Regeringen overvejer at genskabe ammunitionsfabrik i Frederikshavn

Behovet for ammunition er vokset enormt som følge af krigen i Ukraine, siger Troels Lund Poulsen.

Artiklens øverste billede
Troels Lund Poulsen har været til EU-møde onsdag. Foto: Christine Olsson/TT News

Regeringen vil overveje, om man kan genskabe ammunitionsfabrikken ved Frederikshavn. 

Det siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter et møde for EU-landenes forsvarsministre i Stockholm onsdag.

Her fremlagde EU’s udenrigschef, Josep Borrell, en trepunktsplan for at skaffe mere ammunition til Ukraine og de halvtomme ammunitionslagre i EU. Et af punkterne er øget produktion i EU.

- Alle lande bliver nødt til at overveje, hvad man kan gøre. Derfor bliver vi i Danmark selvfølgelig også nødt til at overveje, hvad vi kan gøre, siger Troels Lund Poulsen.

Udmeldingen skal ifølge Troels Lund Poulsen ses i lyset af det enorme behov for ammunition, som krigen i Ukraine har skabt. Han vil nu tage spørgsmålet op med partierne bag forsvarsforliget. 

- Vi har en facilitet i Frederikshavn, der indtil for få år siden har været brugt til våbenproduktion. Jeg vil sætte mig i spidsen for at undersøge, om private selskaber kan være interesseret i at etablere produktion der, siger Troels Lund Poulsen.

Han vil endnu ikke lægge sig fast på, hvordan staten kan hjælpe med at facilitere produktionen. Men han kalder det naturligt, at man i første omgang ser, om den kan genetableres i Frederikshavn i de eksisterende bygninger.

De blev brugt til ammunitionsproduktion af det spanske selskab Expal, som dog nedlagde produktionen i Danmark.

- Det kan være, at selskabet, der har produceret i Danmark, måske vil genåbne sine faciliteter. 

- Det bliver vi nødt til at tale om, og det vil jeg bringe ind i de forsvarsforhandlinger, som starter om kort tid, siger Troels Lund Poulsen.

Han peger på, at en genåbning af produktionen vil give Danmark en øget forsyningssikkerhed, så man ikke er så afhængig af indkøb i andre lande. Samtidig vil Danmark bedre kunne hjælpe Ukraine.

Spørgsmål: Du lægger ikke op til, at det skal være staten, der står for produktionen. Hvad kan man så gøre fra statens side?

- Det er for tidligt at sige. Men hvis jeg som forsvarsminister læner mig ind i denne sag og snakker med mine europæiske kolleger og rækker ud til nogle selskaber, så tror jeg godt, at der kan findes en model, hvor staten ikke har økonomiske aktiver involveret, men hvor vi skaber rammerne for, at det kan lade sig gøre, siger Troels Lund Poulsen. 

Spørgsmål: Det er ikke nogen hemmelighed, at man i Frederikshavn savner ”Krudten”, som de kalder den gamle fabrik. Skal det ligge i Frederikshavn, hvis der skal oprettes produktion i Danmark?

- For mig er det ikke afgørende, at det ligger i Frederikshavn. Men når vi har de faciliteter deroppe allerede, så tror jeg, at det i forhold til myndighedsgodkendelse og meget andet er nemmere at genetablere en produktion i de lokaler. 

- Men hvis der er andre, der vil oprette produktion andre steder i Danmark, så er jeg ikke afvisende over for det. Men det er for tåbeligt ikke at finde ud af, om arealet deroppe kan bringes i anvendelse igen, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen. 

Ifølge EU’s udenrigschef, Josep Borrell, er der generel opbakning blandt EU-landene til planen om at øge produktionen og indkøbe mere ammunition.

- Tiden er afgørende. Vi skal levere mere, men vi skal også gøre det hurtigere, siger Josep Borrell.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.