Se hele Rigsrettens dom i sagen mod Inger Støjberg

Rigsretten har afsagt dom over Inger Støjberg, der får 60 dages ubetinget fængsel for med forsæt at have overtrådt ministeransvarlighedsloven. Her kan du finde hele dommen, og du kan også læse hele højesteretspræsident Thomas Rørdams begrundelse, som han oplæste den i Rigsretten.

Artiklens øverste billede
Rigsretten har fundet Inger Støjberg skyldig i overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. Her ses hun på vej ind til domsafsigelsen. Foto: Gregers Tycho.

25 af Rigsrettens 26 dommere har mandag fundet tidligere minister Inger Støjberg skyldig i med forsæt at have overtrådt ministeransvarlighedsloven.

Rigsretten har offentliggjort dommen på sin hjemmeside. Der indledes med følgende:

»Fhv. minister Inger Støjberg var ved Rigsretten tiltalt for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, ved at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar 2016 og indtil senest den 12. december 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, hvorefter der i et antal sager blev adskilt ægtefæller og samlevende par indkvarteret i asylsystemet, hvor mindst den ene part var under 18 år, i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Flertallet af dommerne i Rigsretten (25 ud af 26 dommere) fandt, at det var bevist, at Inger Støjberg den 10. februar 2016 besluttede, at der skulle gælde en indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser, således at alle asylsøgende ægtefæller og samlevende par, hvor den ene var en mindreårig på 15-17 år, skulle adskilles og indkvarteres separat på hver sit asylcenter.

Beslutningen indebar, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en indkvarteringsadministration, som var i strid med EMRK artikel 8 og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Herved havde Inger Støjberg i objektiv henseende handlet i strid med ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.

Flertallet fandt endvidere, at overtrædelsen kunne tilregnes Inger Støjberg som forsætlig.

Der fandtes ikke grundlag for at pålægge Inger Støjberg strafansvar for Udlændingestyrelsens eventuelt lov- og konventionsstridige indkvarteringsadministration i perioden efter den 18. marts 2016.

En dommer stemte for at frifinde Inger Støjberg.

For så vidt angår straffastsættelsen fandt et flertal på 15 dommere, at Inger Støjberg skulle idømmes en ubetinget fængselsstraf. Af flertallets 15 dommere stemte 10 dommere for at fastsætte straffen til fængsel i 3 måneder, og fem dommere stemte for fængsel i 60 dage.

Blandt de resterende 11 dommere stemte 9 dommere for at fastsætte straffen til betinget fængsel i 60 dage, en dommer stemte for bødestraf, og en dommer stemte for strafbortfald.

Resultatet af stemmeafgivningen blev, at straffen blev fastsat til ubetinget fængsel i 60 dage, jf. rigsretslovens § 67 sammenholdt med retsplejelovens § 216, stk. 2.«

Du kan læse dommen i sin fulde længde her.

Og herunder kan du læse den fulde udskrift af højesteretspræsident Thomas Rørdams begrundelse for dommen, som han udlagde den i Rigsretten i dag.

»Der afsiges dom i rigsretssagen mod forhenværende minister Inger Støjberg og dommen lyder:

Thi kendes for ret:

Tiltalte, forhenværende minister Inger Støjberg, straffes med fængsel i tres dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Domskonklusionen indeholder også bestemmelser om salærer til advokaterne, men dem vil jeg ikke læse op. Værsgo at sidde ned.

For så vidt angår skyldsspørgsmålet er 25 af Rigsrettens 26 dommere nået frem til, at Inger Støjberg er skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedslovens §5 stk. 1. ved at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en ulovlig indkvarteringsordning.

Det ulovlige bestod i, at der i et antal sager blev adskilt gifte eller samlevende par, hvor den ene part var 15 til 17 år i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 8 og under tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglig forvaltning, proportionalitet og sagsoplysning.

Som nævnt er det perioden fra den 10. februar til den 18. marts, der er domfældt for og ikke hele anklageskriftets periode frem til den 12. december.

En af dommerne har stemt for frifindelse.

For så vidt angår straffastsættelsen har 15 dommere stemt for en ubetinget fængselsstraf af disse har 10 stemt tre måneders fængsel, fem har stemt for 60 dages fængsel, der er således flertal for en ubetinget fængselsstraf.

Stemmerne for de resterende dommere fordeler sig sådan, at ni har stemt for 60 dages betinget fængsel, 1 har stemt for en bødestraf og en har stemt for strafbortfald.

Resultatet af stemmeafgivningen bliver, at straffen fastsættes til 60 dages ubetinget fængsel. Det følger af reglerne om stemmeafgivning i retsplejelovens §216.

