Hvorfor kan ældre på plejehjem ikke købe ekstra service?

Røde bøffer, en tur i spabad eller bare ekstra omsorg.

Hvorfor er der ikke mere frit valg for de ældre på plejehjemmene?

Det har undret Jyllands-Postens læser, Jørgen Warberg, som har sendt os et spørgsmål med udgangspunkt i sin egen svigermors oplevelse fra Hørsholm Kommune i Nordsjælland.

»Min afdøde svigermors ophold på plejehjem i sit sidste år efter min svigerfars død i den konservative Hørsholm Kommune var absolut ikke godt hvad angår pasning og service. Og hun kunne og ville gerne betale for ekstra service. Det er min mening, at det vil mange rigtigt gerne,« skriver han og fortsætter:

»Ja, mange frygter vel direkte for en tid på plejehjem i plejehjemmenes nuværende form og med den tilbudte, ofte lave kommunale service. Der er plads til forbedringer. Og der burde være mulighed for ekstra service mod ekstra betaling.«

Jørgen Warberg efterlyser specifikt flere friplejehjem, hvor denne mulighed eksisterer.

Siden 2002 har borgere, der er visiteret til en plejehjemsplads, haft ret til frit at vælge, om de vil benytte sig af et kommunalt eller et privat plejehjemstilbud. Også uden for ens egen kommune.

Modsat kommunale plejeboliger er der i friplejeboliger typisk muligheder for at tilkøbe ydelser ud over den almindelige pleje og omsorg. Det skyldes, at friplejehjem ikke har en driftsoverenskomst med kommunen, og dermed har større råderum til selv at bestemme.

Eksempelvis driver Danske Diakonhjem over 40 friplejehjem landet over, hvor beboerne får tilbudt en række ekstra ydelser som tilkøbsmulighed. Det kan f. eks. være ekstra rengøring, wellness, ledsagelse ud af huset m.m.

En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at størstedelen af kommunerne ikke informerer de ældre om muligheden for de frie valg af plejebolig på tværs af kommunegrænser. DI’s gennemgang viste i sommer, at kun 13 af 98 kommuners hjemmesider oplyste om friplejeboligerne.

Antallet af pladser på friplejehjem er steget mærkbart de seneste år (fra 311 pladser i 2009 til 1.618 pladser i 2020, viser tal fra Danmarks Statistik), men det ændrer dog ikke på, at friplejehjemmene stadig kun udgør en brøkdel af det samlede plejetilbud. Ifølge Ældre Sagen bor ca. 41.000 ældre på plejehjem.

To nye plejehjem

Hørsholm Kommune har endnu ingen friplejehjem, men læseren Jørgen Warberg sparker en åben dør ind, viser det sig.

For nylig gav et flertal i kommunalbestyrelsen nemlig grønt lys til to nye friplejehjem med tilsammen 130 pladser, som skal bygges i kommunen de kommende år.

Jyllands-Posten ringer til Maj Allin Thorup.

Hun er konservativ gruppeformand i Hørsholm og næstformand i Social- og Seniorudvalget.

»Jeg er meget enig med spørgeren. Vi vil meget gerne have mere frit valg. Også når man når alderdommen,« siger hun og uddyber:

»Man er stadig et voksent menneske, selv om man er blevet gammel og er kommet på plejehjem. Man har lov til at bestemme, hvordan man vil bo, hvad man vil spise, og hvor tit man vil i bad. Og hvis man har råd til at betale for noget ekstra service, så synes jeg, man skal have lov til det.«

Hørsholms planer handler dels om et privatejet plejehjem Ved Klædebo mellem Hørsholm Midtpunkt og Kokkedal, hvor byggeriet ventes at kunne begynde allerede i år.

Og dels om et friplejehjem ved navn Blixens Have, som skal indgå i et større byggeprojekt i området omkring Kokkedal Station, hvor der også er planer om at bygge familieboliger, seniorbofællesskaber og butikker og parkeringshus med mere.

Friplejehjemmet skal drives af det svenske selskab Nordlandia, som er ny på det danske marked.

Røde bøffer fra kroen?

Derudover eksperimenterer Hørsholm Kommune også med at give ældre borgere flere valgmuligheder i forhold til at vælge mad. Førhen var der kun ét køkken, der leverede mad til de ældre, men nu er der indført såkaldte fritvalgsbeviser hvor ældre borgere selv kan lave aftaler med den lokale kro eller andre madsteder, hvis de vil have mad udefra.

Borgerne får dækket udgifterne svarende til det kommunale niveau pr. måltid, og skal selv betale resten. Det kræver dog, at restauranten er med i ordningen, og dét er ifølge Maj Allin Thorup en udfordring.

»Det går lidt trægt med at få byens restauranter med, fordi det er administrativt tungt. Så det er noget, jeg kigger på, om ikke vi kan forsimple,« siger hun.

Frygter ikke A- og B-hold

Argumentet imod egenbetaling kan være, at det risikerer at skabe et A- og et B-hold i ældreplejen, hvor nogle har råd og andre ikke har. Det er det borgerlige flertal i Hørsholm dog ikke bekymret for. Her forventer man tværtimod, at også kvaliteten af standardydelsen bliver hævet, når der kommer flere valgmuligheder og mere konkurrence i spil.

»Jeg er ikke så bange for det. Det vigtigste er, at man får nogle valgmuligheder. Og hvis der så viser sig at komme nogle udfordringer, skal vi selvfølgelig tage dem hen ad vejen,« siger Maj Allin Thorup.

Hørsholm Kommune har været konservativt ledet i adskillige år. Hvorfor har I så ikke indført friplejehjem for længst?

»Du spørger den forkerte, for jeg har kun været med i fire år,« siger hun.

Ifølge Ældre Sagen bor omkring 41.000 danskere over 65 år på plejehjem. Beboerne er i gennemsnit ca. 84 år, når de flytter ind, og lever i gennemsnit to år og otte måneder på plejehjem.