Derfor er debatten om Den Kolde Krig stadig så intens

Hver gang den omdiskuterede professor i historie Bent Jensen udgiver en ny bog, sætter det fut i debatten om Den Kolde Krig. Bent Jensen er blandt andet kendt i medierne fra injurie-retssagen anlagt af journalist Jørgen Dragsdahl, efter Bent Jensen i Jyllands-Posten havde skrevet, at både PET og KGB anså Dragsdahl for at være sovjetisk agent.

Debatten var ligeledes intens og personfikseret, da tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn skulle forklare sin fortid i DKP. Men hvorfor kan debatten om Den Kolde Krig stadig den dag i dag sætte sindene i kog?

Læs også hos Videnskab.dk: Politikere manipulerede koldkrigshistorien

»Der er en enormt voldsom debat, hvad enten det er historikere eller forhenværende aktører, som diskuterer Den Kolde Krig. Det bliver hurtigt meget følelsesladet og meget heftigt. Og der er ikke en entydig forklaring på, hvorfor det er sådan,« siger ph.d.-studerende Rosanna Farbøl fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, som forsker i, hvordan Den Kolde Krig bliver brugt i den offentlige debat.

Hun skitserer her fire faktorer, som spiller ind på debatten om Den Kolde Krig i offentligheden:

1. Mange debattører har selv oplevet Den Kolde Krig

Den første årsag til den hede debat er, ifølge Rosanna Farbøl, at mange af debattørerne og historikerne selv har oplevet Den Kolde Krig. De har altså en personlig interesse i at forme historien om den tidligere øst-vest-konflikt, fordi de selv dengang var politisk aktive.

Læs også hos Videnskab.dk: Nixon og Krusjtjov diskuterede køkkener

»Mange af aktørerne fra dengang er stadig en del af den offentlige debat. De har aktiver i det, vi diskuterer, og de har en levende erindring om, hvordan det var,« siger historikeren.

2. Gammel konflikt fra firserne har skabt bitterhed

Rosanna Farbøl nævner den anden faktor, som er i spil, når koldkrigsdebatten bliver intens: Diskussionen bliver nemlig særlig varm, når det gælder fodnotepolitikken.

Kort fortalt handlede det om en situation fra 1982-1988, hvor Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og VS samlede sig i et alternativt flertal og pålagde regeringen (V og K) at komme med danske forbehold over for Natos politik – blandt andet over for opstilling af mellemdistanceraketter i Europa.

Læs også hos Videnskab.dk: Ugebladene elskede atombomben

»Konflikten, der blev skabt mellem højre og venstre i 1980'erne, har skabt en arv af bitterhed. Især hos de borgerlige politikere. En bitterhed, fordi man mener, at fodnotepolitikken var et svigt mod de andre lande i Nato. At det var en slags landsforræderi, som der ikke er gjort op med.«

3. Ingen grundfortælling om Den Kolde Krig

Den tredje faktor, der er med til at hidse debatten op, er, at vi ikke har en konsensus-skabende grundfortælling om Den Kolde Krig.

Det vil sige, at der ikke er en fælles fortælling, som udglatter de gamle politiske konflikter. En sådan grundfortælling skabte fra 1945 og frem til 1971 stort se ro i debatten om samarbejdspolitikken under Besættelsen.

Læs den fulde artikel – og få den sidste af de fire grunde – hos Videnskab.dk.