koranlov placeres i straffelovens kapitel 12, der handler om landsforræderi og forbrydelser mod statens sikkerhed.

»Når man placerer det her lovforslag i kapitel 12, så betyder det, at for fremtiden så kan blasfemikere blive udsat for præcis det samme, som tidligere efterretningschef Lars Findsen er blevet udsat for,« sagde Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, med henvisning til blandt andet hemmelige aflytninger.

Oppositionen (minus De Radikale) mente, at forslaget skulle gå tilbage til Retsudvalget for at få den potentielle risiko for aflytninger m.v. afklaret, men regeringspartierne mente ikke, at risikoen var reel, og stemte imod en ny udvalgsbehandling, som dermed blev afvist.

Regeringen har tidligere sagt, at koranloven er nødvendig for at standse det seneste års mange koranafbrændinger, som ifølge Politiets Efterretningstjeneste har været med til at skærpe terrortruslen mod Danmark. Afbrændingerne i både Danmark og Sverige vakte hen over sommeren stor vrede i flere muslimske lande.

Efter massiv dansk kritik valgte regeringen i oktober at lempe det oprindelig udkast til koranloven, så forbuddet blandt andet blev indskrænket til kun at omfatte skrifter med væsentlig religiøs betydning – og ikke også religiøse ”genstande” såsom et krucifiks. Og så omfattes kun skrifter fra anerkendte trossamfund.

Det reviderede forslag tog også større hensyn til den kunstneriske frihed, hvilket var afgørende for De Radikales beslutning om at støtte loven. Kunstnere risikerer dog stadig at blive straffet for at håne religiøse skrifter i kunstneriske sammenhænge, har justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyst.

Loven træder i kraft, dagen efter det er blevet meddelt i Lovtidende, hvilket forventes at ske snarest.