Regeringen er åben over for dansk deltagelse i flådemission til Hormuzstrædet

Regeringen er positivt indstillet over for, at Danmark skal være med til at beskytte den internationale skibstrafik gennem det konfliktfylde Hormuzstræd ved Iran.

Artiklens øverste billede
ans revolutionsgarde patruljerer omkring den britiske olietanker "Stena Impero", som blev beslaglagt af Iran i Hormuzstrædet fredag. Besætningen på 23 mand tilbageholdes fortsat. Foto: Hasan Shirvani/Mizan News Agency/AFP

Den danske regering »ser positivt« på at deltage i en international flådestyrke, der skal beskytte handelsskibe i Hormuzstrædet ud for Iran.

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod i en udtalelse fredag, hvor han for første gang udtaler sig offentligt om Storbritanniens henvendelse til Danmark tidligere på ugen.

Efter at olietankeren Stena Impero, som sejler under britisk flag, blev beslaglagt af iranske sikkerhedsstyrker i Hormuzstrædet fredag i sidste uge, har den britiske regering arbejdet på at samle europæisk støtte til en flådemission i det vigtige handelsstræde ved indsejlingen til Den Persiske Golf.

Jeppe Kofod oplyser, at regeringen deler briternes bekymring for den maritime sikkerhedssituation i Hormuzstrædet, og at han gennem de seneste uger været i tæt kontakt med allierede om situationen.

»For en søfartsnation som Danmark er det afgørende, at vores skibe kan sejle sikkert. Jeg hilser den britiske regeringsudmelding om en international maritim sikkerhedsindsats i området velkommen. Indsatsen vil have et stærkt europæisk aftryk. Regeringen ser positivt på et muligt dansk bidrag til en sådan indsats, men det er selvsagt noget, vi skal drøfte med Folketinget, når vi har mere klarhed om de konkrete opgaver og partnere,« siger Jeppe Kofod i en skriftlig udtalelse.

Forsvarsminister Trine Bramsen tilføjer, at Danmark råder over et stærkt Søværn, som effektivt vil kunne bidrage til opgaven.

»Det er regeringens opfattelse, at et dansk militært maritimt bidrag er relevant og vil kunne bidrage til opretholdelsen af sikkerheden i Hormuz-strædet. Danmark vil dermed bidrage til overholdelsen af internationale konventioner og fri handel som aktiv søfartsnation. Dette vil vi naturligvis drøfte i rammen af Det Udenrigspolitiske Nævn,« udtaler hun.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvad det danske bidrag kan komme til at bestå af, men ifølge militæranalytiker hos Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen, er det mest oplagt, at sende en af Danmarks tre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen, som er Søværnets mest slagkraftige skibstype.

Striden mellem Iran og USA og nu også Storbritannien er eskaleret de seneste måneder, men går tilbage til maj 2018, hvor USA’s præsident Donald Trump trak USA ud af den internationale atomaftale med Iran. I juni var de to lande på grænsen til krig, da Iran skød en amerikansk drone ned.

De senester måneder er flere fartøjer blevet angrebet eller tilbageholdt i strædet.

EL siger nej

Blandt regeringens støttepartier er der uenighed om sagen. Mens Enhedslisten siger blankt nej til dansk deltagelse, er både SF og De Radikale åbne.

»Signalet er klart: Vi er positivt indstillet, fordi det giver god mening med en europæisk operation, fordi Europa insisterer på at fastholde den diplomatiske linje til Teheran og fordi også danske handelsskibe har en interesse i at den frie sejlads bliver sikret,” siger han.

Lidegaard understreger dog, at alle diplomatiske løsninger skal afsøges sideløbende med den militære optrapning.

»Vi vil holde regeringen fast på, at diplomatiet forhåbentlig kan bidrage til at mindske spændingerne i området,« siger han.

SF’s formand Pia Olsen Dyhr er åben over for at sende et eller flere danske flådefartøjer til Hormuzstrædet for at beskytte den civile skibstrafik, men kun under forudsætning af, at der bliver tale om en europæiske mission - ikke en amerikansk, fastslår hun.

Også Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative bakker op om dansk deltagelse i den risikable mission, og dermed er der klart flertal i Folketinget.

Regeringens støtteparti Enhedslisten siger dog klart nej af frygt for en yderligere optrapning af konflikten med Iran.

»En militær intervention lige nu – hvor situationen i Golfen er så vanvittigt anspændt – risikerer at få utroligt farlige følger. Det kan ende i en militærkonflikt med store konsekvenser,« sagde udenrigsordfører Eva Flyvholm (Ø) til Jyllands-Posten tidligere på ugen.

Hun kritiserer en europæisk militærindsats for at lægge sig alt for tæt op ad Donald Trumps aggressive linje overfor Iran.

Krigsskibe sejler konvoj

Senest har Storbritannien hævet trusselsniveauet for skibe, der sejler under Union Jack til det højeste, og den britiske flåde har nu fået til opgave at eskortere alle skibe under britisk flag gennem strædet enten enkeltvis eller i grupper, oplyser en regeringstalsmand.

Den første konvoj passerede igennem natten til torsdag under beskyttelse af fregatten HMS Montrose.

Ifølge britiske medier er destroyeren HMS Duncan på vej til Golfen for at deltage i operationen.

Hormuzstrædet er en af de vigtigste sejlruter for verdens olieforsyning. Omkring 20 pct. af det globale olieforbrug passerer gennem det lumske stræde mellem Iran og Oman.

Ifølge brancheorganisationen Danske Rederier sejler omtrent 80 dansk-opererede skibe gennem Hormuzstrædet hver måned. Danmark har verdens femtestørste handelsflåde målt på skibe, som opereres af danske rederier.

Storbritannien har de seneste dage ført samtaler med flere europæiske lande herunder Frankrig, Tyskland, Spanien og Danmark for at samle opbakning til planen.

Mandag drøftede Jeppe Kofod situationen i Hormuzstrædet med den daværende udenrigsminister Jeremy Hunt, men i mellemtiden er Boris Johnson blevet premierminister, og hans nye udenrigsminister hedder Dominic Raab.

Allerede torsdag talte Raab med Jeppe Kofod om blandt andet krisen i Hormuzstrædet, skriver den danske udenrigsminister på Twitter.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen