Tarmbakterier er en guldgrube for udviklingen af nye behandlinger

Forskning i tarmbakterier og deres betydning for vores helbred har galoperet afsted de seneste år.

Flere og flere forskningsresultater peger på, at tarmbakterierne og deres sammensætning har en enorm indflydelse på vores helbred og muligvis kan øge eller sænke risikoen for at udvikle alt fra fedme og diabetes til autisme og skizofreni.

Med en øget forståelse af samspillet mellem krop og bakterier åbner sig også nye medicinske muligheder, og de muligheder har to af verdens førende forskere på området netop offentliggjort en videnskabelig artikel om. Det skriver Videnskab.dk.

Blandt andet peger forskerne på, at i fremtiden vil tarmbakterier muligvis kunne bidrage til at kurere kroniske tarminfektioner som Crohns sygdom og tyktarmsbetændelse eller hjælpe kroppen til selv at bekæmpe kræft.

Artiklen er publiceret i det meget prestigefyldte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, hvor den danske professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet sammen med professor Susan Lynch fra University of California udlægger de fremtidige medicinske perspektiver i at forstå og udnytte potentialet i tarmbakterier.

Læs også: Kritik: Der er for meget 'hype' om tarmbakterier

»For ikke så mange år siden var forskningsfeltet i sin spæde start, men i dag er tarmbakterier blevet mainstream, og vi står nu på tærsklen til at kunne udnytte de seneste 10 års grundforskning til at kunne bryde igennem til næste fase – de første pilotundersøgelser hos mennesker, som lider af forskellige kroniske sygdomme,« fortæller Oluf Borbye Pedersen til Videnskab.dk.

Et af de mest eksplosive forskningsområder

Henrik Bjørn Nielsen er leder af den videnskabelige afdeling i kontraktforskningsvirksomheden Clinical-Microbiomics og har i mange år forsket i netop tarmbakterier.

Blandt andet har han tidligere forsket ved Danmark Tekniske Universitet (DTU), hvor han sammen med kollegaer i 2014 var med til at kortlægge 500 nye tarmbakterier.

Henrik Bjørn Nilsen har læst den nye artikel i New England Journal of Medicine, og han mener, at tarmbakterier og resten af de bakterier, som lever i og på mennesker (mikrobiomet), rummer kæmpestore medicinske muligheder.

Læs også: Hypotese: Sådan kan dine tarmbakterier gøre dig ekstra tyk

»Det illustreres vel bedst ved, at der på nuværende tidspunkt er flere end 1.000 mikrobiom-relaterede kliniske forsøg i gang verden over. Noget af det mest interessante er, at det er gået så stærkt. Der findes ikke andre forskningsområder, hvor man på ti år er gået fra at starte et forskningsfelt op til at have gang i så mange kliniske forsøg. Det viser, hvor stort potentialet er, og hvor stor tillid og forhåbninger folk har til feltet,« siger Henrik Bjørn Nielsen til Videnskab.dk.

Tarmbakterier har indflydelse på flere sygdomme

Det har på det seneste på ingen måde skortet med forskning i tarmbakterier og deres betydning for menneskers helbred.

Blandt andet har forskere så sent som i år vist, at sammensætningen af tarmbakterier har indflydelse på astma.

I 2014 viste amerikanske forskere, at de ved hjælp af tarmbakterier kunne fjerne autisme i mus, og andre studier har vist, at tarmbakterier spiller en vigtig rolle i udvikling af fedme.

Tarmbakterierne spiller også en meget stor rolle i immunforsvaret, hvor gavnlige bakterier holder immunforsvaret sundt og raskt

Derfor bør det heller ikke være nogen overraskelse, at når man ødelægger tarmbakterierne og deres balance i tarmen med antibiotika, giver man samtidig plads til skadelige bakterier, som kan give eksempelvis halsbetændelse, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Du kan læse mere om, hvad tarmbakterierne kan bruges til i artiklen hos Videnskab.dk.