Wammen har fundet ny finansiering til inflationshjælp efter kritik

Regeringen kommer med ny løsning på at finansiere inflationshjælp og hiver partier tilbage til bordet.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har lyttet til den kritik, der har været af regeringens forslag til at finansiere en inflationshjælp til særlige grupper af danskere.

Finansministeren kommer derfor med et nyt bud på, hvordan pengene skal findes.

- På baggrund af de forhandlinger, regeringen har haft med Folketingets partier om kompensation, har det været et stort ønske at finde anden finansiering, udtaler Nicolai Wammen i en skriftlig kommentar.

Oprindeligt ville regeringen finansiere hjælpen med et større underskud på de offentlige finanser.

Nu mener regeringen, at pengene skal findes ved at nedjustere de offentlige investeringer i år og næste år.

Det skal være inden for en ramme på op til tre milliarder kroner, fortæller Nicolai Wammen.

Men det nye forslag møder skarp kritik fra Kommunernes Landsforening.

- Det kan regeringen godt glemme alt om – i hvert fald, hvis det er den kommunale anlægsramme, man vil nedjustere, siger formand Martin Damm (V) i en skriftlig kommentar.

Han fremhæver, at kommunernes behov for finansiering ikke er blevet mindre.

Meldingen om den ændrede finansiering kommer kort tid efter at støttepartiet De Radikale har forladt forhandlingerne om inflationshjælp. Begrundelsen var netop finansieringen.

Venstre og De Konservative forlod forhandlingerne i sidste uge.

Dermed så det altså noget sværere ud for regeringen at finde et flertal for at sende hjælp ud til de danskere, der er ramt af den stigende inflation.

Men partierne bliver nu hevet tilbage til forhandlingsbordet.

For samtidig med at regeringen foreslår en ny finansiering, bliver forhandlingerne om inflationshjælp lagt ind under forhandlingerne om en grøn skattereform.

Her sidder Venstre, De Radikale og De Konservative med ved forhandlingsbordet.

- Spørgsmålet om kompensation vil regeringen drøfte videre med Folketingets partier i regi af forhandlingerne om grøn skattereform, siger Nicolai Wammen.

- Det er fortsat vigtigt for regeringen at finde en løsning for blandt andre de pensionister, der har mindst.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.