Mette Frederiksen: »Der er ikke en EU-hær, og der kommer ikke en EU-hær«

»Der er ikke en EU-hær, og der kommer ikke en EU-hær.«

Statsminister Mette Frederiksen kom nærmest med en garanti til danskerne, da hun mandag slog et slag for ja-kampagnens sag fra Folketingets talerstol.

Dagen lang bølger den traditionsrige og lange afslutningsdebat, som afrunder det officielle folketingsår, frem og tilbage i salen. Det er den sidste afslutningsdebat, inden folketingsvalget skal afholdes om senest et år.

Og om kun ni dage skal danskerne til folkeafstemning for at stemme ja eller nej til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Netop spørgsmålet om forsvarsforbeholdet fyldte derfor en del i Mette Frederiksens tale.

Ifølge hende handler afstemningen ene og alene om forsvarsforbeholdet. Hun afviser dermed nej-partiernes bekymring for, at EU på sigt vil oprette en egentlig EU-hær, som står under EU’s kommando frem for Danmarks.

Det »må og skal« stadig kun være Folketinget, der kan beslutte at sende danske soldater i krig eller ud på farlige missioner, fastholdt hun.

I dag kan Danmark deltage i Nato- eller FN-missioner, men forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at deltage i militære EU-missioner. Det ønsker regeringen at lave om på:

»Hvis vi siger ja til samarbejdet i Europa, vil vi også kunne gøre det i regi af EU – og derved lade dansk forsvar indgå i et samarbejde med andre EU-lande på eksempelvis Balkan, hvor en mulig ny konflikt kan opstå,« sagde Mette Frederiksen.

»Men det vil fortsat være os her i Danmark, der suverænt bestemmer, om danske soldater skal udsendes eller ej,« sagde hun og slog så fast:

»Der er ikke en EU-hær, og der kommer ikke en EU-hær.«

Intensiveret samarbejde

Selv om der ikke findes en egentlig EU-hær, så har EU de seneste år intensiveret samarbejdet på forsvarsområdet. Blandt andet har EU-landene aftalt at oprette en udrykningsstyrke, der skal tælle 5.000 soldater i 2025. Styrken skal hurtigt kunne sendes ud for at håndtere pludseligt opståede kriser.

EU-landene sender også soldater på militære missioner. Dem er der aktuelt syv af. Det er hvert medlemsland, der selv bestemmer, om de vil bidrage med soldater.

Siden 2007 har EU desuden haft såkaldte kampgrupper på ca. 1.500 mand, hvor medlemslande skiftes til at stille med soldater. Kampgrupperne er dog aldrig blevet udsendt.

Danmark står uden for disse samarbejder pga. forsvarsforbeholdet.

Ifølge Mette Frederiksen er det problematisk, at Danmark er det eneste land i EU, der har et sådant forbehold.

»Når vi er det eneste land, der har et forbehold, så betyder det også, at vi ikke engang har muligheden for at bidrage på forsvarsområdet. Selv når vi ønsker det. Selv når det entydigt er i Danmarks interesse. Det mener jeg faktisk ikke, at vi er tjent med.«

»Derfor stemmer jeg ja den 1. juni. Det gør jeg med hjertet,« sagde hun.