Femern-forbindelsen får fire milliarder i EU-støtte

24 procent af ansøgningspulje om EU-støtte til infrastruktur er blevet tildelt fem danske projekter.

Artiklens øverste billede
Byggeriet af Femern-forbindelsen er allerede i gang. På billedet ses lærlingene Oktay Tas (tv.) og Kian Petersen (th.). Foto: Stine Bidstrup

Femern Bælt-forbindelsen er blevet tildelt omkring fire milliarder kroner i støtte fra EU.

Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Støtten er blevet vedtaget af EU’s medlemslande på et møde 21. juni og gives i perioden 2021 til 2027.

- De fire milliarder til Femern Bælt-forbindelsen understreger vigtigheden af projektet for både den danske og den europæiske transportinfrastruktur, siger transportminister Trine Bramsen (S) i pressemeddelelsen.

- Det er også meget positivt, at EU støtter udbygningen af Odense Havn, for det er yderst vigtigt, at vi er klar til den gigantiske udbygning af havvindmøller, som vi står over for.

Femern-forbindelsen har en økonomisk ramme på 55,1 milliarder ifølge projektets hjemmeside.

Projektet har også tidligere modtaget EU-støttemidler. Eksempelvis blev der tildelt 920 millioner kroner i 2017.

I alt er der tildelt EU-støtte på 4,4 milliarder kroner til fem danske infrastrukturprojekter. Yderligere syv danske projekter fik afslag.

Blandt andet modtager Odense Havn 15 millioner kroner til at ”forbedre havnen med henblik på at sikre mulighed for at udskibe havvindmølleelementer”.

De 4,4 milliarder kroner svarer til omkring 24 procent af den samlede ansøgningspulje. 103 europæiske projekter har modtaget støtte.

Femern-forbindelsen er en tunnel, der skal forbinde Lolland med den tyske ø Femern.

Første spadestik på den danske side blev taget i starten af 2021, og tunnelen ventes at være færdig i 2029.

Planlægningen af Femern-forbindelsen har været 25 år undervejs, og byggeriet er kommet i gang langt senere, end det oprindeligt var planlagt.

Tunnelen vil være 18 kilometer lang under vandet, hvor der både kan køre biler og tog.

Det vil tage ti minutter at køre i bil gennem tunnelen og syv minutter i tog.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.