Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Politik

Regeringen: Flere unge skal kunne skifte en vandlås

Folkeskolen skal knyttes tættere til erhvervsskolerne, så vejen til at blive VVS'er eller elektriker bliver kortere, foreslår regeringen.

Det er unge som disse to, regeringen vil have flere af: Elever på vej til at blive VVS'ere. Her på EUC Sjælland i Næstved. Arkivfoto: Marius Nyheim

»Vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skar ud som med en stiksav, da han præsenterede regeringens nye erhvervsskoleudspil sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) på Morsø Landbrugsskole i Nykøbing Mors.

Fakta: Sådan vil regeringen få flere elever på erhvervsskolerne

I et forsøg på at vende mange års svigtende tilslutning til erhvervsskolernes håndværksuddannelser gør regeringen nu et nyt forsøg.

»Vi skal åbne unges øje for alt det, man kan med en uddannelse som social- og sundhedshjælper, kok, salgsassistent, industritekniker eller noget femte,« sagde Løkke og fremhævede, at de faglærte uddannelser giver gode muligheder for job, videreuddannelse og for at blive selvstændig.

Med udspillet »Fra folkeskolen til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden«, som indeholder 55 punkter fordelt på 12 områder, vil regeringen bruge knap to mia. kr. over de næste fire år på at styrke erhvervssuddannelserne..

I runde tal går knap halvanden mia. kr. til erhvervsskolerne, og en halv mia. kr. til at forbedre folkeskolernes indsats, så flere søger i faglært retning.

Blandt andet skal et ekspertudvalg inden udgangen af 2019 komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasserne kan målrettes mere til erhvervsskolerne eksempelvis med mere praktisk undervisning i folkeskolens udskoling. Tanken er, at 10. klasse skal være »begyndelsen på en erhvervsuddannelse frem for afslutningen på grundskolen.«

Samtidig skal der investeres i nye og renoverede faglokaler, værksteder, udstyr samt flere gæsteundervisere, og regeringen vil ryste posen for praktikplads-systemet i håb om at få endnu flere praktikpladser på plads − tidligere.

Eleverne i folkeskolen skal også have mere vejledning om håndværksmuligheder, før de vælger ungdomsuddannelse, og der skal indføres en obligatorisk prøve i det praktiske/musiske valgfag i 8. klasse.

Ydermere skal alle elever i folkeskolen have en vurdering af, om de er parate til at tage en erhvervsuddannelse. Også selv om de har tænkt sig at gå videre på et gymnasium.

Alt sammen for at friste flere til at blive faglært og booste den faglige stolthed ved »håndens arbejde« hvad end det er håndværk, pleje eller omsorg.

»Vi er kollektivt blevet ramt af en form for uddannelsessnobberi. Det er jo fint, at vi har fokus på, at vi skal uddanne os, men det er meget fokuseret ind mod de boglige fag og STX,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

»Vi skal have skabt en ny kultur, hvor det bliver mindst lige så prestigefyldt at tage en faglig uddannelse, som at gøre det, der efterhånden er blevet en hovedregel for de fleste unge; nemlig gå ind i gymnasiet.«

Problematikken er nemlig fortsat, at for få elever søger ind på de håndværksbaserede erhvervsuddannelser, mens langt størstedelen vælger gymnasierne, når de tager springet fra grundskole til ungdomsuddannelse.

I 2018 valgte 73,1 pct af de unge at søge på gymnasiet fra 9. og 10. klasse, mens kun 19,4 pct. valgte en erhvervsskole.

Dermed er der langt op til regeringens og 2014-erhvervsskolereformens målsætning om, at 25 procent af skoleeleverne i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. I 2025 skal tallet være mindst 30 procent.

Så sent som i sidste uge foreslog de to store organisationer LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) netop, at erhvervsuddannelserne fik tilført to mia. kr. over de næste fire år - altså 500 mio. ekstra om året - for at kunne løse manglen på tømrere, sosu’ere, frisører og andre faglærte.

Fælles udspil fra LO og DA: To milliarder kan løse mangel på tømrere og sosu'ere

Selvom regeringen nu imødekommer ønsket med den ene hånd, så tager den stadig penge fra erhvervsskolerne med den anden. Skolerne skal nemlig stadig spare to procent hvert år frem til 2022 på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Fra 2022 skal pengene blive på de respektive områder.

Omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne udgør ca. 1,3 mia. klar. samlet set over de næste fire år, oplyser Undervisningsministeriet. Og det bliver der ikke ændret ved, fastslog Løkke på pressemødet:

»Omprioriteringsbidraget er kommet for at blive indtil 2022, for det er dér, vi har råd til at lade pengene blive på undervisningsministerens område,« sagde han.

Statsministeren hævde dog, at erhvervsskolerne kommer til at ende i plus med regeringens udspil, men han kunne ikke svare på hvor meget.

»Det kan jeg ikke i hovedet.«

Det fremgår ikke af udspillet, hvordan økonomien hænger sammen. Læs hele teksten her.

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Et godt håndværk er en ypperlig hylde
Kristian Massey Møller
Det er en fejltagelse, når unge, der burde vælge et håndværk, går på gymnasiet for at parkere beslutningen om fremtiden.
Kommentar: Det bedste er det godes værste fjende
Henrik Jensen
Der er en svigtende tilgang til erhvervsskoler i disse år. Vejen frem må være at smide erhvervsskolemilliarderne til Ringkøbing og Skjern – København og Nordsjælland er fortabte i uddannelsessnobberi.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Demokratiet i EU er råddent

Anders Vistisen
EU prædiker åbenhed og ytringsfrihed, men er selv med til at begrænse ytringsfriheden.

Blog: Nej, Venstre. Social dumping er ikke en myte

Christel Schaldemose
Venstres Morten Løkkegaard spørger, om Socialdemokratiet bruger overdrivelse og frygt i debatten om social dumping. Spørgsmålet kan med rette sendes videre til Løkkegaard selv.

Blog: Legal babyvold

Sonja Mikkelsen
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her