Eksperter rejser fornyet kritik af Flygtningenævnet, det uafhængige organ, hvor ministeriets embedsmænd er med til at bestemme

Deres kontorbygninger på Adelgade midt i København er kedelige og betongrå. Men afgørelserne, de træffer, vender op og ned på folks liv og er genstand for en af de mest følelsesladede debatter i dansk politik i disse måneder.

Skal syriske flygtninge sendes hjem? Eller er det borgerkrigsramte land for usikkert til, at myndighederne kan inddrage deres opholdstilladelse?

Alt imens Flygtningenævnet i den kommende tid står til at fælde dom over 500 syreres fremtid i Danmark, sår eksperter nu alvorlig tvivl om nævnets neutralitet.

Udadtil kaldes Flygtningenævnet normalt et »uafhængigt domstolslignende organ«.

Nævnet har det sidste og afgørende ord i asylsager og beslutter, om flygtninge – eksempelvis syrere – har ret til at blive, eller om hjemlandet er sikkert nok til at vende hjem. Men indadtil er nævnet for tæt på regeringen, lyder kritikken.

Det skyldes, at hvert tredje medlem af Flygtningenævnet er udpeget af Udlændingeministeriet, hvor Mattias Tesfaye bestemmer som minister.

Nævnet er ifølge loven tænkt som »et retssikkerhedsmæssigt værn« og en second opinion, der skal kontrollere, om Udlændingestyrelsen har ret eller tager fejl, når den giver en flygtning besked på, at tiden i Danmark er forbi.

Men fordi Udlændingestyrelsen også hører under Udlændingeministeriet, afgøres asylsager i Danmark for tiden af et nævn, hvor hunden vogter sin egen hale, mener Institut for Menneskerettigheder:

»Jeg kan godt forstå, hvis asylsøgere føler sig utrygge ved nævnets uafhængighed, når det består af repræsentanter fra det samme ministerium, som har givet afslag i første instans,« siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Ifølge instituttet har Udlændingeministeriet en decideret »dobbeltrolle«, hvor man både afgør asylsager i første instans – hos Udlændingestyrelsen – og samtidig er med til at blåstemple dem, når sagerne i anden instans skal tjekkes af Flygtningenævnet på Adelgade.

»Denne dobbeltrolle kan rejse en væsentlig tvivl om nævnets uafhængighed. Vi taler jo om afgørelser, der afgør det enkelte menneskes skæbne. Afgørelser om liv og død,« siger Louise Holck, der før har været medlem af Flygtningenævnet, som hun var udpeget til af Dansk Flygtningehjælp.

Kritikken bakkes op af Jens Elo Rytter, juraprofessor på Københavns Universitet:

»Hele idéen med uafhængige kontrolorganer er, at man skal have en vurdering fra nogle mennesker, der ikke på nogen måde er filtret ind i sagen. Når man har sammensat nævnet sådan, at et af tre medlemmer kommer fra den myndighed, der har truffet afgørelsen i første instans, er det svært at sige, at man har fuld armslængde.«

Central rolle i Syrien-debat

Alle asylsager i Flygtningenævnet afgøres af tre personer. En dommer, et medlem udpeget af Advokatrådet og et medlem fra Udlændingeministeriet.

Nogle gange er de enige. Andre gange er det to imod én-beslutninger.

Flygtningenævnet oplyser aldrig, hvem af de tre medlemmer der stemmer for eller imod en hjemsendelse, og både Louise Holck og Jens Elo Rytter understreger, at de ikke langer ud efter fagligheden eller integriteten hos de enkelte medlemmer.

»I praksis kan den person, der er udpeget af Udlændingeministeriet, lige så tit som de andre medlemmer underkende den afgørelse, der er kommet fra Udlændingestyrelsen. Men udadtil vil det fremstå, som om det ikke er et uafhængigt medlem,« siger Jens Elo Rytter.

»Det er et problem,« lyder det fra juraprofessoren.

Flygtningenævnet spiller en central rolle i den nuværende debat om syriske hjemsendelser, fordi nævnet i december 2019 vurderede, at sikkerhedssituationen i Damaskus var under bedring.

Herefter bad Mattias Tesfaye Udlændingestyrelsen om at gennemgå hundredvis af asylsager med flygtninge fra den syriske hovedstad.

I februar i år vurderede Flygtningenævnet også, at krigen er aftaget i provinsen Rif Damaskus, der omkranser selve hovedstaden.

Støttepartierne Enhedslisten, SF og De Radikale har gang på gang langet ud efter regeringen og sat spørgsmålstegn ved de rapporter, som Flygtningenævnet bruger til at retfærdiggøre Syrien-hjemsendelserne. Derfor offentliggjorde Flygtningenævnet i sidste måned højest usædvanligt et notat, hvor man forsvarede sig imod kritikken og understregede, at nævnets afgørelser baserer sig på hundredvis af rapporter og notater om situationen i Syrien.

»Når der opstår diskussioner som i øjeblikket, kommer der ekstra fokus på, om det er et system, der har den fornødne uafhængighed,« siger Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder og forklarer, at hendes kritik af Flygtningenævnet er principiel og også ville gælde i en tid, hvor nævnet ikke var under beskydning.

Gammel virak i nye klæder

Hun påpeger, at der på Christiansborg i årevis har været diskussioner om Flygtningenævnets sammensætning.

