Blodpropper og blødninger i hjernen skal behandles med lys

Et nyt forskningsprojekt skal undersøge effekten af et specielt døgnrytmelys, der ændrer farve i løbet af dagen, på patienter med alvorlig hjerneskade. Kroppens organer arbejder forskelligt dag og nat – dog med undtagelse af testiklerne.

Artiklens øverste billede
Forskere på Glostrup Hospital skal teste, hvilken effekt døgnrytmelyset har på patienter, der er er langtidsindlagt med alvorlig hjerneskade.

På Glostrup Hospitals apopleksienhed er der installeret et særligt lys, som ændrer farve alt efter hvad tid på dagen, det er. Forskere på hospitalet skal nu teste, hvilken effekt døgnrytmelyset har på patienterne.

Håbet er, at lyset vil give de hjerneskadede patienter et markant bedre søvnmønster og have effekt på rehabiliteringen. Det undersøger forskerne ved hjælp af avancerede søvnmålinger.

»Vi håber også på det kognitive plan, at de klarer sig bedre. At de vil være mindre deprimerede og angste og bedre fungerende,« siger læge og ph.d.-studerende på Glostrup Hospitals Neurologisk Afdeling, Anders West, til Videnskab.dk, hvor du også kan læse, hvorfor mænds testikler i modsætning til kroppens andre organer ikke er påvirkede af døgnrytmen,

Det har længe været kendt, at en forstyrret døgnrytme kan være usundt og endog kræftfremkaldende. Det har dog aldrig tidligere været undersøgt, hvordan langtidsindlagte patienter reagerer på det specielle døgnrytmelys.

Det skal Anders West og hans kollegaer på Glostrup Apopleksienhed nu teste. Det er planen, at 100 patienter skal deltage i forskningsprojektet.

Læs også hos Videnskab.dk: Virker lysterapi mod vinterdepression

»Døgnrytmen er en dirigent, som dirigerer alle kroppens celler. Cellerne skal ikke gøre det samme om natten som om dagen. Stofskifte, leverfunktionen, dele af det autonome system herunder blodtryk og hjerterytme styres blandt andet af døgnrytmen,« Anders West.

Patienterne på apopleksienheden er langtidsindlagt med alvorlig hjerneskade typisk efter blodprop eller blødning i hjernen.

Halvdelen af patienterne vil være indlagt i det almindelige hospitalslys. Den anden halvdel skal være på stuer med døgnrytmelys, hvor lyset ændrer styrke og farve i løbet af døgnet.

Læs også hos Videnskab.dk: Blåt lys forstærker dine følelser

I øjets nethinde sidder celler, som opfanger lysets farve og bruges til nattesyn. 1-2 procent af nethindens celler er dog specielle lysopfangende nerveceller, der kommunikerer med døgnrytmecenteret i hjernen, som ud fra mængden af blåt lys afgør, hvad tid på dagen det er. Herefter giver døgnrytmecenteret beskeden videre til kroppens organer, som indretter deres arbejde efter døgnet.

»Leverens arbejde styres for eksempel af døgnrytmen. Om natten forbereder leveren kroppen, så du har depoterne fyldt op af sukker om morgenen, når du vågner,« forklarer Anders West.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.