Løkke udsteder velfærdsløfte på 69 milliarder kroner
Venstre går til valg på et "velfærdsløfte" om at hæve det offentlige forbrug med 0,65 procent årligt.
Dagen efter valgudskrivelsen kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med den første store politiske melding i valgkampen.
Venstre er klar til at skrue markant op for væksten i det offentlige forbrug, hvis partiet vinder valget. Det fastslår Lars Løkke Rasmussen i en tale ved Dansk Erhvervs Årsdag i København.
Her udsteder Lars Løkke Rasmussen et såkaldt "velfærdsløfte" til vælgerne:
Frem til 2025 vil Venstre ifølge statsministeren bruge "69 milliarder kroner" ekstra på velfærd. Det skal sikre, at der er nok penge til at betale for offentligt ansatte, der kan tage sig af de ekstra ældre og flere børn, som ventes at komme i de kommende år, fastslår Løkke:
- Når man kigger frem, er det tydeligt for enhver, at der kommer flere ældre. Flere børn. Det stiller større krav til velfærden og økonomien, siger han.
Ud over at afsætte flere penge til velfærd vil Venstre stoppe det udskældte omprioriteringsbidrag på uddannelser.
Dermed forsøger Løkke Rasmussen at udligne forskellen til Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, når det gælder viljen til at bruge flere penge på velfærd.
Lars Løkke Rasmussens melding betyder, at næsten hele råderummet skal prioriteres til velfærd, hvis det står til Venstre. Ifølge regeringens såkaldte konvergensprogram er råderummet på sammenlagt 70 milliarder frem til 2025.
Det efterlader med andre ord kun én milliard kroner til andre prioriteringer som eksempelvis de skattelettelser, Liberal Alliance og De Konservative ønsker.
Velfærdsløftet betyder, at det offentlige forbrug årligt skal stige med 0,65 procent. Det er en markant justering af Venstres hidtidige politik.
I 2015 gik Venstre til valg på nulvækst i den offentlige sektor. Og VLAK-regeringen har haft et mål om at holde væksten i det offentlige forbrug på 0,3 procent.
Med velfærdsløftet lægger Løkke afstand til Liberal Alliance, der ønsker minusvækst i den offentlige sektor for at give plads til skattelettelser og vækst i den private sektor.
Løkke sløjfer dog ikke endegyldigt muligheden for skattelettelser i den kommende regeringsperiode, hvis han skulle genvinde magten.
- Betyder det så, at der aldrig mere kommer en skattelettelse? Nej, det tror jeg ikke. Der er råd til at følge demografien - uden skattestigninger. Og der er endda også lidt til, som eksempelvis ville kunne bruges på målrettede skatte- og afgiftslettelser, siger Løkke.
Løkkes melding er et udtryk for, at han vil "kopiere Mette Frederiksens udgiftspolitik, mener tænketanken Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen.
Han henviser til, at Socialdemokratiet vil lade den offentlige vækst stige med 0,7 procent årligt. Mads Lundby Hansen kritiserer samtidig Løkke for at give et "misvisende billede" af, hvor meget det offentlige forbrug stiger.
Det skyldes, at de 69 milliarder kroner er det sammenlagte beløb hen over årene til 2025. Ser man alene på 2025, vil det offentlige forbrug med Løkkes plan til den tid være 20,5 milliarder kroner højere end i dag.
Råderummet er samlet på 21,5 milliarder i 2025. Dermed er der kun er én milliard kroner tilbage til andre tiltag.