Her er fire grunde til, at afhøringen af Mogens Jensen bliver interessant
Minksagen kostede Mogens Jensen jobbet som fødevareminister. I næsten et år har han stort set været tavs om forløbet, men nu tager han bladet fra munden.
Torsdag tegner til at blive en aldeles spændende dag i Minkkommissionen.
Her skal Mogens Jensen (S) afhøres om sagen, som i november sidste år kostede ham posten som fødevareminister.
Han tog skraldet for, at regeringen ikke havde styr på, hvad den måtte og ikke måtte, da den besluttede, at alle mink skulle aflives pga. stigende coronasmitte.
Særligt fire ting bliver interessante at høre Mogens Jensens forklaring på, når han kl. 9.00 sætter sig i vidneskranken i Minkkommissionens lokale i Retten på Frederiksberg.
Jyllands-Posten liveblogger fra hele afhøringen. Læs med her.
Hvornår fik Mogens Jensen besked om manglende lovhjemmel?
Ifølge regeringens egen redegørelse om minksagen fra november sidste år blev Mogens Jensen først bekendt med det manglende lovgrundlag – lovhjemmel – til at kræve alle mink aflivet den 7. november 2020 om eftermiddagen, fire dage efter regeringen havde truffet beslutningen.
Men så sent som i lørdags såede en af minksagens centrale personer, afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup, tvivl om redegørelsens sandhedsværdi, fordi der stod, at ministerierne ikke havde drøftet lovgrundlaget i løbet af den 3. november, hvor beslutningen blev truffet på et møde i Koordinationsudvalget med Mette Frederiksen for bordenden.
Det var ikke rigtigt, forklarede Binderup. Han havde nemlig gjort en kollega opmærksom på det, men fik at vide, at det ikke var »relevant« at tage med, og at det var clearet med Justitsministeriet.
Samtidig mente Tejs Binderup, ifølge referater fra DR og Ritzau, at Mogens Jensen var blevet orienteret om den manglende hjemmel allerede fredag – altså en dag tidligere end det fremgår af redegørelsen.
Minkkommissionens afhøringer har også afdækket, at Mogens Jensens egne embedsfolk i flere måneder var klar over, at der manglede lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet. Nåede den viden virkelig aldrig op til ministeren? Ellers læste Mogens Jensen bare ikke bilagene i den sag, han godkendte.
Hvorfor råbte han ikke straks op?
Hvorfor sagde Mogens Jensen ikke straks til minkavlerne, at aflivninger for nogle avleres vedkommende var frivillige?
Allerede dagen efter regeringens minkpressemøde den 4. november 2020 stod det klart for embedsfolk i blandt andet Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, at der ikke var lovgrundlag til at kræve alle mink aflivet.
Arbejdet med at skrive et hastelovforslag, som skulle skaffe hjemlen, blev sat i gang. Det var der bare ingen, der talte om i offentligheden. Tværtimod havde Fødevarestyrelsen sendt et brev til minkavlerne, hvor det fremgik, at alle mink »skal« være aflivet senest den 16. november 2020.
To embedsmænd fra Justitsministeriet forklarede i sidste uge, at det undrede dem, at minkavlerne ikke fik besked om, at aflivninger i den såkaldte zone 3 (det vil sige uden for smittezonerne) var frivillige.
Miljø- og Fødevareministeriet skrev ganske vist et brev til minkavlerne, hvor der stod, at regeringens udmelding om at aflive alle mink blot er en opfordring, men ved en fejl blev brevet først sent flere dage senere – og efter det var kommet frem i medierne, at lovhjemlen manglede.
Og Mogens Jensen, der ifølge regeringens redegørelse blev skriftligt orienteret om den manglende lovhjemmel lørdag den 7. november, fortalte det første til offentligheden om søndagen.
Hvorfor skiftede Mogens Jensen forklaring?
Da det i løbet af weekenden den 7.-8. november gik op for regeringen, at lovhjemlen manglede, fik Mogens Jensen rodet sig ud i flere skiftende forklaringer.
Om søndagen oplyste han i en skriftlig kommentar til pressen, at det hastede så meget med minkaflivningerne, at regeringen havde vurderet, at »man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud.«
Om mandagen den 9. november beklagede han, at regeringen ikke havde været tydelige nok omkring, hvad der var lovhjemmel til.
Og om tirsdagen den 10. november lød det så, at Mogens Jensen slet ikke havde vidst, at der manglede lovhjemmel, da regeringen traf beslutningen:
»Vi har begået en fejl. Der er ikke lovhjemmel til at bede minkavlere slå deres mink ned udenfor de 7,8 km-zoner, der er lavet. Og det skal vi have hjemmel til, hvis vi skal kræve det,« sagde han til TV2.
Hvad skete der i løbet af disse hektiske dage? Og hvorfor ændrede Mogens Jensens forklaring sig?
Kommer der nye sms’er frem?
Indtil videre ved vi, at Statsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriets departementschefer udvekslede en stribe opsigtsvækkende sms-beskeder i minksagens mest dramatisk dage.
Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen beordrede i klart sprog Henrik Studsgaard i Miljø- og Fødevareministeriet til at få Mogens Jensen til at tage ansvaret for »rodet« med manglende lovhjemmel.
Mette Frederiksens sms’er fra minksagen er som bekendt slettet (og forsøges nu genskabt), men ligger Mogens Jensen mon inde med sms’er, som han modtog fra statsministeren dengang?
Det bliver også interessant at høre hans egen udlægning af forløbet op til hans afgang som minister den 19. november.
Ud over Mogens Jensen skal også hans særlige rådgiver, Søren Andersen, og en embedsmand fra Finansministeriet afhøres i Minkkommissionen torsdag. Søren Andersen meddelte i forrige uge, at han stadig har sin gamle telefon med sms–beskeder, som han var klar til at udlevere til Minkkommissionen.