Senest i 2016 skabte det debat, da udlændingeminister Inger Støjberg (V) og de borgerlige partier trimmede Flygtningenævnet og smed medlemmer udpeget af Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet ud. Før sad der fem personer for bordenden i nævnet i Adelgade. Fremover skulle der kun sidde tre.

Argumentet var, at Dansk Flygtningehjælp var partisk og udgjorde en trussel mod Flygtningenævnets objektivitet.

Det fik kritik af Advokatrådet, der udgør et de tre nuværende ben, som Flygtningenævnet hviler på. I et høringssvar påpegede de, at Dansk Flygtningehjælp udgjorde »en naturlig modvægt over for de medlemmer, som er udpeget af Integrationsministeriet«.

Altså en direkte advarsel om, at balancen ville tippe, hvis ikke længere Udlændingeministeriet fik lige så stort modspil.

Også Institut for Menneskerettigheder var imod. Som et kompromis foreslog det, at Justitsministeriet skulle overtage Udlændingeministeriets ret til at udpege medlemmer.

Mattias Tesfaye, der dengang var Socialdemokratiets udlændingeordfører, kritiserede VLAK-regeringen og gik på talerstolen i Folketinget for at slå fast, at partiet ville stemme blankt til ændringen.

Han tilføjede:

»Jeg har desuden bemærket, at Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at justitsministeren og ikke udlændingeministeren får bemyndigelsen til at udpege et medlem til nævnet, og det synes jeg umiddelbart lyder fornuftigt. Så sikres det, at det ministerium, hvor nævnet organisatorisk hører under, ikke samtidig udpeger et medlem til nævnet.«

Socialdemokratiet ville derfor have en »grundig undersøgelse«, sagde Tesfaye:

»Ikke kun af sammensætningen af Flygtningenævnet, men af, hvordan hele asylproceduren fungerer.«

Siden folketingsvalget i 2019 har debatten om nævnet ligget stille – indtil nu.

R og EL vil ændre sammensætning

Mattias Tesfaye har ikke sat gang i den undersøgelse, som han før valget fandt nødvendig for at skabe ro om asylproceduren.

Få ændringer er dog blevet lavet.

Sidste år oprettede regeringen den nye Hjemrejsestyrelse under Udlændingeministeriet, der skal sikre, at flere udlændinge uden lovligt ophold rejser hjem hurtigere, end det sker i dag. I samme ombæring blev Flygtningenævnet rent organisatorisk lagt ind under Hjemrejsestyrelsen, oplyste Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.

I en række skriftlige kommentarer til Jyllands-Posten afviser han, at hans ministerium spiller en dobbeltrolle.

»Danmark har et asylsystem med meget høj retssikkerhed for asylsøgerne. Jeg mener på ingen måde, at der er grund til at rejse tvivl om Flygtningenævnets uafhængighed.«

Mens han i 2016 sagde, at det umiddelbart lød »fornuftigt« at fratage Udlændingeministeriet muligheden for at udpege nævnsmedlemmer, har han i dag skiftet holdning:

»Vi mener, at det er problematisk, når der konstant rejses tvivl og kritik omkring en instans, der træffer så vigtige afgørelser. Derfor efterlyste vi tilbage i 2016, at der forelå en mere grundig undersøgelse, før man igen-igen ændrede nævnets sammensætning. Det var der så ikke flertal for dengang,« udtaler ministeren.

På Christiansborg mener Enhedslisten principielt, at Udlændingeministeriets medlem skal ud af nævnet.

»Vi ville jo heller aldrig nogensinde sende Justitsministeriets repræsentant ind for at dømme i Højesteret,« siger udlændingeordfører Rosa Lund.

Partiet foreslår, at Dansk Flygtningehjælp igen får en plads i nævnet, så det ifølge Rosa Lund får tilført »en meget vigtig ekspertviden inden for flygtningeområdet«.

Enhedslisten vil nu overveje at bringe ønsket op i finanslovsforhandlingerne efter sommerferien.

De Radikale vil tilbagerulle Inger Støjbergs stramning fra 2016, så både Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet igen får plads i nævnet.

»Når der er fornyet kritik, og når flere eksperter problematiserer den sammensætning, der er i dag, så er det aktuelt at tage det op igen. Derfor vil jeg nu gå videre til ministeren med det,« siger udlændingeordfører Kristian Hegaard.

Mattias Tesfaye forholder sig afventende.

»Hvis ønsket om at ændre nævnets sammensætning skulle opstå fra andre partier, ville jeg igen foreslå, at det ikke skete uden en grundig embedsmandsundersøgelse. Netop for så vidt muligt at undgå, at ændringer af så vigtigt et nævn ikke kun blev udtryk for politiske mavefornemmelser,« udtaler han.

Flygtningenævnets formand, landsdommer Henrik Bloch Andersen, afviser, at nævnet mangler balance og objektivitet.

»Set fra min stol er der absolut ingen grund til at rejse tvivl om nævnets uafhængighed. Jeg har ikke i mine næsten 30 år som medlem af nævnet – heraf de seneste syv år som formand – hørt om eller oplevet uvedkommende forsøg på at påvirke enkelte nævnsmedlemmer til at votere i en bestemt retning,« udtaler han i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Flygtningenævnet har indtil videre omgjort ca. 40 pct. af de Syrien-sager, hvor Udlændingestyrelsen i første omgang har inddraget deres danske opholdstilladelse eller nægtet at forlænge den.