Sådan udvikler hjerneblødninger sig

Tusindvis af danskere indlægges årligt, fordi et lille blodkar i deres hjerne er bristet. Når blodet siver ud i hjernens væv, siger man, at patienterne har fået en hjerneblødning eller en form for en apopleksi.

Nu har danske forskere som de første i verden fundet ud af, hvordan en hjerneblødning udvikler sig: Den vokser langsomt i timerne efter indlæggelsen, har de målt med en ultralydsskanner.

Opdagelsen kan på sigt føre til, at forskerne finder en virksom behandling mod akut hjerneblødning. Og det er vigtigt:

»Når en hjerneblødning vokser, efter at en patient er blevet indlagt, er det en meget alvorlig tilstand, som vi på nuværende tidspunkt ikke kan gøre så meget ved. Derfor har patienterne en ekstremt dårlig prognose: Efter et års tid er næsten halvdelen af dem døde,« siger lektor Hanne Christensen, der også er overlæge på Bispebjerg Hospitals Neurologiske afdeling, til Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Derfor kan giraffen tåle sit tårnhøje blodtryk

I mange år har forskere prøvet at finde ud af, hvordan man kan standse en blødning i hjernen, men det er ikke lykkedes at finde en sikker metode, blandt andet fordi man indtil videre slet ikke har været i stand til at følge med i, om en patients hjerneblødning standser, eller om den vokser.

»I vores forsøg har vi vist, at man kan følge med i hjerneblødningens udvikling med en ganske almindelig ultralydsskanner – ligesom dem man bruger til gravide. Hvis man skanner patienterne løbende, efter de er blevet indlagt, kan man se, om deres blødning er standset, eller om den bliver større,« siger Hanne Christensen.

Hanne Christensen og kollegernes resultater er så betydningsfulde for læger i hele verden, at de netop er publiceret i det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift Stroke.

»Vi har ultralydsskannet patienter, der blev indlagt med akutte hjerneblødninger, gennem tindingerne på deres kranier hver halve time. Det er hverken skadeligt eller ubehageligt, og man kan gøre det ved sengekanten. I skanneren har vi set, hvordan blødningerne vokser.«

Læs også hos Videnskab.dk: Hårdt klem om armen kan måske hjælpe ved slagtilfælde

»Vi har blandt andet fundet ud af, at hjerneblødninger vokser langsomt over timer, så det er en proces, man kan stoppe, hvis man finder den rigtige behandling,« siger Hanne Christensen.

Hanne Christensen og kollegernes nyligt publicerede resultater bekræfter samtidig tidligere antagelser om, at en CT-skanning, som giver detaljerede røntgenbilleder, kan identificere de patienter, som bliver ved med at bløde, efter de er blevet indlagt.

»Når man kan identificere patienterne med CT-skanneren og derefter bruge ultralydsskanneren til at følge med i, hvordan deres hjerneblødning udvikler sig, er der en langt større mulighed for, at man også kan stoppe deres blødning, og så må man forvente, at man kan redde deres liv og førlighed,« siger Hanne Christensen.

Hun og kolleger fra Norge og Tyskland skal nu i gang med at undersøge, om eksisterende medikamenter, der kan standse blødninger andre steder i kroppen også kan bruges til at stoppe hjerneblødninger.

Læs mere om den nye undersøgelse i resten af artiklen hos Videnskab.dk.