Manglende information i brevstemmebokse kan ugyldiggøre grønlandske og færøske stemmer

Den 15. maj blev der åbnet for brevstemmer til det forestående folketingsvalg. Hvis man brevstemmer fra et konsulat eller en ambassade, hvor der er en stemmeboks, vil man på stemmeboksens ene væg kunne se en liste over opstillingsberettigede partier og kommuner.

Men hvis man er eller har været bosat enten i Grønland eller på Færøerne, kan der opstå et problem. På listen fremgår nemlig hverken de grønlandske eller færøske partier eller kommuner. Det har fået juniorrådgiver ved FN, Mira Kleist, som har været bosat i Grønland, til tasterne.

»Stemmeberettigede i Grønland og på Færøerne skal angive grønlandske og færøske partier, og skrive de kommuner de sidst var bosat i, og manglen på listerne kan skabe forvirring og ende med ugyldige stemmer,« skriver hun i et facebookopslag.

Hun skriver til Jyllands-Posten, at hun blandt andet er bekymret, fordi »den enkelte stemme kan være ret afgørende i den grønlandske kontekst, da vi er så få«. Også ved tidligere valg har hun oplevet det samme problem, og hun har derfor skrevet til Indenrigsministeriet i håb om, at listerne vil blive ændret.

»Rigsombuddet i Grønland har i dag oplyst til Økonomi- og Indenrigsministeriet, at de sender en fortegnelse over de opstillingsberettigede partier til folketingsvalg i Grønland til Udenrigsministeriet med henblik på, at Udenrigsministeriet videresender fortegnelsen til de danske repræsentationer i udlandet,« svarer en fuldmægtig fra Indenrigsministeriet i en mail til Mira Kleist.

Ved folketingsvalget i 2015 var 8,7 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. 11.153 af de 41.073 stemmer, som blev erklæret ugyldige, var ugyldige af en anden årsag, end at de var blanke. En brevstemme kan blandt andet erklæres ugyldig, hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme.

Derfor er Mira Kleist bekymret for, at nogle vælgere kan komme til at angive en forkert kommune eller et forkert partibogstav på deres stemmeseddel.

Ifølge professor i statskundskab fra Aarhus BSS, Jørgen Elklit, sker det oftest, at en stemmeseddel bliver ugyldig, hvis en vælger har afgivet en personlig stemme til en politiker, som er opstillet i en anden storkreds. Det kunne f.eks. være, hvis en vælger i Aarhus stemte på Mette Frederiksen (S).

»Hvis det er soleklart, hvad intentionen har været, og der er en mindre stavefejl, så tror jeg ikke, det vil komme til at være et problem for de pågældende. Små stavefejl gør ikke nogen forskel,« siger Jørgen Elklit.

Ifølge professoren opstår der først et problem, hvis det står uklart, hvad den pågældende vælger har stemt. Det kunne for eksempel være, hvis en vælger har skrevet Kristian Thulesen Dahl (DF) på stemmesedlen, men skrevet Ø, som er Enhedslistens partibogstav, i stedet for O ved partibogstavet.

»Så modstrider stemmesedlen jo sig selv. Men hvis de for eksempel har skrevet Kristian Thulesen Duhl og skrevet O ved partibogstavet, er intentionen klar,« siger Jørgen Elklit.