Fortsæt til indhold
Politik

Liveblog: Følg Minkkommissionens afhøringer torsdag

Tidligere fødevareminister Mogens Jensen havde svært ved at huske centrale dele af minkforløbet. For eksempel hvem, der fandt på, at alle mink skulle aflives.

Det kom frem i dag:

  • Dav. fødevareminister Mogens Jensen (S) læste ikke de bilag, der omtalte problemer med lovgrundlaget, hvis man lagde minkerhvervet i dvale eller nedlukkede erhvervet helt. Han er dermed den tredje minister, som ikke læste bilagene inden det afgørende møde i regeringens Koordinationsudvalg 3. november 2020, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink. Tidligere har embedsmænd fortalt, at heller ikke sundhedsminister Magnus Heunicke og erhvervsminister Simon Kollerup nåede at læse bilagene, som de modtog få minutter inden mødet.
  • Mogens Jensen læste heller ikke et bilag fra 20. september 2020, hvor der tydeligt blev advaret om, at aflivning af alle mink ville kræve ny lovgivning, fordi der manglede hjemmel.
  • Mogens Jensen følte sig ikke godt nok informeret om manglende lovhjemmel af sine to centrale embedsmænd i minksagen, departementschefen i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og afdelingschef Tejs Binderup. »Set i lyset af, hvad der nu er oplevet her i forbindelse med håndteringen af beslutningen om at aflive alle mink, der følte jeg mig ikke godt nok informeret,« siger han.
  • Mogens Jensen har aldrig oplevet, at han som minister selv skulle spørge embedsværket, om der var lovhjemmel til en beslutning eller ej. Når først en beslutning var lagt op til ministeren, så var den normalt godkendt og inden for loven, forklarer han.
  • Han bekræfter dog også, at regeringen traf en helt tredje beslutning, end de to modeller, som embedsværket havde forberedt.
  • Embedsværket arbejdede dels med en dvalemodel, hvor minkbranchen blev sat på pause, og dels med en fuld nedlukning af erhvervet. Regeringen valgte »en tredje løsning«: Aflivning af alle mink, men uden et decideret forbud mod minkavl.
  • Mogens Jensen husker ikke, hvem der bragte forslaget om at aflive alle mink på banen. I det hele taget er der mange ting fra sagen, han ikke kan huske.

Læs livebloggen her:

Dagens vidner er:

Kl. 9.00 Mogens Jensen, daværende fødevareminister (S)

Kl. 13.00 Søren Andersen, daværende særlig rådgiver for Mogens Jensen (aflyst)

Kl. 14.45 Kristoffer Krohn Schaldemose, Finansministeriet