Støttepartier kræver grønne modkrav til erhvervslivet

Regeringen vil give erhvervslivet milliardstore skatte- og afgiftslettelser for at hjælpe den grønne omstilling på vej.

Men det møder hård kritik fra støttepartierne, at udspillet til en grøn skattereform ikke indholder krav om, at virksomhedernes investeringer i ny teknologi skal være grønne for at kunne udløse rabatterne.

»Det er lidt en vittighed, at man i en såkaldt grøn skattereform vil give skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet uden overhovedet at stille modkrav om, at investeringerne skal reducere CO₂-udledningen,« siger Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten.

Hun frygter i værste fald, at nogle virksomheder vil bruge lettelserne til investeringer, der skader klimaet i stedet for at gavne det.

»Sjældent har jeg tabt kæben så meget, som da jeg læste regeringens udspil,« siger hun.

Også SF’s klimaordfører, Signe Munk, vil have udpenslet, at kun klimavenlige investeringer kan give skatte- og afgiftslettelser:

»Når virksomhederne får støtte til omstillingen, skal vi også stille grønne modkrav,« skriver hun på Twitter.

Pisk og gulerod

Regeringens udspil til en grøn skattereform bygger på princippet om pisk og gulerod.

Forslaget er, at erhvervslivet skal betale højere energiafgifter for fossile brændsler fra 2023. Men allerede fra næste år skal virksomheder kunne få betydelige skatte- og afgiftsrabatter på nye investeringer, så de kan nå at omstille sig. F.eks. ved at købe nye maskiner eller energioptimere produktionen.

På et pressemøde mandag bekræftede skatteminister Morten Bødskov dog, at der ikke er krav om, at disse investeringer skal være decideret grønne.

»Der er ikke lagt en grøn hætte ned over det,« sagde han og forklarede, at regeringen forventer, at virksomhederne vil benytte muligheden til at gå i en grønnere retning, så de bliver mindre hårdt ramt, når de kommende stigninger i energiafgifterne træder i kraft.

Men i princippet vil en virksomhed også kunne lave ”sorte investeringer”, der ikke gavner klimaet, og stadig få et grønt fradrag.

»Det vil man kunne. Men det vil være dumt, hvis man som virksomhed kan se, at man ad åre bliver belastet af øgede energiafgifter,« sagde Morgen Bødskov.

Kræver CO2-afgift

Kritikken af regeringens udspil stopper ikke her. Alle tre støttepartier efterlyser en generel, ensartet afgift på CO₂, som også Klimarådet anbefaler. En sådan afgift vil ifølge Klimarådet være den bedste drivkraft for den grønne omstilling og bør indfases gradvist frem mod 2030, så virksomheder har tid til at omstille sig.

Uden en sådan CO₂-afgift frygter De Radikales klimaordfører, Ruben Kidde, at udspillet giver for få grønne omstillinger i erhvervslivet. Eller endnu værre – at udspillet ligefrem kan føre til »sorte investeringer« frem for grønne.

»Der er en risiko for, at virksomhederne omstiller sig til det forkerte, hvis ikke vi allerede nu sender et tydeligt signal om, at der kommer en høj, ensartet afgift på CO₂ i 2030,« siger Ruben Kidde.

I Enhedslisten betrager man det som et aftalebrud, at regeringen ikke er kommet med en model for en ensartet CO₂-afgift. Det skal den nemlig ifølge en bred politisk klimaaftale fra juni med samtlige partier undtagen Nye Borgerlige.

Derfor kræver også Venstre, at regeringen retter ind.

»Der er udmærkede ting i udspillet, men det afgørende er der ikke: en CO₂-afgift,« siger partiformand Jakob Ellemann-Jensen til TV 2.

Ifølge Morten Bødskov er der behov for nærmere analyser, før man kan lægge sig fast på en konkret model for en CO₂-afgift, der omfatter alle erhverv.

Mai Villadsen medgiver, at det er enormt kompliceret at lave en færdig model, men så må regeringen fremlægge et foreløbigt »sjus« med de nødvendige forbehold, mener EL-ordføreren.