Jeg vil nu omtalte de vigtigste argumenter i flertallets begrundelse for at anse Inger Støjberg for at være skyldig – dvs. den begrundelse, som 25 dommere står bag:

Når jeg siger de vigtigste argumenter, så betyder det, at domsbegrundelsen også indeholder andre argumenter, men jeg nævner her de vigtigste. Resten kan læses i dommen.

Der er afgivet mange forklaringer under sagen og forklaringerne kan ikke på alle punkter forenes. Flertallet har ved bevisvurderingen lagt vægt på de begivenhedsnære dokumenter i sagen.

Flertallet finder det bevist, at Inger Støjberg efter koncerndirektionsmødet den 10. februar endte med at beslutte, at der skulle gælde en indkvarteringsordning uden mulig for undtagelser. Ordningen betød, at alle asylansøgende ægtefæller og samlevende par, hvor den ene var mindreårig på 15-17 år skulle adskilles og indkvarteres separat på hver sit asylcenter. Flertallet finder det med andre ord bevist, at den praksisændring, som Inger Støjberg besluttede sig for at der skulle administreres efter endte med at være den, som fremgår af pressemeddelelsen af 10. februar 2016 og ikke den, der fremgår af det notat af 2. februar, som Inger Støjberg godkendte den 9. februar 2016.

Flertallet finder det i den forbindelse bevist, at notatets ordning blev forladt i forbindelse med drøftelserne den 9. og 10. februar mellem Inger Støjberg og embedsmændene i ministeriet.

Jeg vil nu fremhæve seks af de argumenter, som flertallet har lægt vægt på som begrundelse for konklusionen om, at Inger Støjberg besluttede, at der skulle administreres efter pressemeddelelsen, og at pressemeddelelsen kommunikerede en ordning uden mulighed for undtagelser.

Der er tale om seks argumenter, som den øvrige bevisførelse ikke har kunnet overtrumfe.

  • Ordlyden af pressemeddelelsen af 10. februar er det første. Det er det eneste skriftlige, der blev sendt til Udlændingestyrelsen. Pressemeddelelsen kan kun forstås sådan, at alle par, dvs. også par med børn og par, der allerede var indkvarteret sammen straks og uden mulighed for undtagelser skulle adskilles på hver sit asylcenter
  • For det andet: Pressemeddelelsen blev fulgt op af Line Skytte Mørk Hansens telefonsamtale om eftermiddagen den 10. februar, hvor hun instruerede udlændingestyrelsen om at administrere efter pressemeddelelsen og om at gå i gang med at adskille parrene med det samme. Her ligger flertallet således forklaringen fra embedsmændene i Udlændingestyrelsen til grund og ikke Line Skytte Mørk Hansens forklaring.
  • For det tredje: Efter Line Skytte Mørk Hansens instruks i telefonsamtalerne gav Udlændingestyrelsen i en mail operatørerne besked om, hvad beslutningen fra Inger Støjberg betød. Operatørerne fik at vide, at Inger Støjbergs beslutning betød, at ingen mindreårige fremover måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller samlever uanset fælles børn og at der også skulle ske adskillelse i aktuelle sager, hvor en mindreårig var indkvarteret sammen med en ældre ægtefælle eller samlever. Mailen til operatørerne blev også sendt til Line Skytte Mørk Hansen og hun videresendte mailen til en bred kreds i ministeriet – blandt andre Uffe Toudal Pedersen. Ingen i ministeriet reagerede på mailen.
  • For det fjerde: Under det interview, som Inger Støjberg gav til TV2 NEWS i umiddelbar forlængelse af udsendelse af pressemeddelelsen, udtalte hun gentagende gange, at alle par, hvor den ene var mindreårig ville blive adskilt. Også hvis de havde børn og uanset hvor stor aldersforskel, der var. Det vil sige udtalelser svarende til indholdet af pressemeddelelsen
  • For det femte: Da Inger Støjberg den 24. februar 2016 besvarede et folketingsspørgsmål fra Naser Khader, var der også pressemeddelelsens ordning hun redegjorde for, og som hun altså her over for Folketinget oplyste, at hun havde bestemt, at der skulle administreres efter. I svaret redegøres der også for, hvad Udlændingestyrelsens faktisk har gjort. Nemlig at et par var blevet adskilt og at de resterende ville blive adskilt.
  • For det sjette: Det var først under samråd 6 den 15. marts, at Inger Støjberg efter betydeligt pres for embedsmændene i ministeriet oplyste, at der i helt særlige tilfælde ville ske adskilt indkvartering f.eks. hvis et par var blevet gift i Danmark ved Kongebrev.

