Fortsæt til indhold
Viden

Hvad er perspektiverne ved energi fra thorium?

Jeg undrer mig meget over, hvorfor der ikke bliver diskuteret mere om mulighederne for energi fra thorium. Kan Newton kaste lys over, hvor vi er i Danmark og Europa med forskning i denne energiform, og hvad fremtidsudsigterne er?

Med venlig hilsen Kay Skyt

Newton har talt med Erik Nonbøl, seniorforsker i strålingsfysik ved Danmarks Tekniske Universitet:

»Der er flere lande, der i dag forsker meget i brug af thorium i kernekraft. Det gælder eksempelvis Indien, som er meget rig på thorium. Norge har også store forekomster af thorium, og flere firmaer har her vist interesse for at udnytte disse. I Danmark forsker man dog ikke i thorium til anvendelse i kernekraftsammenhæng.

I perioden fra 1960 til 1990 var der på verdensplan flere eksempler på forsøg med kernereaktorer, der anvendte thorium som brændsel. Men herefter blev thorium droppet som brændsel til fordel for uran, dels fordi det var billigere at fremstille brændselselementer ud fra uran, og dels fordi det dengang så ud til, at der var rigelige forekomster af uran.

I dag har billedet ændret sig – særligt i lande, der er fattige på uran, men rige på thorium. Det gælder eksempelvis Indien, der med en meget stor indsats planlægger at anvende thorium i deres reaktorer inden for de næste 10 til 20 år. Desuden forsøger Canada sig også med thorium som brændsel i deres kernekraftværker, da de også har store forekomster af thorium. På baggrund af denne udvikling forventer man, at thorium i fremtiden vil blive brugt på lige fod med uran som energikilde.«

Hvad er thorium?

  • Thorium har atomnummer 90 og forkortes Th.
  • Grundstoffet blev opdaget i 1828 af J.J. Berzelius.
  • I 1898 opdagede Marie Curie og Gerhard Karl Schmidt uafhængigt af hinanden, at thorium er radioaktivt.

Thorium i atomkraft

  • Når thorium anvendes til kernekraft, kommer energien ikke direkte fra spaltningen af thorium.
  • Thorium er det første grundstof i en kæde af kernereaktioner.
  • Denne kernereaktion kaldes thorium-cyklussen og har slutproduktet uran-233. Uran-233 kan spaltes og frigive store mængder energi.
  • Energien i et atomkraftværk baseret på thorium kommer fra spaltning af uran-233. Derfor bruger man tit navnet thorium/uran-233-reaktorer.
  • Her er listet væsentlige fordele og ulemper ved at bruge thorium i kernekraftanlæg. Listen er ikke komplet.

Fordele og ulemper

Fordele ved at bruge thorium som brændsel i kernekraftanlæg

  • 1. Forekomsterne af thorium er cirka tre gange større end uran.
  • 2. Der er mulighed for at udnytte tæt på 100 procent af thoriumforekomsterne med de nuværende reaktortyper, hvilket med uran kun kan opnås ved at udvikle en ny type reaktor.
  • 3. Det er meget vanskeligt at fremstille bomber på baggrund af thorium/uran-233.
  • 4. Produktionen af plutonium er mindre end for traditionelle uranreaktorer. Opbevaringstiden for atomaffaldet reduceres derfor til cirka 1000 år.

Ulemper ved at bruge thorium som brændsel i kernekraftanlæg

  • 1. Thorium kan ikke direkte indgå i fissionsprocessen. For at kunne anvendes som brændsel skal det først igennem en kompliceret aktiveringsproces, hvorved det konverteres til uran-233, der kan spaltes.
  • 2. Det er besværligt at fremstille brændsel baseret på uran-233 på grund af kraftig radioaktiv stråling fra andre dannede uranisotoper.
  • 3. Oparbejdningsanlæg til thorium/uran-233- håndtering er ikke udviklet.

Kilde: Gyldendals Den Store Danske