Fortsæt til indhold
Politik

Partier forarges over checks til familier med millionindkomster

Kritikken breder sig, efter Jyllands-Posten kunne fortælle, at familier med millionindkomster står til at modtage inflationshjælp tiltænkt økonomisk udsatte. Borgerlige partier drager paralleller til en anden omstridt check.

»Skørt«, »forargeligt« og »uretfærdigt«.

Mens Enhedslisten tirsdag kaldte det »bizart«, at ca. 575 familier med millionindkomster står til at modtage den inflationshjælp, som et stort politisk flertal har aftalt at give til »økonomisk udsatte børnefamilier«, melder to borgerlige partier sig nu blandt kritikerne. De advarer om, at dansk politik er på vej ned ad »en farlig vej«.