Marsvin er ekstremt effektive jægere - men klimaforandringer kan true dem

Danuta Wisniewska, post-doc ved Aarhus Universitet under Peter T. Madsen på Institut for Bioscience, er en lynsnakkende, smilende kvinde med lange mørke dreadlocks, og så er hun vild med vores mindste hval, marsvinet. Det skriver Videnskab.dk.

»De er virkelig nogle af de mest fantastiske dyr. Det, som fascinerer mig, er, hvordan dyrene navigerer ved ekkolokalisering - altså bruger lyd til at sanse deres omgivelser,« siger hun til Videnskab.dk.

Nu har hun sammen med kolleger ved Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, University of St Andrews i Skotland, University of Veterinary Medicine Hannover i Tyskland og Murdoch University i Australien fundet en måde at komme med ind i marsvinenes høresans og for første gang følge hvalernes jagt i utrolige detaljer.

Læs også: Marsvin leger gemmeleg med spækhuggere

Metoden, der involverer avancerede minicomputere, fæstnet på marsvinet med sugekopper, afslører overraskende ting om hvalernes liv, som ingen anede.

Forskerne finder, at marsvin jager en utrolig mængde småfisk - op mod 550 i timen og over 3.000 i døgnet. Samtidig er de ultraeffektive med succes i mere end 9 ud af 10 forsøg.

»Det er stadig svært at fatte, at sådan et lille marsvin fanger så mange fisk. Det var det første chok, og det andet chok var, at de er så succesfulde - marsvin er formentlig en af de mest effektive jægere vi kender,« siger Danuta Wisniewska

Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Læs også: Delfiner og hvaler hviner af glæde ved udsigten til mad

»Det er et fremragende studie, som kommer til at have vidtgående konsekvenser for vores forståelse af marsvinenes biologi og effekter af mennesket påvirkning. Det er første gang, vi med detalje kan følge med i marsvinenes dagligdag,« siger hvalforsker, lektor Magnus Wahlberg ved Syddansk Universitet, som ikke har deltaget i forskningen.

Men fundene giver også anledning til bekymring.

»Studiet viser, at marsvinet er nødt til at spise langt hyppigere, end vi havde en forestilling om. Det giver bekymringer for marsvinenes ve og vel i vores farvande i forhold til menneskeskabte forstyrrelser,« siger Wahlberg.

Han peger f.eks. på, at støj fra motordrevne skibe og ændringer i sammensætningen af fiskearter pga. klimaforandringer måske kan gøre det svært for marsvinene at nå at fange den mad, de har brug for.

Læs også: Forskere afslører: Sådan gemmer marsvinet sig for fjender

Tidligere har man stort set kun kendt til marsvinenes jagt- og kostvaner fra indholdet af deres maver.

Men med nyligt udviklede avancerede minicomputere kan forskerne både følge marsvinenes bevægelser tæt i 3D og samtidig følge fiskene ved at lytte med på de lydbølger og ekko, som marsvinene bruger til at lokalisere byttet.

I alt er det lykkedes forskerne at indsamle data fra fem marsvin, hvor hver giver et imponerende detaljeret billede af mellem 1.200 og 3.400 jagter.

Det hele giver et hidtil uhørt klart indblik i marsvinenes økologiske strategi, og det står klart, at marsvin er ekstremt aktive jægere, der nærmest ikke bestiller andet end at jage efter mad. Og den strategi gør dem særligt sårbare.

»Strategien med at jage mange små byttedyr efterlader kun en lille margin til at kompensere for mistede jagtmuligheder, og derfor er marsvinet særligt sårbart over for ændringer i havmiljøet,« siger Danuta Wisniewska.

»Vi tror, vores arbejde ikke blot vil gavne indsatsen for naturbeskyttelse, men også inspirere nye tanker inden for økologi og blive set som en milepæl inden for teknologi til at logge og kvantificere jagt i naturen‚« siger Wisniewska.

Læs hele artiklen på Videnskab.dk