Det er dernæst flertallets opfattelse, at den nye indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser, som Inger Støjberg besluttede straks at iværksætte var ulovlig. Og det var den, fordi den gik ud på, at Udlændingestyrelsen ikke skulle foretage en konkret og individuel vurdering af de enkelte sager. Den ulovlige sagsbehandling, som Udlændingestyrelsen iværksatte, var en følge af Inger Støjbergs beslutning om straks at indføre en ny indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser. Ulovligheden varede indtil Jesper Gori sendte en mail den 18. marts 2016 til Udlændingestyrelsen. Med denne mail fremgik det nu, at indkvartering skulle ske på en sådan måde, at det var i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og dansk ret i øvrigt.

Det er baggrunden for, at der ikke er domfældt for tiden efter den 18. marts 2016.

Under den ulovlige sagsbehandling i tiden fra den 10. februar til den 18. marts blev 18 par adskilt.

Inger Støjbergs beslutning havde ikke bare den konsekvens, at der i disse 18 tilfælde skete en ulovlig sagsbehandling, men også at der blev adskilt par, som slet ikke lovligt kunne have været adskilt. Det er der i hvert fald tre eksempler på.

Flertallet er nået frem til, at Inger Støjberg forsætligt har overtrådt ministeransvarslighedslovens §5 stk. 1. ved at iværksætte og fastholde den ulovlige administration. Hun blev af sine embedsmænd advaret om, at en indkvarteringsordning uden mulighed for undtagelser ville være ulovlig. Ved at beslutte, at der skulle gælde en ordning uden mulighed for undtagelser og at ordningen skulle iværksættes straks, så måtte Inger Støjberg indse, at hun kortsluttede processen med en konkret og individuel vurdering baseret på en tilstrækkelig sagsoplysning. Endvidere accepterede hun muligheden for, at der faktisk ville ske adskillelser i strid med de berørte parts ret til et familieliv.

Det var hovedpunkterne i de 25 dommeres begrundelse for afgørelsen af skyldspørgsmålet.

Den dommer, som har stemt for frifindelse, har lagt vægt på, at det var et sagligt og prisværdigt formål, som Inger Støjberg forfulgte ved at ændre sin praksis. Inger Støjberg har endvidere modtaget en meget mangelfuld rådgivning fra embedsmændene i ministeriet. Hun har derfor efter denne dommers opfattelse hverken handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

For så vidt angår straffastsættelsen vil jeg starte med at redegøre for hovedpunkterne fra de 15 dommere, som har stemt for en ubetinget fængselsstraf.

De 15 dommere lægger vægt på, at Inger Støjberg har modtage klare advarsler fra sine embedsmænd og hun var klar over, at den praksisændring, som hun indførte ville få betydning for par, hvor der ikke var indikationer for tvang. Beslutningerne om adskillelse – som var en følge af den ulovlige instruks – medførte i flere tilfælde belastningsreaktioner for de berørte par, som i forvejen hørte til en udsat gruppe af mennesker.

Et generelt ønske om at forhindre tvang i parforhold undskylder ikke, at Inger Støjberg som minister og forvaltningschef besluttede at der skulle administreres i strid med lovens krav om respekt for den enkeltes ret til familieliv.

De 15 dommere er af den opfattelse, at det må være udgangspunktet, at der fastsættes en ubetinget fængselsstraf i tilfælde, hvor en minister har sat sig ud over lovgivningen på sit forvaltningsområde, når der sker med forsæt til at tilsidesætte væsentligste individuelle rettigheder og med skadevirkning for enkeltpersoner til følge.

De 15 dommere mener, at der ikke er grundlag for at fravige det udgangspunkt om ubetinget straf i den foreliggende sag. Som nævnt stemte 10 af de 15 dommere for tre måneders ubetinget fængsel og fem dommere stemte for tres dages ubetinget fængsel.

De 11 øvrige dommere har som begrundelse for en mildere straf navnlig lagt vægt på fem forhold.

  • For det første var formålet med ændringen af indkvateringsordningen ikke lovstridigt.
  • For det andet angik lovovertrædelsen i første række sagsbehandlingsregler.
  • For det tredje var Inger Støjberg blevet rådgivet om, at der kun ville være brug for at gøre undtagelser i helt særlige tilfælde.
  • For det fjerde blev instruksen lovliggjort den 18. marts efter at den havde været gældende i mindre end halvanden måned.
  • For det femte kunne de berørte par forsat under adskillelsen besøge hinanden.

Som tidligere nævnt har 9 af de 11 dommere stemt for 60 dages betinget fængsel. En dommer har stemt for bødestraf og en dommer har stemt for strafbortfald.

Resultatet bliver derfor, som jeg tidligere har redegjort for, 60 dages ubetinget fængsel.

Dommen er nu i sin helhed offentliggjort på Rigsrettens hjemmeside.

Og hermed er rigsretssagen mod forhenværende minister Inger Støjberg afsluttet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.