Finanslov sætter 630 millioner af til rensning af giftgrunde

Der er på finansloven sat millionbeløb af til at rense giftgrunde og opkøbe landbrugsjord.

Artiklens øverste billede
Cheminovas gamle giftdepot ved Høfde 42 på Harboøre Tange er et af de områder, som regeringen og dens støttepartier har aftale at sætte 630 millioner kroner af til at få renset. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Udover en række tiltag, der har til formål at styrke dansk økonomi, indeholder den aftale om en finanslov for 2021, som regeringen og dens støttepartier har indgået, også penge til en række tiltag orienteret mod miljøet.

Blandt andet indeholder aftalen 630 millioner kroner til at rense nogle af de giftgrunde, der er kendt som generationsforurening. Det fremgår af aftale-teksten, der er lagt ud på Finansministeriets hjemmeside.

Generationsforurening dækker over gamle forurenede områder flere steder i landet. Et ofte omtalt eksempel er Høfde 42 ved Harboøre Tange.

Høfde 42 er et af tre områder på Harboøre Tange, der i dag er forurenet af kemivirksomheden Cheminovas produktion af pesticider i 1950’erne og 60’erne.

Et andet eksempel er den forurening, der har været fra Grindstedværket såsom ved Kærgård Klitplantage.

En af de partiformænd, der især fremhæver sin glæde over at have fundet penge til generationsforureninger, er SF's formand, Pia Olsen Dyhr,

- Det har været en hån mod de mennesker, der bor i områderne, at man har ladet stå til – at man har ladet virksomhederne slippe for ansvar, siger hun i en skriftlig kommentar.

- Og det har været en mærkesag for mig at få ryddet op, lige siden jeg som helt ung startede i SF. Nu rydder vi op. Det er en kæmpe sejr for både miljø og mennesker.

Hun uddyber, at det er valgt nogle bestemte områder, som bliver prioriteret først. Det er blandt andet Høfde 42 og Kærgård Klitplantage. I 2023 skal der derefter gøre status og se på resterende forurening.

Udover rensningen af giftgrunde er der også sat i alt 660 millioner kroner af til, at staten fra 2021 til 2024 kan købe kulstofrig landbrugsjord. Det svarer til 165 millioner kroner om året.

- Ved at udtage lavbundsjorder og genoprette naturlig vandstand på områderne reduceres udledningen af drivhusgasser, står der i finanslovaftalen.

- For de afsatte midler kan der udtages cirka 5000 hektar landbrugsjorder, hvilket skønnes at bidrage med en samlet klimaeffekt på knap 75.000 tons CO2 i 2030.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.