Pictures

Frederik Schydt

Frederik Schydt, her som direktør for Beredskabsstyrelsen i 2002. Foto: Finn Frandsen

Som direktøren i Direktoratet for Udlændinge havde Frederik Schydt ansvaret for behandlingen af de tamilske familiesammenføringsregler.

Højesteretsdommer Mogens Hornslet lagde i sin Tamil-rapport til grund, at det var Frederik Schydt, der efter aftale med Johan Reimann, kontorchef i Justitsministeriet, i april 1988 opfandt en del af det, der siden er blevet kaldt ”den falske melodi”. Nemlig at ”nedprioriteringen” af tamilernes sager skyldes manglende ressourcer i direktoratet. Som Schydt forklarede under afhøringerne i undersøgelsesretten, så var i forbindelse med ombudsmandens undersøgelse af sagen brug for at ”fabrikere en juridisk holdbar begrundelse over for ombudsmanden for en juridisk uholdbar beslutning”. Et svar, som ifølge Hornslet indeholdt misvisende/vildledende og/eller urigtige oplysninger.

Schydt medvirkede desuden til at give Folketinget misvisende/vildledende og/eller urigtige oplysninger, ligesom han fik kritik for ikke at have gjort nok for at få stoppet den ulovlige behandling af sagerne.

Mogens Hornslet fandt, at der var grundlag for at rejse en disciplinærsag mod Frederik Schydt for grove fejl og forsømmelser.

Frederik Schydt blev imidlertid frifundet i en senere tjenestemandssag.

Efter Tamil-sagen blev Schydt i 1993 afdelingschef i Indenrigsministeriet for i 1996 at blive direktør i Beredskabsstyrelsen.

Frederik Schydt døde i fjor, 71 år.

Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her