Hurra! Astronomer finder utroligt normal supernova

fremmest krydser fingre for at se noget helt usædvanligt.

Det er dog ikke tilfældet i et nyt studie, hvor en gruppe forskere tværtimod begejstret rapporterer om at have set noget helt normalt.

De har nemlig observeret den mest almindelige supernovaeksplosion, der findes – bare på et langt tidligere stadie end nogen andre før dem. Det skriver Videnskab.dk.

Usædvanligt studie om normal supernova

Lyset fra en supernovaeksplosion topper typisk efter to uger, men i det nye studie udgivet i Nature Physics har forskerne observeret supernovaen kun tre timer efter eksplosionen.

Læs også: Forskellige supernovaer gav stof til Solsystemet

»Det er helt usædvanligt, at man har kunnet følge en supernovaeksplosion så tidligt i processen, og så er det oven i købet den type supernova, der er mest normal. Det er selvfølgelig mest interessant at lære noget om et fænomen, som er hyppigt og derfor vigtigere at forstå,« siger professor Johan Fynbo fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men synes det er et »meget spændende stykke arbejde.«

Stjernens sidste tid er mysterium

Supernovaer er spektakulære astrofysiske eksplosioner, som markerer en massiv stjernes endeligt. Når de topper, kan deres lys i dage eller uger overstråle hele den galakse, de befinder sig i.

Læs også: Supernova-eksplosioner kan forudsiges

Det er dog ikke tilnærmelsesvis tilfældet i begyndelsen af eksplosionen, hvor stjernen altså lyser meget svagt. Indtil videre er det kun lykkedes ganske få gange før at observere begyndelsen af en supernova – og aldrig så tidligt eller på den ’klassiske’ type supernova, type IIP, som i det nye studie.

»Vi ved faktisk ikke, hvad stjerner gør i deres sidste tid, før de eksploderer. Tiden op til eksplosionen er mere eller mindre et mysterium. Vi ved, at kernen til sidst kollapser, fordi stjernen har opbrugt alt sit brændstof, og det vil teoretisk set betyde, at den begynder at gøre skøre ting og ændre størrelse, men vi ved det faktisk ikke rigtig,« siger en af studiets forfattere, astrofysiker Daniel Perley.

Han var indtil for nylig ansat som postdoc på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, men er nu rykket videre til en stilling som astrofysiker på Liverpool John Moores University.

Klogere på Jordens grundstoffer

Supernovaen er for længst borte og forduftet; forskerne får ikke mere data ud af den nu. Men der ligger alligevel meget arbejde forude med at analysere på de data, som de, takket være en målrettet indsats, nåede at hive ud af den, fortæller Daniel Perley.

Læs også: Astronomer ser Tycho Brahes supernova

»Vi fik gang i en masse teleskoper over hele verden til at observere denne begivenhed, så nu ligger den virkelige opgave i at få lavet detaljerede modeller og fortolkninger af dataene. Vi skal have snakket med endnu flere teoretikere og snakket os frem til, hvad vi præcist ser, og forstå dataene i detaljer.«

Supernovaer spiller en vigtig rolle for dannelse og spredning af grundstoffer i rummet. Hvis man gerne vil forstå, hvor grundstofferne her på Jorden kommer fra, er det supernovaer, man skal blive klogere på. Og inden for en overskuelig fremtid bliver teleskoperne så gode, at det formentlig vil være muligt at lave endnu flere observationer som denne, slutter Johan Fynbo.