Grønlands smeltende indlandsis har fået havet til at stige flere meter

4,6 meter er vandstanden i verdenshavene steget de seneste 23.000 år alene på grund af afsmeltning af Indlandsisen i Grønland. Det skriver Videnskab.dk.

Det viser ny dansk forskning, hvor forskere har beregnet, hvor stor Indlandsisen var ved afslutningen af den seneste istid, og hvilke områder af Indlandsisen der er forsvundet gennem årtusinderne.

Ifølge forskerne bag det nye studie kan klimaforskere bruge de nye resultater i de modeller, som skal beregne, hvor meget verdenshavene kommer til at stige i fremtiden. Dermed kan de finde ud af, hvilke landområder der snart kan komme til at befinde sig under havets overflade.

Læs også: Kæmpe klimajoker: Indlandsisen er utæt

»Vi har satellitmålinger og flyfoto, der viser os, hvor meget Indlandsisen er skrumpet over de seneste 20 til 100 år, men for at have et komplet billede af Indlandsisens indflydelse på fremtidens vandstandsstigninger er vi nødt til at kunne gå længere tilbage i tiden og se på nutidens afsmeltning i relation til fortiden,« forklarer lektor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.

»Det kan vi med de her resultater, som også viser, hvor afsmeltningen af Indlandsisen har været størst over tid,« fortsætter han.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

7,5 meter vandstandsstigning tilbage i Indlandsisen

Næppe noget optager klimaforskere mere end at kunne beregne, hvordan afsmeltningen af Indlandsisen kommer til at få vandstanden i verdenshavene til at stige i fremtiden.

Den grønlandske indlandsis er på nuværende tidspunkt den ubetinget største bidragyder til vandstandsstigninger i verdenshavene, som ifølge FN's klimapanel, IPCC's, seneste rapport er beregnet til at være på én meter over de næste 100 år.

I alt indeholder Indlandsisen is nok til at få verdenshavene til at stige yderligere 7,5 meter fra det nuværende niveau, og derfor er det vigtigt, at de modeller, som skal beregne vandstandsstigningerne, tager højde for alle faktorer for ikke at foretage fejlskøn.

Det er vigtigt, at modellerne inkluderer den historiske afsmeltning for at sætte nutidens afsmeltning i relation til, hvad der er naturligt.

Læs også: Nyt studie viser, hvor slemt det står til med Indlandsisen

Her kommer det nye studie ind i billedet.

»Vi vil gerne vide, om den afsmeltning, som vi har i dag, er unik, og hvad vi kan forvente i fremtiden. Sker afsmeltningen i samme omfang som tidligere, eller er den højere, og er det fra de samme områder i Grønland?« siger Shfaqat Abbas Khan.

Grønland løfter sig fra havbunden

I deres undersøgelse har forskerne fra DTU indhentet data fra GPS-stationer, der måler på, hvordan Grønland langsomt stiger op af havet.

Hele den store ø har de seneste 23.000 år hævet sig fra havbunden. Det sker på grund af, at den store iskappe, der gennem årtusinder har dækket Grønland, smelter.

I takt med at den gør det, lettes trykket ovenfra, og selve grundfjeldene rejser sig.

Ved at måle på den hastighed, som grundfjeldene rejser sig med, kan forskerne beregne mængden af is, der historisk har trykket Grønland ned.

Læs også: Klimamodeller undervurderer kraftig afsmeltning på Grønlands indlandsis

Ved istidens afslutning for 23.000 år siden var der nok is i Grønland til at få verdenshavene til at stige med 12,1 meter.

»Det hele sker i vores modeller, men resultatet af beregningerne viser os, hvor stor Indlandsisen var ved afslutningen af den seneste istid, før den begyndte at smelte. Ved at se på dens størrelse i dag kunne vi beregne, hvor meget af den som er smeltet siden da. Vi kunne også se specifikt på de enkelte målestationer og se på afsmeltningen regionalt,« forklarer Shfaqat Abbas Khan.