Afsløret af dna: Chimpanser parrede sig med bonoboer

Forskere har ved et tilfælde afsløret, at chimpanser og bonoboer har ikke kunnet holde fingrene fra hinanden tilbage i tiden, skriver Videnskab.dk. Bonoboen er også kendt som pygmæchimpansen eller dværgchimpansen.

Da de analyserede generne hos vilde chimpanser i Afrika med henblik på at skabe et overblik over deres variationer, blev der ved med at dukke bonobo-gener op. I begyndelsen irriterede det forskerne. Det måtte jo være en fejl, for Congofloden har altid opdelt de to arter og sørget for, at de ikke parrede sig, tænkte de.

Men bonobo-generne blev ved med at dukke op, hvor de ikke skulle være, og til sidst måtte forskerne indse, at der her var tale om genklangen af flere hede møder mellem de to arter.

Læs også: Sex-glade hippie-aber er menneskets frække kusine

Det fortæller ph.d. Christina Hvilsom fra Zoologisk Have i København, der er en af de danske forskere bag studiet, der netop er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science.

»Da vi først så generne fra bonoboer i chimpansegenomet, tænkte vi ‘nej, nej, nej’. Men til sidst kunne vi jo se, at det måtte være rigtigt nok. Arterne har blandet gener, hvilket er virkelig overraskende,« siger hun.

Den gængse opfattelse af, at Congofloden i Afrika har afholdt aberne fra at søge selskab hos de eksotiske fremmede på den anden bred, holder derfor ikke stik, konstaterer Christina Hvilsom.

Det havde ellers givet mening, eftersom chimpanser og bonoboer begge er elendige svømmere og ville drukne, hvis de forsøgte at krydse vandet, fortæller hun.

»Vores studie tyder altså på, at der må have været perioder med for eksempel tørke, hvor aberne har kunnet komme i kontakt med hinanden på grund af lav vandstand,« fortæller hun.

Læs også: Hvor ofte havde vi sex med neandertalerne?

Ud fra genstudiet af chimpanserne, kan forskerne nemlig se, at der er indført bonobogener i to omgange. Første gang for omkring en halv million år siden og anden gang for omkring 200.000 år siden.

Det fund er ‘enormt interessant’, fordi afsløringen af abernes genudveksling kan ændre selve måden, vi normalt opfatter artsudvikling på, mener adjunkt Kasper Munch Terkelsen fra Aarhus Universitet. Han arbejder selv med gensekventering af menneskeaber og har læst, men ikke deltaget i studiet.

Selve Livets Træ skal derfor muligvis klippes til.

»Når man forestiller sig Livets Træ i dag, forestiller man sig en masse arter, der har forgrenet sig fra nogle få, oprindelige arter, som er stammen på træet. Nu lader det til, at arterne ikke nødvendigvis altid forgrener og adskiller sig, men godt kan mødes og dele gener senere, og det er da spændende,« siger han.