• Opdateret 31/08/2022 kl. 09:36

Støttepartier vil firedoble forhandlingspulje til sundhed

Regeringen lægger op til en forhandlingsreserve på 550 millioner kroner. Det er ikke nok, mener SF og EL.

Regeringen har i sit finanslovsudspil foreslået en forhandlingsreserve på 550 millioner kroner, primært til sundhed, men ikke engang det firedobbelte beløb vil være nok til at adresserer problemer på sundhedsområdet.

Det mener Lisbeth Bech-Nielsen, der er finansordfører i SF.

- Vi kommer ikke engang til at kunne gøre nok med et beløb, der er fire gange så stort, som regeringen foreslår, men vi skal i hvert fald derop, lyder det.

Forhandlingsreserven er en pulje med penge, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker til finansloven.

Sidste år var der afsat 1,2 milliarder kroner til en forhandlingsreserve, og for tre år siden var beløbet 2,1 milliarder i regeringens udspil.

Heller ikke et andet af regeringens støttepartier - Enhedslisten - er imponeret. Det siger finansordfører Victoria Velasquez (EL).

- Det er fuldstændig utilstrækkeligt. Vi står i en situation, hvor mange ikke kan betale deres regninger, der kommer en hård vinter, og så vi har en velfærd i knæ. Der skal mindst være en firedobling, siger Velasquez.

Regeringen har strammet grebet, på grund af frygten for at man er med til at puste yderligere til inflationen.

Det fremgår af udspillet, at regeringspartiet vil bruge forhandlingsreserven på sundhedsområdet, herunder psykiatrien og de ældre. I SF ønsker man også at fokusere på sundhedsområdet.

- I SF synes vi, at vi er nødt til at se på den velfærdskrise, vi står i med rekrutterings- og fastholdelsesproblemer. Det gælder for sygeplejersker, pædagoger og sosu’er. Det kan vi ikke ignorere, siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Finansordføreren er dog opmærksom på, at man skal være påpasselig med en finanslov, der er for ekspansiv. Derfor foreslår partiet, at man skal øge reserven ved at finde pengene et andet sted.

- For at finansiere det skal man trække noget luft ud at økonomien, så man ikke skubber inflationen til et endnu højere niveau, siger hun.

- Vi kan se, at de rigeste er blevet markant rigere under coronapandemien, og de er nærmest stukket af fra resten af samfundet. Derfor kommer vi i SF til at foreslå, at man indføre en mindre formueskat.

Partiet vil beskatte formuer på mere end fem millioner kroner med en halv procent. Det skal være med til at finansiere en markant højere reserve.

Alene på psykiatriområdet, som partierne forhandler om i øjeblikket, rækker 550 millioner kroner ikke meget, mener Enhedslisten.

- Det er useriøst at pege på så store områder, som vi er enige i, er øverst på dagsordenen, men så ikke afsætte nok ressourcer til det, der er brug for, siger Velasquez.

Regeringen præsenterer sit finanslovsforslag officielt onsdag klokken 13.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.