Regeringen ændrer koranlov efter massiv kritik

Regeringen skruer mærkbart ned for rækkevidden af den såkaldte koranlov, der har været voldsomt omdiskuteret de seneste måneder.

Fredag har justitsminister Peter Hummelgaard (S) fremsat det endelige lovforslag, som skal forbyde koranafbrændinger i Danmark.

Det sker med væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige udkast.

Mest markant har regeringen indskrænket forbuddet, så det kun omfatter skrifter med væsentlig religiøs betydning. Før var også genstande med væsentlig religiøs betydning omfattet samt genstande, der »fremstår som en sådan«.

Nu lyder formuleringen i lovteksten, at man fremover vil kunne straffes, hvis man:

»Offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et sådant skrift.«

Straffen er stadig bøde eller fængsel i op til to år.

Kunstnerisk frihed

En anden væsentlig ændring er, at kun anerkendte trossamfund nu bliver beskyttet af loven. I det oprindelige udkast var alle trossamfund omfattet.

Regeringen bløder også op, så kunstnere ikke i lige så høj grad risikerer at blive straffet for at bryde loven i kunstneriske sammenhænge. Det er tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet.

Derudover bliver det præciseret, at det ikke vil være strafbart at billige – altså støtte eller bifalde – utilbørlig behandling af de religiøse skrifter.

Ændringer kommer efter en høringsperiode, hvor regeringens oprindelig udkast har fået massiv kritik.

»Med de ændringer, vi lægger op til nu, bliver det alt andet lige nemmere at navigere i – herunder for politiet og domstolene,« siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.

Formålet med det meget omdiskuterede lovforslag er dog stadig det samme: At kunne gribe ind over for de systematiske koranafbrændinger, som fandt sted hen over sommeren og som udløste voldsom vrede og store protester i flere overvejende muslimske lande.

Afbrændingerne blev primært udført af en lille gruppe islam-kritiske demonstranter foran udenlandske ambassader i Købehavn. Ifølge regeringen har sagerne haft »væsentlige negative konsekvenser for Danmark«, og de har ifølge PET medvirket til at skærpe terrortruslen mod Danmark.

Har lyttet til kritikken

Det oprindelige udkast til koranloven fik dog massiv kritik fra flere sider. Både dommerstanden, Politiforbundet og Advokatrådet mente, at forslaget var alt for upræcist og indeholdt alt for stort rum til fortolkning. Eksempelvis var det uklart, hvor grænsen gik for, om en genstand var ulovlig at mishandle, og lovforslaget var formuleret som »elastik i metermål«, skrev Politiforbundet i dets høringssvar.

Derudover risikerede loven at stille politifolk i vanskelige situationer, når de skulle afgøre om- eller hvornår, de skal gribe ind over en måske strafbar handling, lød kritikken.

Det har regeringen nu lyttet til, siger Peter Hummelgaard.

»Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis.«

Partier tog afstand

Lovforslaget skal nu behandles i Folketinget, hvor regeringen har flertal. Når det er vedtaget, skal det evalueres efter tre år.

Spørgsmålet er, om de nye ændringer kan overbevise dele af oppositionen om at stemme for. Indtil videre har stort set alle partier på Christiansborg afvist forbuddet og kritiseret regeringen for at dreje ind på en farlig glidebane ved at begrænse ytringsfriheden og bøje sig for voldsmænd og religiøse hensyn.

Som det eneste parti har Alternativet støttet forslaget, mens De Radikale har været åbne, men skeptiske.

For nylig slog De Radikale dog fast, at der skulle ske væsentlige ændringer i udkastet, hvis partiet skulle stemme for. Specifikt ønskede partiet at få præciseret hvilke religiøse genstande, der er omfattet, og at få udskille kunstneriske handlinger - for eksempel teaterstykker - fra loven.