Lea Wermelin beklager uskønt forløb: Dybt beklageligt og ærgerligt

Det skal nu undersøges, om nedgravningen af hundredtusind døde mink i massegrave i Jylland er sket på et lovligt grundlag.

Miljøminister Lea Wermelin har bedt sit ministerium om at afklare spørgsmålet nærmere, siger hun på et samråd.

Det sker, efter at en række juraeksperter i Jyllands-Posten har sået tvivl om lovligheden af massegravene, som blev etableret i al hast i begyndelsen af november, da alle danske mink skulle aflives.

Ifølge Miljøstyrelsens vurdering er lovhjemlen til nedgravningerne på plads i miljøbeskyttelsesloven.

Uanset hvad, beklager Lea Wermelin forløbet dybt og vil nu have undersøgt »hvad der er op og ned«.

»Uanset jura har det været et uskønt forløb. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at jeg helst havde set en proces, hvor vi fra statslig side i langt højere grad havde været i dialog med de berørte kommuner,« siger hun.

Ministeren undlader dog at svare på, om regeringen vil lade minkene grave op igen, hvilket flere partier kræver.

Ligger for tæt på sø

Massegravene - som har skabt stor lokal bekymring for miljø og grundvand - blev helt ekstraordinært taget i brug, fordi forbrændingsanlæg ikke kunne nå at bortskaffe alle de millioner af mink, der blev aflivet på få dage. Derfor vurderede Fødevarestyrelsen, at det bedste alternativ var at nedgrave smittede mink.

Som Jyllands-Posten har beskrevet, blev der ikke indgået aftaler med kommunerne, Viborg og Holstebro, før gravene blev etableret.

Det skyldes, at gravene ligger på statslige, militærarealer, hvor kommunale aftaler ikke er et krav, lyder forklaringen.

Der blev heller ikke foretaget miljøvurderinger, såkaldte VVM-undersøgelser, da sådanne undersøgelser ifølge Miljøstyrelsen ikke er et krav i forhold til den lovhjemmel, der blev benyttet til beslutningen. Fødevarestyrelsen har dog nu valgt at foretage en frivillig miljøvurdering af massegravene.

Det har også vist sig, at nogle mink er begravet for tæt på Boutrup sø i massegraven nær Holstebro. Der skulle være en »sikkerhedsgrænse« på 300 meter, men nogle mink ligger mindre end 200 meter fra søen.

Det er »dybt beklageligt og meget ærgerligt,« siger Lea Wermelin.

Miljøstyrelsen vurderer, at massegravene ikke er til fare for drikkevand, men at de kan påvirke overfladevand.

»Det skal forstås således, at der ikke forventes en akut påvirkning af overfladevand, og at det i det hele taget er usikkert, hvorvidt der vil opstå forurening af overfladevand. Det er dog Miljøstyrelsens vurdering, at det ikke kan udelukkes, at der kan ske en påvirkning af overfladevand, hvorfor Miljøstyrelsen vil foranledige, at der igangsættes undersøgelser og overvågning med henblik på eventuelle afværgeforanstaltninger,« skriver styrelsen i et svar, som Lea Wermelin har sendt til Folketinget.

Partier vil grave døde mink op

Venstres Thomas Danielsen kalder regeringens håndtering af sagen »katastrofal«, mens Nye Borgerliges Peter Seier Christensen mener, at nedgravningen er gået alt for stærkt.

Flere partier - herunder støttepartiet SF - kræver de døde mink gravet op igen og bortskaffet på anden vis. Venstres Ulla Tørnæs truer ligefrem med at gå i folketingssalen, hvor et flertal kan pålægge regeringen at minkene graves op.

Ifølge Lea Wermelin ligger spørgsmålet om opgravning hos fødevareminister Rasmus Prehn. Der er endnu ikke fundet en endelig løsning, men alle muligheder undersøges, siger hun:

»Vi er i fuld gang med at kigge på og genbesøge alle muligheder.«

Thomas Danielsen (V) er langt fra tilfreds med de svar, han fik på samrådet.

»Jeg forstår slet ikke, at man kommer frem til, at den letteste løsning på at skaffe dette farlige affald væk, er at grave det ned. Hele præmissen er ubegribelig. Det er mange år siden, at man løste problemer på den måde,« siger han.

Han finder det samtidig stærkt problematisk, at regeringen nu alligevel ikke er helt sikker på lovhjemlen til massegravene.

»Man var ikke sikker på hjemlen ift. nedslagtning af mink, og nu er det igen et problem. Vi mener, at regeringen sort på hvidt overtræder loven, når den nedgraver mink,« siger han.

Forbrænding blev fravalgt

Smittede mink er klassificeret som »klinisk risikoaffald«, som kræver særlige forholdsregler for modtagelse og bortskaffelse pga. smitterisiko.

Flere danske forbrændingsanlæg er godkendt til at forbrænde denne type affald, men kun i mindre mængder. Og det vil givet fald kræve »meget håndtering og omemballering,« siger Lea Wermelin.

Derfor blev dén løsning i første omgang fravalgt.

Det blev også undersøgt om minkene kunne brændes på almindelige forbrændingsanlæg, men det ville være i strid med anlæggenes miljøgodkendelse og dermed ikke muligt, siger ministeren.

Midlertidig oplagring i containere, på skibe, pramme eller i gylletanke blev også fravalgt af myndighederne, blandt andet fordi minkene rådner for hurtigt.