Partier: Hjemsendte IS-krigere skal straffes − om muligt miste dansk pas

Det er en dybt alvorlig sag, at Tyrkiet har begyndt hjemsendelserne af udenlandske fremmedkrigere, der har kæmpet for terrorgruppen Islamisk Stat (IS).

Flere borgerlige partier på Christiansborg udtrykker bekymring og kræver, at regeringen - om muligt - benytter sig af den nyvundne mulighed for at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab.

»En kriger fra IS skal under ingen omstændigheder have lov til at rejse ind i Danmark. Vi kræver af regeringen, at vedkommende afvises ved grænsen,« siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

Han henviser til en hastelov, som udlændingeminister Mattias Tesfaye fik vedtaget sidst i oktober. Loven gør det muligt administrativt at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab uden forudgående domstolsprøvelse.

Det er dog en forudsætning, at fremmedkrigerne har dobbelt statsborgerskab, da de ellers ville blive statsløse. I skrivende stund vides det ikke, om de pågældende danske fremmedkrigere, som Tyrkiet angiveligt vil sende ud af landet, har andre statsborgerskaber end det danske.

Men hvis de har, skal loven tages i brug nu, mener Peter Skaarup.

Venstres retsordfører, Inger Støjberg, er enig. Den tidligere udlændingeminister siger til TV2 News, at Danmark ikke har nogen interesse i at tage imod fremmedkrigerne:

»Jeg går stærkt ud fra, at regeringen er i fuld gang med at se på, om den kan fratage vedkommende sit danske statsborgerskab,« siger hun.

Hvis ikke det er muligt at fratage statsborgerskabet, skal personen stilles for en dommer og straffes i Danmark, tilføjer Støjberg.

Den linje er retsordfører hos Konservative, Naser Khader, enig i.

»Vores holdning er den, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at holde dem ude af Danmark,« fastslår han overfor TV2 News.

Men hvis det står til den konservative retsordfører, bør det slet ikke nå så langt, som at IS-krigerne kommer til landet. De bør i stedet blive i Tyrkiet.

»Jeg fatter ikke, at hvis vedkommende er dømt og skal afsone sin straf i Tyrkiet, at man så har behov for at bringe ham til Danmark. Det er ikke sikkert, at man kan føre en retssag mod ham her, og at han kan få sin straf. Og så hænger vi på ham,« siger Naser Khader.

Tyrkiets præsident Erdogan har længe truet med at sende tilfangetagne IS-krigere tilbage til de lande, hvor de kommer fra. Men først nu gør han alvor af truslen.

Ifølge en talsmand for det tyrkiske indenrigsministeriet vil i alt tre IS-krigere med dansk statsborgerskab blive sendt ud af landet. Det skriver den britiske avis, The Guardian.

En amerikansk statsborger var mandag den første, der blev hjemsendt. Syv tyske statsborgere, 11 franske og to irske står også til at blive hjemsendt.

Støttepartier skeptiske

SF ser med stor alvor på sagen, men vil afvente nærmere oplysninger om, hvad der er muligt i forhold til statsborgerskabet.

»Vi har en klar forventning om, at hvis der lander en IS-kriger i Danmark, så bliver der gjort et aktivt forsøg på at få vedkommende dømt, hvis man kan det. Men vi ved jo godt, at det at samle beviser i en krigszone ikke er det nemmeste. Jeg anerkender, at det er rigtig svært. Dernæst har jeg en forventning om, at vores efterretningstjenester holder øje med de eventuelle borgere, der kommer hjem. Det må være det næstbedste alternativ, for at sikre, at han ikke radikaliserer andre borgere,« siger retsordfører Karina Lorentzen (SF).

Retsordsfører hos Enhedslisten, Rosa Lund, mener, at Tyrkiet er i sin gode ret til at hjemsende terrordømte til deres hjemlande, og hun er ikke begejstret for ønsket om at tage passet fra dem.

»Hvis man fratager det danske statsborgerskab, så ved vi ikke, hvor personen bliver sendt hen – især når der er tale om et land som Tyrkiet. Det giver ingen sikkerhed eller tryghed, nærmest tværtimod. Det er tryggest for alle, hvis den her person kommer til Danmark, for så er chancen større for, at personen bliver retsforfulgt,« siger hun.

Flere sager undervejs

Regeringens hastelov, der blev vedtaget 24. oktober, har endnu ikke kostet nogen fremmedkrigere deres danske statsborgerskab, men Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser i et svar til Jyllands-Posten, at der verserer »et antal sager« i ministeriet.

»Der er endnu ingen sager om administrativ fratagelse, der er blevet færdigbehandlet. Reglerne blev vedtaget og trådte i kraft for nyligt, og det er klart, at denne type sager kræver en grundig behandling, ligesom processen med partshøring naturligvis også tager noget tid,« skriver ministeriets presseenhed i et svar.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye tilføjer i et skriftligt svar, at reglerne er skabt for at blive brugt:

»Det er ikke for sjov, vi hastebehandlede forslaget i Folketinget. Regeringen vil gå langt for at undgå, at fremmedkrigere, der har vendt Danmark ryggen, vender tilbage til Danmark. Derfor er jeg tilfreds med, at reglerne nu bliver taget i brug,« udtaler han.

Ubesvarede spørgsmål

Det er endnu ikke bekræftet, hvem den danske statsborger i Tyrkiet er, hvad personen helt præcist er dømt for, eller hvornår vedkommende ventes at ankomme til Danmark.

Men landets øverste anklager, Rigsadvokaten, bekræfter, at der foregår en »dialog« med Tyrkiet:

»Vi kan bekræfte, at vi er i dialog med de tyrkiske myndigheder om en dansk statsborger dømt i Tyrkiet for terror,« skriver Rigsadvokaten i en pressemeddelelse.

Jyllands-Posten forsøger at få en kommentar fra Justitsministeriet om den konkrete sag fra Tyrkiet.

Præsident Recep Tayyip Erdogan har længe truet med at hjemsende tilfangetagne IS-krigere til Europa, men det er altså først nu, at der bliver gjort alvor af truslen.

Ifølge præsidenten sidder der i øjeblikket 1.149 IS-tilhængere i tyrkiske fængsler, hvoraf 737 udenlandske statsborgere.