Spekulationer har varet i årevis, men nu bekræfter Mattias Tesfaye: Regeringen rykker tættere på kontroversiel asylaftale med Rwanda

Det er det mest vidtgående og kontroversielle forslag i dansk udlændingepolitik i årtier.

Det har potentiale til at ændre dansk asylpolitik for altid – og er blevet både rost for at være visionært og skoset for at være umenneskeligt.

Ideen om et modtagecenter uden for Europa, som asylsøgere skal sendes til, hvis de når Danmarks grænser.

Nu kan Jyllands-Posten erfare, at regeringen er rykket tættere på en aftale med det lille centralafrikanske land Rwanda om at huse et modtagecenter.

Ifølge flere kilder er der nu sket fremskridt i forhandlingerne med Rwanda, og derfor har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye allerede i begyndelsen af næste uge indkaldt flere partier i Folketinget til et møde om sagen.

To kilder beskriver, at regeringen decideret skulle være rykket tæt på en aftale med landet.

Nyheden er opsigtsvækkende, da danske myndigheder aldrig selv har bekræftet, at man har forhandlet med Rwanda om asyllejre. I stedet har regeringen holdt kortene særdeles tæt til kroppen og nægtet at sige, hvilket land man håber på at sende flygtninge til.

Men flere kilder oplyser altså nu, at der er konkret dialog med Rwanda, og den tilmed er fremskreden.

Jyllands-Posten var det første medie, der afslørede forbindelsen til Rwanda, der er kendt for sin kritisable tilgang til menneskerettighederne, og som i to årtier har været styret af den kontroversielle præsident Paul Kagame.

I april sidste år bekræftede den rwandiske ambassade for de skandinaviske lande over for avisen, at man var åben for at huse et modtagecenter.

Kun en måned efter, i begyndelsen af maj, dukkede Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen som trolde af en æske op i hovedstaden Kigali, hvor de underskrev to uforpligtende samarbejdsaftaler.

Den ene nævnte specifikt den danske regerings ambitioner om at flytte asylbehandlingen helt ud af Europa.

Advaret om drab og elendige menneskerettigheder

Jyllands-Posten har i en række artikler afsløret, hvordan flirten med Rwanda er forløbet.

Allerede inden turen til Kigali sidste forår holdt Mattias Tesfaye og Flemming Møller Mortensen et videomøde med flere ministre fra Rwandas regering. Det viser en aktindsigt, hvor navnene på de rwandiske ministre er tilbageholdt.

Inden mødet fik de tilsendt et dokument med en række opsigtsvækkende oplysninger.

Her beskrev regeringens embedsmænd, at internationale menneskerettighedsorganisationer rapporterer om »krænkelser af politiske og civile menneskerettigheder« i Rwanda.

»Regeringen anklages bl.a. for at forhindre oppositionspartiers virke samt at udøve vilkårlige og ulovlige drab og forsvindinger på politiske modstandere,« stod der i dokumentet.

Alligevel fortsatte dialogen med myndighederne i Kigali.

Senere kunne Jyllands-Posten afdække, hvordan topembedsmænd på modtagecenter-området har været dybt involveret i en donation på 250.000 coronavacciner, som den danske regering lovede Rwanda, og at danske embedsmænd fra Udlændinge- og Integrationsministeriet flere gange har besøgt landet.

I januar gik turen så den anden vej. Her besøgte en delegation af embedsmænd fra Rwanda København.

Besøget havde »fokus« på at følge op på de to aftaler, som Mattias Tesfaye og Flemming Møller Mortensen underskrev med landet, skrev Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Lov allerede på plads

Om regeringen får en aftale over målstregen med Rwanda, vides endnu ikke. Blot, at en aftale rykker nærmere.

Hvis Rwanda ender med at sige ja, udestår en række spørgsmål.

Andre ting er vi mere sikre på.

Regeringen vedtog nemlig i juni en lov, der juridisk baner vej for at sende flygtninge og migranter til et såkaldt tredjeland – altså i dette tilfælde Rwanda.

Ifølge loven skal de sidde på et modtagecenter, mens deres asylsag skal behandles. Hvis de rent faktisk er forfulgte og får asyl, skal de blive i tredjelandet ifølge loven, som regeringen vedtog med støtte fra blå blok.

Får de ikke asyl, er det også tredjelandet der »drager omsorg« for at sende dem tilbage til deres hjemland, står der i lovforslaget.

De tusindvis af ukrainske flygtninge, som i disse uger kommer til Danmark, skal ikke til Rwanda. Det slog Mattias Tesfaye fast i februar, hvor han sagde, at ukrainere skulle hjælpes »på dansk jord«.

»Det er på ingen måde en del af regeringens overvejelser, at ukrainske flygtninge skal hjælpes uden for Europa,« lød det.

Mattias Tesfaye bekræfter nu dialogen med Rwanda i et skriftligt svar til Jyllands-Posten:

»Jeg har i dag indkaldt ordførere fra Folketinget til et møde omkring Danmarks og Rwandas fælles vision for en omfattende reform af flygtninge- og asylsystemet. Vores dialog med Rwandas regering omfatter en mekanisme for overførsel af asylansøgere og skal sikre en mere værdig tilgang end det kriminelle netværk af menneskesmuglere, der i dag præger migrationen over Middelhavet.«

Men der er fortsat ingen aftale, udtaler han:

»Vi er fortsat i dialog med Rwanda, og der er ikke indgået nogen aftale om et partnerskab endnu. Vi har derfor fortsat behov for en fortrolig dialog med Rwanda.«