Fagbevægelse finder regeringens helligdagsforslag utilstedeligt

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) afholder torsdag aften ekstraordinært møde om helligdagsforslag.

Artiklens øverste billede
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, er "dybt chokeret" over regeringens forslag. Arkivfoto: Jens Dresling

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) finder det ”direkte utilstedeligt”, at regeringen fra 2024 vil sløjfe store bededag.

Det siger organisationens formand, Lizette Risgaard, efter at regeringen torsdag har sendt sit lovforslag i høring.

Lizette Risgaard fortæller, at FH’s forretningsudvalg torsdag aften skal samles til et ekstraordinært møde for at drøfte regeringens plan.

- Som jeg tidligere har udtalt, bryder regeringen med sit forslag den grundlæggende balance på arbejdsmarkedet, som vi har været enige om i en menneskealder. 

- En balance, som har været forudsætningen for et stabilt og konkurrencedygtigt arbejdsmarked og samfund, da forslaget ved at lægge op til både at afskaffe en fridag og tillæg for lønmodtagerne sætter en betonpæl igennem den danske aftalemodel, udtaler hun i en skriftlig kommentar til Ritzau 

- Det er vi dybt chokerede over, og vi finder det direkte utilstedeligt, tilføjer hun. 

Det er store bededag, der er udset til at måtte lade livet næste år. Den falder fjerde fredag efter påske.

Regeringen vil kompensere for afskaffelsen ved at indføre et løntillæg, som svarer til en arbejdsdag.

Regeringen har reelt flertal for forslaget, der har mødt stor kritik, og behøver således ikke opbakning fra andre partier.

Dele af fagbevægelsens har tidligere givet udtryk for, at den kan ende med at anbefale sine medlemmer at stemme nej til en ny overenskomst, hvis ikke forslaget droppes.

Fra regeringens side er der dog lagt op til, at lovforslaget skal vedtages inden for en måned. Det er kortest mulig tid, hvis det skal leve op til reglerne.

Dermed er der kortere tid end vanligt til at komme med indsigelser og kritik, som Folketinget kan tage højde for.

Ambitionen er at vedtage loven, inden der skal stemmes om overenskomsterne til foråret. Forhandlingerne er indledt på nogle områder.

Finansministeriet har tidligere vurderet, at afskaffelsen af helligdagen kan komme til at betyde et øget arbejdsudbud på 8500 personer.

Det er noget, som Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), glæder sig over.

- Nu kan vi konstatere, at regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag og i den forbindelse sikre en ekstra arbejdsdag samt mere løn til de ansatte. Det er noget, vi tager til efterretning.

- Derudover kan forslaget komme til at øge arbejdsudbuddet med 8500. Det ser vi som noget meget positivt, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.