Jupiter må give slip på sine hemmeligheder med dansk hjælp

Rumsonden Juno nærmer sig Jupiter, og 4. juli er det planen, at den skal lægge an til at gå i kredsløb om planeten. Junos følsomme instrumenter vil afsløre, hvad planeten rummer, og danske kameraer er helt centrale for missionen.

Artiklens øverste billede
Sådan vil det se ud, når Juno for alvor nærmer sig Jupiter. De danske stjernekameraer er placeret for enden af solpanelet til højre. Illustration: Nasa/JPL-Caltech

Hvad gemmer den gigantiske planet Jupiter i sit indre? Hvad skjuler sig under de farvestrålende bånd af skyer og den kæmpemæssige storm, der viser sig som en rød plet på overfladen? Har gaskæmpen en klippekerne inderst inde?

Disse spørgsmål er blandt dem, som det amerikanske rumfartøj Juno forhåbentlig vil besvare. Efter at have rejst gennem rummet i fem år når Juno frem til Jupiter natten mellem 4. og 5. juli. Det skriver Videnskab.dk.

Hvis alt går vel, vil rumfartøjet gå i kredsløb om planeten og sende data hjem helt frem til februar 2018. Til den tid er planen at sende Juno ned mod Jupiter, og missionen får sin ende, når sonden brænder op i Jupiters atmosfære.

I nærkontakt med kæmpen

Juno skal tættere på Jupiter, end noget andet rumfartøj har været det – i hvert fald hvis man ser bort fra den lille Galileo-sonde, som blev sendt ned i Jupiters atmosfære i 1995.

Læs mere: Jupiter-rumsonden Juno lægger Solen rekordlangt bag sig

Afstanden til de øverste skyer bliver mindre end 5.000 kilometer, når Juno dykker ned mod Jupiters nordpol.

»Vi kommer rigtig tæt på Jupiter. Det svarer til at gå i omkreds om Jorden i en bane, hvor fartøjet lige snitter trætoppene,« siger professor John Leif Jørgensen fra Institut for Rumforskning og Rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space).

Han har været involveret i missionen i årevis, for DTU Space har leveret fire stjernekameraer til Juno. Kameraerne tager billeder af stjernerne, og ud fra dem kan rumsondens orientering i rummet bestemmes med meget stor nøjagtighed.

Læs mere: Astronomer finder Jupiters tvilling ved Sol-lignende stjerne

Det er især vigtigt i forhold til de ekstremt følsomme magnetometre, som skal måle styrken og retningen af Jupiters magnetfelt.

Derfor er stjernekameraerne anbragt sammen med magnetometrene helt ude for enden af en af Junos solpaneler. Her kan magnetometrene måle magnetfeltet uden at blive forstyrret af resten af Junos instrumenter, der sidder i midten af fartøjet.

Magnetfelt og tyngdefelt skal måles

Jupiters indre skal afsløres ved hjælp af præcise målinger af magnetfeltet og også af tyngdefeltet omkring planeten. 

Ved at følge Junos bane omkring Jupiter ved hjælp af radiosignaler kan forskerne måle små variationer i tyngdekraften, der skyldes en ujævn fordeling af stof i planeten.

Det er altså variationer i magnetfeltet og i tyngdefeltet, der vil fortælle forskerne, hvordan Jupiter er bygget op. For eksempel er de nysgerrige efter at vide, om gaskæmpen, der som Solen næsten udelukkende består af brint og helium, gemmer en fast kerne af klippe i sit allerinderste.

Med data fra Juno kan forskerne udvikle bedre teorier for, hvordan Jupiter opstod og udviklede sig tidligt i Solsystemets historie, og dermed også for, hvordan Jorden og de øvrige planeter kom til at indtage de pladser, de har nu.

Læs mere: Hubble-video viser Jupiters røde plet krympe

Med sin enorme størrelse har Jupiter nemlig haft en helt afgørende betydning for, hvordan Solsystemet er kommet til at se ud. For Jupiter er virkelig gigantisk. Det er Solsystemets suverænt største planet.

Den er så stor, at samtlige andre planeter med lethed kunne være i den - rumfanget af gaskæmpen svarer til 1.321 jordkloder. Den har en masse, der er 2,5 gange så stor som de øvrige planeters masser lagt sammen.

Derfor er Jupiter nøglen til forståelsen af Solsystemet, og derfor er Juno-missionen vigtig.

Læs mere om, at de danske kameraer også skal rettes mod Jupiters måner, på Videnskab.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.