Nyt studie: Danmark får dumpekarakter for naturbevarelsesindsats

Danmark dumper, når det gælder beskyttelse af verdens store dyrearter, viser et nyt studie. Danmarks Naturfredningsforening er enig i dumpekarakteren.

Artiklens øverste billede
Danmark får dumpekarakter i nyt studie, som indekserer verdens lande, udfra hvor gode de er til at beskytte verdens truede dyrearter. En af årsagerne til dumpekarateren er, at vi har udryddet næsten alle vores store dyr og ikke passer godt nok på dem, vi har tilbage. Foto: Lars Krabbe

Danmark dumper, når det gælder beskyttelse af verdens store dyrearter, viser et nyt studie. Danmarks Naturfredningsforening er enig i dumpekarakteren.

Danmark er ikke gode nok til at passe på verdens truede dyrearter.

Det viser et nyt, videnskabeligt studie, der rangerer verdens lande i et indeks, i forhold til hvor gode de er til at beskytte klodens megafauna (store dyr).

Ud af 152 lande ligger Danmark på en sørgelig 117. plads og roder rundt blandt lande som Liberia og Saudi-Arabien, skriver Videnskab.dk.

Årsagen er, at vi for længst har udryddet størstedelen af vores egne store dyr, og at vi ikke gør nok for at beskytte dem, der er tilbage.

Danmark er dog langtfra det eneste land, som, ifølge forskerne bag det nye studie, skal forbedre sig.

»Vores studie illustrerer landenes mangler i forhold til at beskytte megafaunaen, og det etablerer en måde at se på bevaring af global biodiversitet som et fælles ansvarsområde. Ultimativt vil vi gerne have, at rangeringen af de forskellige lande bliver publiceret hvert år, så vi finder ud af, hvordan de forskellige landes regeringer kan forbedre sig,« skriver forskerne i deres nye studie.

Det nye studie blev for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Global Ecology and Conservation.

Naturligt, at Danmark er så dårligt placeret

At Danmark klarer sig så dårligt sammenlignet med andre lande, undrer ikke professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Han forsker selv i global biodiversitet og mener, at studiet illustrerer, at vi kan gøre det meget bedre her i landet.

Han mener også, at vi helt bestemt kan bruge studiet til at perspektivere over den nationale status og indsats i naturbeskyttelse sammenlignet med resten af verden.

Jens-Christian Svenning enig i, at det er mangel på store dyrearter i Danmark og mangel på beskyttelse til dem, som er her, der får Danmark til at halte bagefter.

»Flere beskyttede områder er centralt, ikke bare store dyr, men for hele vores biologiske mangfoldighed. Mangel på plads er det absolut største problem for den biologiske mangfoldighed i Danmark. Derudover er der store muligheder for at få mere af megafaunaen tilbage i flere områder rundt om i landet, ikke bare for dets egen skyld, men også for den økologiske funktion. Det vil også give en mere spændende natur, til gavn og fornøjelse for alle borgere,« anbefaler Jens-Christian Svenning ifølge Videnskab.dk.

Danmarks Naturfredningsforening er enig med studiet

Også hos Danmarks Naturfredningsforening synes man, at studiet rammer plet, og at vores placering på listen er meget rammende.

»Det er vores opfattelse, at indplaceringen af Danmark i den næst-ringeste kategori, under det globale gennemsnit, matcher meget godt med virkeligheden. De fleste af de store planteædere og rovdyr i Danmark er stort set udryddet og erstattet med husdyr. Desuden har man opretholdt jagtmuligheder på de få tilbageværende store pattedyrarter som kronhjort, vildsvin og ræv,« fortæller projektleder fra foreningen, Ann Berit Frostholm.

Hun har læst det nye studie og siger, at det er åbenlyst, at der er brug for at sætte fokus på, hvor effektivt regeringer verden over arbejder med naturbeskyttelse.

»Trods et mål om at stoppe tabet af biodiversitet i 2010, vidner naturovervågningsdata og forskning om, at vi er meget langt fra at nå den målsætning i 2017. Det gælder i Europa, og det gælder også i Danmark, hvor vi har 369 kritisk truede dyrearter på rødlisten, hvor eksempelvis flere naturtyper er dokumenteret i ugunstig bevaringsstatus og med forværret tilstand de seneste 10 år,« siger Ann Berit Frostholm til Videnskab.dk.

