Onsdag aften kom biskopper med opsigtsvækkende Rwanda-melding – nu bliver de angrebet: »Det er meget farligt, det de gør«
Sognepræst Marie Høgh langer ud efter flere biskopper, der har kritiseret regeringens asylpolitik. Deres kritik har et »uhyrligt« lavt teologisk niveau, og de misbruger næstekærlighedsbegrebet, siger hun: »Hvis man skal lave politik på næstekærlighed, skal vi jo byde hele verden indenfor.«
Med argumenter direkte hentet fra evangelierne gik flere biskopper onsdag til angreb på regeringens udlændingepolitik i Jyllands-Posten.
Nærmere bestemt idéen om at sende asylsøgere til Rwanda.
En plan, der ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye rykker nærmere, men som ifølge flere prominente biskopper er i strid med Bibelens ånd.