Fortsæt til indhold
Politik

Nye Borgerlige fortsætter sit opgør med grundloven

Det kan blive meget problematisk at gennemføre det i praksis.

Partiet Nye Borgerlige har udlændinge- og asylpolitik som mærkesag.

Således har partiet på sin hjemmeside nedfældet, at man ønsker et samfund uden nogen form for indflydelse fra religionen islam.

»Islam er i oppostion til demokrati og frihedsrettighederne derfor skal muslimske trossamfund ingen privilegier have i samfundet såsom vielsesret og mulighed for at modtage skattefri bidrag,« skriver partiet.

Det er en politik, partiet fortsat fastholder, selv om det kan blive meget problematisk at gennemføre det i praksis.

Dét, og flere andre idéer og forslag, der er kommet fra partiets politikere, kan meget vel være i strid med landets forfatning, Danmarks Riges Grundlov, vurderer flere eksperter over for Berlingske.

Nye Borgerlige vil også stoppe for salg af offentlig jord til moskébyggerier, det skal være forbudt for muslimske piger at bære muslimsk tørklæde i skoletiden. Samtidig vil man stoppe for offentlige tilskud til lige præcis muslimske friskoler.

Jens Elo Rytter, juraprofessor og ekspert i forfatningsret ved Københavns Universitet, vurderer, at det strider mod grundlovens paragraf 70, som forbyder religiøs forskelsbehandling.

»Det er ikke en del af religionsfriheden, at du har ret til at købe jord. Men det er diskriminerende at sige, at lige præcis muslimer ikke kan få lov til at købe jord, mens alle andre religiøse samfund kan,« siger Jens Elo Rytter, som »slet ikke er i tvivl om, at det at afskrive muslimske friskoler over én kam fra offentligt tilskud er diskrimination«.

Også jurist og direktør for den retspolitiske tænketank Justitia Jacob Mchangama vurderer, at det vil være svært at gennemføre partiets forslag uden at komme i strid med grundlovens paragraf 70.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, tager dog eksperternes vurdering ganske roligt.

»Nu er det jo ikke Jacob Mchangama og Jens Elo Rytter, der sidder og vurderer de her sager. De kommer med deres bedste formodninger om det, og så må man jo tilpasse og finde ud af, hvad der skal til, for at man får opfyldt det her,« siger hun til Berlingske.

Nye Borgerlige har tidligere meddelt, at man er parat til at tage et opgør med både grundloven og internationale konventioner for at få sin politik igennem.

»Hvis Højesteret vurderer, at der i Grundloven ligger en forpligtelse til at forsørge alle mennesker, som kommer ind over Danmarks grænser, så tager jeg gerne det ansvar på mig at få skærpet Grundloven. Vi kan naturligvis ikke bevare vores velfærd for vores danske medborgere, hvis Grundloven tilsiger, at vi skal hjælpe alle,« har Pernille Vermund sagt til Mandag Morgen.

I en ny måling foretaget af Norstat for Jyllands-Posten og Altinget går Nye Borgerlige markant frem fra 2,7 procent i august til 4,6 procent i september.

Dermed har det nye højrefløjsparti krabbet sig op på samme størrelse som Liberal Alliance og De Konservative. K står i målingen til 4,4 procent, mens LA spås en fremtid som Folketingets mindste parti med 4,1 procent.

Trods fremgangen til den borgerlige lejr er målingen ikke nødvendigvis sød musik i ørerne på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Pernille Vermund vil nemlig stille tre ufravigelige krav for at pege på Løkke som statsminister: Der skal indføres et asylstop, kriminelle udlændinge skal konsekvent udvises efter første dom, og udlændinge skal være helt selvforsørgende.

Ifølge eksperter kan Løkke ikke opfylde disse krav uden at bryde internationale konventioner, og det vil han ikke. I så fald vil Pernille Vermund pege på sig selv som statsminister.