I det nye studie hæfter hun sig specielt ved, at 21 procent af landene i Europa, herunder Danmark, præsterer langt under niveau, mens 90 procent af de Nord- og Centralamerikanske lande og 70 procent af de afrikanske lande performer godt over gennemsnit.

»Forskerne bag indekset har en væsentlig pointe i, at vi her får serveret en baseline for landenes indsat for at bevare store, vilde planteædere og rovdyr. Det giver os mulighed for at se, hvem der tager opgaven med at stoppe tabet af biodiversitet alvorligt,« mener Ann Berit Frostholm.

Danmark ligger i den dårligste halvdel

Indekset giver Danmark en samlet score på 47,91 ud af 100, hvilket placerer os på 117. pladsen. Forskerne placerer os i kategori med andre lande, som har fået mærkatet ’below average’ klistret på sig.

Kina ligger eksempelvis på 119. pladsen med en score på 46,83, mens Ecuador ligger på 116. pladsen med en score på 47,92.

Det er dog ikke den værste kategori i det nye indeks. Det er kategorien, som forskerne har kaldt for ’underperform’. I den ligger lande som Libanon (141. plads med en score på 24,85), Luxemburg (125. plads. 39,83) og Somalia (133. plads. 30,14).

I bunden af indekset ligger Syrien, de Forenede Arabiske Emirater og San Marino, der alle har en indeksscore under 10.

Danmark støtter mest økonomisk

At Danmark trods alt har en score på omkring 50 skyldes ifølge det nye studie, at vi økonomisk bidrager betydeligt til at bevare naturen.

Danmark er således sammen med Italien, Canada, Namibia og Schweitz de lande, som i forhold til bruttonationalproduktet giver allermest.

Sammenligner man Danmark med vores nordiske naboer, ser det dog overordnet ikke for godt ud.

Sverige ligger nummer 16, Finland nummer 20, mens Norge topper den nordiske liste som nummer 6.

Kigger man til den anden side af Atlanten, ligger USA som nummer 18 på listen og Canada som nummer 8.

Ud over Canada og Norge er Bhutan det eneste ikke-afrikanske land på listens top 10.

Afrikanske lande ligger i top

Skulle det lykkes Danmark at kravle over en score på 50, vil det placerer os i gruppen ’above average’ sammen med lande som Spanien (71. plads. 62,77), Tyskland (80. plads. 81,05) og Elfenbenskysten (86. plads. 67,28).

Topscorerne i det nye indeks er Botswana (100), Namibia (98,95) og Tanzania (96,69), der i indekset har fået betegnelsen ’performer’.

At lande i Afrika ifølge det nye studie ligger godt placeret skyldes, at mange af dem scorer højt på parametrene omkring at have mange store dyr og at have store beskyttede naturområder.

Det betyder dog ikke, at den hellige gral er velforvaret.

»At et land scorer højt i forhold til andre lande betyder ikke, at deres beskyttelse af megafauna er tilstrækkelig. Eksempelvis falder antallet af vilde dyr i mange områder i Afrika, selvom de er beskyttede,« skriver forskerne i studiet.

Asien er det område i verden med flest lande i den dårligste kategori, og det skyldes ifølge forskerne, at antallet af store dyr forsvinder hurtigt, samtidig med at store landområder bliver omdannet til landbrug, selvom de på papiret er beskyttede.

Indeks sammensat af tre faktorer

I det nye studie har forskerne rangeret 152 lande i verden ud fra et indeks, som måler deres respektive indsats, når det gælder beskyttelse af verdens store dyrearter.

Indekset er strikket sammen af tre parametre, som hver især er ganget med hinanden for at komme frem til en værdi, som er sammenlignelig landene imellem.

Værdierne er herefter blevet oversat til en skala fra 1 til 100.

Indeksets parametre består af:

  • Antallet af store pattedyrsarter i landet ud af den oprindelige artssammensætning samt deres spredning i landet. Forskerne inkluderede pattedyr over 15 kilo for rovdyr og over 100 kilo for planteædere.
  • Areal af beskyttede landområder i forhold til landets samlede areal.
  • Finansiel støtte til nationale og internationale naturbevaringsprojekter.
Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.